Kræft i bugspytkirtlen er en alvorlig sygdom, da det kan vise sig, at al kræften ikke kan fjernes ved operation, eller at sygdommen har spredt sig.
Ofte kan kræft i bugspytkirtlen ikke opereres, fordi kræften er vokset ind i de omkringliggende organer. Hos mange har sygdommen spredt sig lokalt til lymfeknuderne på diagnosetidspunktet.
Kan sygdommen ikke kureres ved operation, findes der forskellige behandlinger, som kan mildne de gener, som sygdommen giver.
Uden behandling får man ofte hurtigt symptomer i form af gulsot, træthed, manglende appetit, tarmproblemer og smerter.
Formålet med lindrende behandling er derfor i høj grad lindring af symptomer eller udskydelse af tidspunktet for opståen af symptomer.
Nedenfor kan du læse om de forskellige former for lindrende behandling:
Lindrende behandling af gulsot
Nogle gange kan kræften blokere galdegangen i bugspytkirtlen, sådan at galden ikke kan løbe fra leveren og videre ud i tolvfingertarmen. Dette vil give symptomer på gulsot.
Gulsot kan behandles ved hjælp af anlæggelse af en stent.
 |
|
En stent er et lille rør, der kan indsættes i f.eks. en galdegang, bronkierne, tyktarmen eller et kar for at holde strukturen åben. Ved kræft kan en stent skabe passage, hvis kræften blokerer. |
Anlæggelse af stent i galdegangene
I sådanne tilfælde, kan lægen ved en kombineret kikkert- og røntgenundersøgelse (en ERCP) indsætte et fem til ti centimeter langt rør, kaldet en stent.
Ved hjælp af røntgenbillederne kan lægen finde præcist det forsnævrede sted på galdegangene og udvide det med en lille ballon. Herefter sætter lægen stenten ind på det forsnævrede sted, så galden igen kan løbe frit.
 |
| Her ses, hvordan galden ved hjælp af en stent kan ledes gennem kræftknuden og ud i tolvfingertarmen. |
Før indgrebet får man antibiotika for at forebygge infektioner.
Man skal som regel have skiftet stenten ud hver tredje til fjerde måned, da den ellers kan stoppe til. Bliver stenten blokeret, vil man få gulsot og/eller feber. I så fald skal man hurtigst muligt søge læge. Behandlingen består af antibiotika og udskiftning af stenten.
Stenten kan også lægges ind i galdegangen ved PTC-røntgenundersøgelse. Læs om de forskellige undersøgelser her:
Undersøgelser ved kræft i bugspytkirtlen
By-pass operation af tolvfingertarmen og galde
I visse tilfælde kan kræften blokere tolvfingertarmen, så føden har svært ved at passere.
Får man opkastninger på grund af blokade af tolvfingertarmen, kan man få en såkaldt shunt- eller bypass-operation (gastrojejunostomi).
En by-pass operation kan forbinde mavesækken med tyndtarmen. Det gør, at føden kan ledes uden om den forsnævrede tolvfingertarm og kræftknuden i bugspytkirtlen.
Ofte får man samtidig foretaget en by-pass operation af galdegangen, hvor man får skabt en ny passage for galden. Ved operationen bliver galdeblæren eller galdegangene forbundet med tyndtarmen (hepaticojejunostomi).
Hos nogle patienter, hvor kræften blokerer for passagen i tolvfingertarmen, kan lægen i stedet for at operere vælge at lægge en stent i tolvfingertarmen ved hjælp af en mavekikkert.
Sandsynligheden for, at der bliver behov for en operativ aflastning af galdeveje eller tolvfingertarm med by-pass eller stent, er kun 5-10 procent.
 |
| Her ses, hvordan galdegangen fra leveren og mavesækken er forbundet med tyndtarmen. På denne måde kan føden ledes forbi kræftknuden, og maden kan blandes med galden. I nogle tilfælde kan man ved en kikkertoperation få lagt en stent i tolvfingertarmen, så føden kan passere. |
Betændelse i galdegangene behandles med antibiotika
Betændelse i galdegangene, som ofte følger med gulsot, kan behandles med antibiotika.
Hvis betændelsen skyldes en tilstoppet stent, skal denne skiftes.
Kemoterapi kan forlænge og forbedre levetiden
Hos patienter med kræft i bugspytkirtlen, der ikke kan opereres, kan kemoterapi forlænge overlevelsen og forbedre levetiden. Kemoterapi kan ikke fjerne kræft i bugspytkirtlen, men kan bremse sygdommen.
Hvis operation ikke er mulig, får næsten alle patienter tilbudt kemoterapi med stoffet gemcitabin (Gemzar®). Behandlingen kan mildne smerter, kvalme, appetitløshed og mindske træthed. Denne lindrende form for kemoterapi er uden væsentlige bivirkninger.
Visse patienter, som er i meget god almen tilstand (dvs. er stort set uden symptomer) kan tåle og derfor få behandling med en kombination af flere typer kemoterapi. Behandling med flere typer kemoterapi forlænger overlevelsen i forhold til behandling med et enkelt stof, men den kombinerede behandling har også flere bivirkninger. Behandlingen med flere typer kemoterapi kaldes Folfirinox og består af stofferne oxaliplatin, irinotecan, leucovorin og fluorouracil.
Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:
Oxaliplatin
Irinotecan
Leucovorin
Fluorouracil
Der forskes hele tiden i at udvikle nye stoffer, som virker mod kræft i bugspytkirtlen.
Hvad er kemoterapi?
Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får.
Kemoterapi
Erlotinib forbedrer overlevelsen ved fremskreden kræft i bugspytkirtlen
Ved kræft i bugspytkirtlen, som ikke kan opereres, kan man opnå forbedret overlevelse ved at supplere kemoterapien med det biologiske lægemiddel erlotinib (Tarceva®).
Idet erlotinib kun forlænger overlevelsen med cirka en halv måned, benyttes lægemidlet ikke rutinemæssigt i Danmark.
Erlonitib virker ved at blokere en vækstfaktor, der stimulerer kræftcellerne. Efter blokeringen kan kræftcellerne ikke længere dele sig, og derfor bremses udviklingen af kræften. Behandling helbreder således ikke sygdommen, men forhindrer den i at vokse.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Erlotinib
Kemoterapi og strålebehandling ved lokal spredning
Kræft i bugspytkirtlen, som er vokset ind i de store kar, kan ikke umiddelbart fjernes ved operation. Flere undersøgelser tyder på, at strålebehandling kombineres med kemoterapi i så fald kan forlænge overlevelsen med op til over et halvt år.
Strålebehandling bør altid kombineres med kemoterapi. Strålebehandling bruges ikke som standardbehandling ved kræft i bugspytkirtlen, da bugspytkirtlen ligger imellem tarmslynger og andre organer, som er mere følsomme for bestrålingen, end knuden er.
Hos 10-20 procent svinder kræftknuden så markant efter strålebehandling og kemoterapi, at det bliver muligt at fjerne kræften ved operation, forudsat at sygdommen ikke har spredt sig. Man bliver opereret fire-seks uger efter, at strålebehandling og kemoterapi er afsluttet.
Denne type behandling kræver et tæt samarbejde mellem kirurg, billeddiagnostiker og onkolog.
Hvad er strålebehandling?
Strålebehandling er behandling med 'ioniserende stråling' - som regel i form af røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig. Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.
Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:
Strålebehandling
Behandling af smerter
Hvis man har smerter og kvalme, kan man få lindrende medicin. Har man moderate smerter, får man paracetamol, mens man ved stærkere smerter får morfinpræparater.
Læs mere om smertebehandling
Læs også:
Gode råd ved træthed
Gode råd ved kvalme
Gode råd ved nedsat appetit
Gode råd ved tarmproblemer
Til top
Tilbage