Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Operation af kræft i bugspytkirtlen

Operation er den mest anvendte behandling for kræft i bugspytkirtlen. Om man kan blive opereret afhænger først og fremmest af kræftknudens størrelse og placering, samt om kræften har spredt sig.

 

Operation af kræft i bugspytkirtlen foregår på kirurgiske afdelinger, hvor lægerne er specialiseret i at operere på bugspytkirtlen.

Ved hjælp af en lang række undersøgelser kan lægerne afgøre, om man har mulighed for at blive opereret for kræft i bugspytkirtlen.

Hos 20 procent af patienter med kræft i bugspytkirtlen er det muligt at fjerne al kræften ved operation.
 
Bugspytkirtlen er et vigtigt organ, og en total eller delvis bortoperation er et stort indgreb, som kun er muligt ved sygdom i tidligt stadium.

Godt at vide før operation

De fleste kræftpatienter bliver opereret en eller flere gange undervejs i deres behandling. Her kan du læse om, hvordan man kan forberede sig på operation, og hvad man bør huske at fortælle lægen, inden man bliver opereret.

Operation

Hvor meget fjernes ved operationen?
Hvor meget man får fjernet af bugspytkirtlen ved operationen afhænger af, hvor i bugspytkirtlen knuden sidder, og hvor stor knuden er.


Kræften kan sidde i bugspytkirtlens:

  • hoved tæt ved tolvfingertarmen
  • midte
  • hale

Kræften sidder i bugspytkirtlens hoved (caput)
Sidder kræften i bugspytkirtlens hoved tæt ved tolvfingertarmen, fjernes hoveddelen, tolvfingertarmen, den nederste del af mavesækken, galdeblæren, den nederste del af galdegangene og en del lymfeknuder. Operationen kaldes Whipples operation.

Illustration: Kræft i bugspytkirtlens hoved
Før operation: Kræftknuden sidder her i bugspytkirtlens hoved tæt på tolvfingertarmen. Det markerede område kan måske fjernes, og en del af bugspytkirtlen bevares. Operationen kaldes Whipples operation.
Illustrationen viser, hvordan organerne sidder efter en Whipples operation
Efter operation: Her ses, hvordan organerne sidder efter operationen.

Kræften sidder i bugspytkirtlens midte eller hale (cauda)
Hvis kræften sidder i midten eller i halen, er operation kun mulig i få tilfælde. Hvis operation er mulig ved en kræftknude i midten, bliver hele bugspytkirtlen fjernet. Hvis kræften sidder i halen, fjernes denne del af kirtlen.

Ved operationen fjernes milten også. Når milten er fjernet, skal man have en beskyttende vaccination.

Vaccination efter fjernelse af milten

Når man har fået fjernet milten, har man nedsat modstandskraft især over for en bestemt type bakterier, kaldet pneumokokker. Hvis man bliver smittet, kan infektionen derfor få et alvorligere forløb end sædvanligt.

Man bliver derfor vaccineret mod pneumokokker enten før eller efter, at man får fjernet milten.

Når man har fået fjernet milten, bør man altid bære et kort på sig, hvor der står, at man har fået fjernet milten og hvornår man er blevet vaccineret.

Ved temperatur over 38,5 skal man starte penicillinbehandling og søge læge. Man bør derfor altid have penicillintabletter i hjemmet og med på rejse.

Fem år efter vaccinationen bør man få kontrolleret om vaccinationen stadig virker hos sin egen læge.

Kræften sidder i bugspytkirtlens midte:

Illustration: Kræftknude i bugspytkirtlens midte
Før operation: Kræftknuden sidder her midt på bugspytkirtlen. Kirurgen vil i dette tilfælde forsøge at fjerne hele bugspytkirtlen. Operationen kaldes total pancreatektomi.
Illustrationen viser, hvordan organerne sidder efter operationen
Efter operation: Her ses, hvordan organerne sidder efter operationen.

Kræften sidder i bugspytkirtelens hale (cauda):

Illustration: Kræftknuden sidder i bugspytkirtlens hale

Før operation: Kræftknuden sidder i bugspytkirtlens hale. Det markerede område kan måske fjernes. Operationen kaldes cauda resektion.

Efter operation: Organerne sidder som før, men bugspytkirtlen er blevet kortere.


Tilskud af insulin og fordøjelsesenzymer efter fjernelse af bugspytkirtlen
Bugspytkirtlen producerer både fordøjelssesenzymer og hormonerne insulin og glukagon. Hvis der dannes for lidt insulin, giver det sukkersyge.

Det betyder, at hvis man har fået fjernet hele bugspytkirtlen, er det nødvendigt resten af livet at få reguleret sit blodsukker ved hjælp af insulinindsprøjtninger i stedet for det insulin, som bugspytkirtlen normalt producerer.

Hvis man får diarré, kan det også være nødvendigt at tage kapsler med fordøjelsesenzymer for bedre at kunne fordøje maden.

Hvis man har fået fjernet en del af bugspytkirtlen, kan den tilbageværende del af kirtlen lige efter operationen muligvis ikke producere nok insulin eller fordøjelsesenzymer.

I så fald får man insulin indsprøjtninger og/eller kapsler med fordøjelsesenzymer. Sædvanligvis bliver den tilbageværende del af kirtlen i stand til at producere insulin igen.

 
Efter operation
Efter operationen er man ofte indlagt et par dage på intensivafdelingen, før man bliver flyttet over på den almindelige sengeafdeling.


Risiko ved operation

Risikoen for bivirkninger afhænger af, hvor stor en operation man får foretaget.
 
Ligesom ved andre store operationer kan der opstå blødning og infektion i forbindelse med indgrebet.
 
Udsivning af galde eller bugspytkirtelsaft til bughulen er også en kendt komplikation.

Omkring ti procent får komplikationer i forbindelse med operationen.

 
Supplerende kemoterapi efter operation forbedrer overlevelsen
Sundhedsstyrelsens kræftstyregruppe anbefaler, at patienter, der har fået fjernet al kræften ved operation for bugspytkirtelkræft, som standardbehandling får supplerende kemoterapi med stoffet gemcitabin (Gemzar®).
 
Det skyldes, at undersøgelser har vist, at denne efterbehandling kan øge fem-års overlevelsen med 11 procent. Den forbedrede overlevelse skyldes formentlig, at færre får tilbagefald af sygdommen.
 
Man får behandlingen med gemcitabin som drop en gang om ugen i syv uger, efterfulgt af en uges pause seks gange eller to-tre gange på tre-fire uger. I nogle tilfælde kan behandlingen kombineres med andre typer kemoterapi.

I første behandlingsdøgn kan der opstå åndenød og influenzalignende symptomer.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Gemcitabin

Hvad er kemoterapi?

Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen. 

Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.

Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.

Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. 

Kemoterapi

Til top
Tilbage  



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen. Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG), Dansk Gruppe for Øvre Gastrointestinale Tumorer og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Illustrationer: Henning Dalhoff

Sidst ændret: 02-04-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen