Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Her kan du læse et kort resumé af teksterne om bugspytkirtelkræft.
Forekomst
Kræft i bugspytkirtlen opstår hos ca. 800 personer om året i Danmark.
Sygdommen er lige hyppig hos mænd og kvinder og med stigende forekomst fra ca. 45-års alderen.
Forekomsten af bugspytkirtelkræft har været svagt stigende i Danmark gennem de seneste ca. 15 år.
Årsager
Årsagen til kræft i bugspytkirtlen er oftest ukendt, men tobaksrygning er en kendt og hyppig risikofaktor.
Øget forekomst ses også hos patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen (kronisk pancreatitis). Sygdommen kan i sjældne tilfælde være arveligt betinget.
Symptomer
Bugspytkirtelkræft udvikler sig ofte langsomt med vage og ukarakteristiske symptomer. Symptomerne kan blandt andet være mavesmerter, oppustet mave, tidlig mæthed, opkastninger, diarré eller forstoppelse, samt træthed og eventuelt vægttab. Gulsot kan også forekomme.
Undersøgelse og diagnose
Ved mistanke om kræft i bugspytkirtlen får man ofte først foretaget en ultralydsscanning. I visse tilfælde bliver man desuden CT- eller MR-scannet.
En kombineret kikkert- og ultralydsundersøgelse (Endoskopisk Ultralydsundersøgelse, EUS) er den sikreste metode til at finde kræft i bugspytkirtlen. EUS er samtidig den bedste metode til af afkræfte en mistanke om kræft i buspytkirtlen med.
Diagnosen stilles ved at undersøge en vævsprøve (biopsi), som evt. tages i forbindelse med ultralydsundersøgelsen.
Undersøgelserne bruges også til at inddele sygdommen i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er.
Behandling
Hvis det er muligt, får man fjernet kræftknuden ved operation. Afhængig af hvor udbredt sygdommen er, får man i visse tilfælde fjernet hele bugspytkirtlen. Operationen følges op med kemoterapi.
Hvis det ikke er muligt at foretage en operation, får man behandling med kemoterapi.
I særlige tilfælde kan lægen forsøge at få kræftknuden til at skrumpe ved hjælp af kemoterapi og strålebehandling for efterfølgende på ny at vurdere, om knuden kan fjernes ved en operation (neoadjuverende behandling).
I visse tilfælde kan kræften afklemme galdegangene, hvilket medfører gulsot. I så fald vil man nogle gange vælge at indsætte en såkaldt ’stent’ (et lille rør), som holder galdevejene åbne.
Til top
Tilbage