Knuder i bugspytkirtlen kan være andet end kræft
Der findes en lang række godartede knuder, men også ondartede knuder, som udvikler sig meget langsomt. Desuden kan visse former for cyster i bugspytkirtlen være forstadier til kræft. Fælles for næsten alle knuder i bugspytkirtlen er, at de bør fjernes, idet lægen ikke alene på udseendet kan afgøre, om de er ondartede.
Får ens egen læge mistanke om, at det kan dreje sig om kræft, bliver man henvist til nærmere undersøgelse på hospitalet. Hvis undersøgelserne viser en knude, får man taget en vævsprøve (biopsi) af den, som bliver sendt til nærmere undersøgelse under mikroskop.
I de tilfælde, hvor lægen vælger at gå direkte til operation, er der ikke behov for vævsprøve forud for operationen.
Vævsprøve (biopsi)
Når lægen skal tage en vævsprøve i bugspytkirtlen, får man først lagt lokalbedøvelse i huden på maveskindet. Derefter tager lægen med en tynd nål en vævsprøve fra det mistænkte område. Lægen bruger samtidigt CT-scanning eller ultralyd for at sikre sig, at vævsprøven bliver taget det helt rigtige sted.
Vævsprøvetagning kan også foretages ved en endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS). Det benyttes bl.a. i de tilfælde, hvor andre undersøgelser ikke har skaffet den endelige diagnose. Samtidig er risikoen for spredning af kræftceller i forbindelse med prøvetagningen mindst ved EUS.
Vævsprøvens celler bliver undersøgt under mikroskop. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller tilstede, og i så fald, hvilken type kræft det drejer sig om (patologisvaret).
Læs mere om vævsprøve (biopsi)
Læs mere om endoskopisk ultralydsscanning
Stadieinddeling af sygdommen
Hvis der er tale om kræft, danner lægen sig et overblik over sygdommens karakter og udbredelse. Dette kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.
Man bliver scannet, så lægen kan måle størrelsen af kræftknuden og undersøge, om der er tegn på, at sygdommen har spredt sig til andre organer.
En kræftknude kan sprede sig fra det sted i kroppen, hvor den oprindelig er opstået, via lymfebanerne eller blodbanen til andre dele af kroppen. Spredning via lymfebanerne sker til lymfeknuderne i nærheden af bugspytkirtlen.
Undersøgelser til at stadieinddele kræft i bugspytkirtlen
Der er forskellige formål med undersøgelserne.
Nogle undersøgelser har til formål at finde årsagen til symptomerne og kortlægge nøjagtig, hvor kræften befinder sig, så man kan planlægge at fjerne den bedst muligt ved operationen.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, om kræften er begyndt at vokse ind i vævet omkring kræftknuden, eller om kræften har spredt sig til andre organer. Samtidig siger stadiet noget om sandsynligheden for helbredelse.
Alle undersøgelser hjælper lægerne til at stille diagnosen og fastslå, hvilket stadie sygdommen befinder sig på. På den måde kan lægerne vælge den optimale behandling.
Undersøgelser for kræft i bugspytkirtlen
Systemer til stadieinddeling
Der findes flere systemer til stadieinddeling. TNM-systemet er det mest brugte og bruges også ved kræft i bugspytkirtlen. Det kategoriserer knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
Man opdeler kræft i bugspytkirtlen i fire stadier. Stadiet afhænger af, hvor stor kræftknuden er, og hvor meget den har spredt sig til lymfeknuder (lymfeknude-metastaser) og andre organer (metastaser):
Stadium 1
I stadium 1 sidder kræftknuden i selve bugspytkirtlen. Kræftknuden er mindre end to centimeter og befinder sig kun i bugspytkirtlen.
Stadium 2
I stadium 2 er kræftknuden vokset udenfor bugspytkirtlen og/eller har spredt sig til de omliggende lymfeknuder.
Stadium 3
I stadium 3 er kræftknuden vokset ind i omgivende organer. I dette tilfælde milten.
Stadium 4
I stadium 4 har sygdommen spredt sig længere væk end til organerne omkring bugspytkirtlen. Spreder sygdommen sig, er det oftest til leveren eller lymfeknuder i nærheden af bugspytkirtlen.
 |
| Den sorte prik illustrerer spredning til leveren, og den røde prik viser en knude i bugspytkirtlen med lymfeknuder og -kar omkring sig. |
Stadieinddeling af sygdommen
Læs mere om, hvordan man bestemmer, hvilket stadie sygdommen er i.
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Forsikring ved kritisk sygdom
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan eventuelt kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan eventuelt deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.
Her kan du få hjælp:
Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.
Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.
Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient.
Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Til top
Tilbage