|
Statistik siger ikke alt om den enkeltes risiko.
Statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper og er et vigtigt værktøj til sundhedsplanlægning og valg af behandling. Men den enkeltes risiko for at få kræft eller chance for overleve en kræftsygdom kan afvige meget fra gennemsnittet.
Spørg din læge
Tal med din læge, hvis du vil vide mere om risikoen ved din egen sygdom. Chancerne for helbredelse afhænger både af, hvilken kræftsygdom det drejer sig om, hvor udbredt sygdommen er, hvilken behandling, man har fået og af ens almene helbredstilstand.
Kræft i bugspytkirtlen forekommer oftest efter 50-års alderen
Kræft i bugspytkirtlen ses især hos ældre personer, og hyppigheden er stigende fra cirka 50-års alderen.
Der er cirka lige mange mænd og kvinder, der får kræft i bugspytkirtlen.
Antallet af nye tilfælde pr. år har været stigende gennem de sidste 10 år. Antal dødsfald er efter et fald i perioden 1970-1995 nu svagt stigende.
| Danske nøgletal om bugspytkirtelkræft: |
Mænd |
Kvinder |
| Antal nye tilfælde pr. år (2007-2011) |
478 |
478 |
Antal personer som lever med diagnosen ved udgangen af 2011.
(Dvs. både personer som er i behandling eller går til kontrol og personer som er på så lang afstand af deres sygdom, at de må betragtes som raske). |
515 |
483 |
| Dødsfald pr. år (2007-2011) |
429 |
455 |
Risiko for at udvikle sygdommen
- årlig ændring de sidste 10 år |
+1,6 pct. |
+1,3 pct. |
Risiko for at dø af sygdommen
- årlig ændring de sidste 10 år |
+0,8 pct. |
+0,7 pct. |
Hvor mange overlever sygdommen?
Relativ overlevelse for patienter diagnosticeret 2007-2009: |
Mænd |
Kvinder |
| 1 år: |
23 pct. |
22 pct. |
| 3 år: |
6 pct. |
7 pct. |
| 5 år: |
4 pct. |
5 pct. |
Den ’relative overlevelse’ er et skøn over, hvor mange der overlever en bestemt kræftsygdom i f.eks. et eller tre år efter diagnosen. Tallet tager højde for, at man kan dø af andet end den pågældende kræftsygdom, f.eks. hjertetilfælde eller trafikuheld. Den ’relative overlevelse’ svarer altså til overlevelsen, hvis døden kun skyldes den konkrete kræftform.
Bemærk, at tallene er gennemsnitstal baseret på store patientgrupper. Der er ikke er taget højde for, hvor udbredt sygdommen var, da den blev konstateret (stadie) eller andre forhold, der har betydning for sygdommens forløb og chancerne for overlevelse. |
 |
| Figur 1: Antallet af nye tilfælde pr. år faldt i perioden 1970-1995, men er nu stigende gennem de seneste 10 år. Antal dødsfald pr. år er nu svagt stigende. Tallene er opgivet i antal tilfælde pr. 100.000 personer. |
 |
|
Figur 2: Kræft i bugspytkirtlen er en sygdom, som især rammer ældre. Hyppigheden er stigende med alderen fra 50-års alderen. Der er cirka lige mange mænd og kvinder, der får kræft i bugspytkirtlen. |
Print pdf-fil med grafer og nøgletal
Pdf-filen opdateres løbende med tal fra databasen NORDCAN.
Talgrundlaget for beregningerne på denne side stammer fra:
-
Det danske Cancerregister i Statens Serum Institut
-
Det danske Dødsårsagsregister i Statens Serum Institut
-
Befolkningsoplysninger fra Danmarks Statistik
Alle disse data er bearbejdet og samlet i NORDCAN.
Databasen NORDCAN
NORDCAN er en database, der indeholder data om nye kræfttilfælde fra de nordiske cancerregistre samt data om kræftdødsfald fra de nationale dødsårsagsregistre.
Data i NORDCAN findes fra registrenes start til de nyeste publicerede tal.
Man kan i NORDCAN finde mindre afvigelser fra de nationale publicerede data, da diagnoser i NORDCAN er konverteret til en international klassifikation (ICD-10), så man bedre kan sammenligne tallene mellem de nordiske lande.
Nye tal offentliggøres hvert år
Hvert år offentliggøres nye tal med lidt over et års forsinkelse. Forsinkelsen skyldes, at der foretages en nøje kontrol af alle informationer blandt andet ved hjælp af registeret over dødsårsager i Danmark.
Ved slutningen af et år publicerer Sundhedsstyrelsens data fra det foregående år. Et par måneder senere er de færdigbehandlet og publiceret i NORDCAN.
Aldersstandardiserede tal
Tallene i Figur 1 er aldersstandardiseret med World Standard Population (W). Det betyder, at tallene er korrigeret for forskelle mellem aldersfordelingen i Danmark og i verden.
Standardisering er nødvendig, for at man kan sammenligne data mellem forskellige lande, idet aldersfordelingen i de enkelte befolkninger ikke er ens, og fordi risikoen for de fleste kræftformer stiger kraftigt med højere alder. Standardisering er også nødvendig for at kunne sammenligne data fra samme land over en årrække, fordi aldersfordelingen ændrer sig, og når man ønsker at sammenligne forekomsten mellem mænd og kvinder.
Læs mere om kræft i tal
Kræft i Danmark – en opslagsbog
Bogen henvender sig til læger, sygeplejersker, journalister og studerende, der ønsker kort og præcis information om kræft i Danmark.
NORDCAN – database med kræfttal
NORDCAN er en database med detaljerede oplysninger om forekomsten af kræftsygdomme i Norden. Du kan lave udtræk fra databasen og få resultaterne præsenteret i grafer og tabeller. Tallene opdateres løbende.
|