Sitemap
Del med andre Print

Bugspytkirtelkræft

Bugspytkirtelkræft er en kræftsygdom, der opstår i bugspytkirtlen. Bugspytkirtelkræft hedder også pancreascancer.

 

Her kan du læse et kort resumé af teksterne om bugspytkirtelkræft.

Forekomst

Kræft i bugspytkirtlen opstår hos cirka 900 personer om året i Danmark.

Sygdommen er lige hyppig hos mænd og kvinder og med stigende forekomst fra cirka 45-års alderen.

Forekomsten af bugspytkirtelkræft har været svagt stigende i Danmark gennem de seneste cirka 15 år.

 
Årsager

Årsagen til kræft i bugspytkirtlen er oftest ukendt, men tobaksrygning er en kendt og hyppig risikofaktor.

Øget forekomst ses også hos patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen (kronisk pancreatitis). Sygdommen kan i sjældne tilfælde være arveligt betinget.

Årsager


Symptomer
Bugspytkirtelkræft udvikler sig ofte langsomt med vage og ukarakteristiske symptomer. Symptomerne kan blandt andet være mavesmerter, oppustet mave, tidlig mæthed, opkastninger, diarré eller forstoppelse, samt træthed og eventuelt vægttab. Gulsot kan også forekomme.

Symptomer

Video: Bugspytkirtelkræft kort fortalt
Om symptomer og behandling


Undersøgelse og diagnose
Ved mistanke om kræft i bugspytkirtlen får man ofte først foretaget en CT-scanning.

En kombineret kikkert- og ultralydsundersøgelse (Endoskopisk Ultralydsundersøgelse, EUS) er den sikreste metode til at finde kræft i bugspytkirtlen. EUS er samtidig den bedste metode til at afkræfte en mistanke om kræft i buspytkirtlen med.

Diagnosen stilles ved at undersøge en vævsprøve (biopsi), som eventuelt tages i forbindelse med ultralydsundersøgelsen.

Undersøgelserne bruges også til at inddele sygdommen i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er.

Undersøgelse

Diagnose

Gratis pjece om bugspytkirtel-kræft

 
Behandling
Hvis det er muligt, får man fjernet kræftknuden ved operation. Afhængig af hvor udbredt sygdommen er, får man i visse tilfælde fjernet hele bugspytkirtlen. Operationen følges op med kemoterapi.

Hvis det ikke er muligt at foretage en operation, får man behandling med kemoterapi.

I særlige tilfælde kan lægen forsøge at få kræftknuden til at skrumpe ved hjælp af kemoterapi og strålebehandling for efterfølgende på ny at vurdere, om knuden kan fjernes ved en operation (neoadjuverende behandling).

I visse tilfælde kan kræften afklemme galdegangene, hvilket medfører gulsot. I så fald vil man nogle gange vælge at indsætte en såkaldt stent (et lille rør), som holder galdevejene åbne.

Behandling


 

Til top 
Tilbage 



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen. Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG), Dansk Gruppe for Øvre Gastrointestinale Tumorer og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 02-04-2012


 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Webshop: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30

Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17

Onlinerådgivning
Brevkassen