Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Behandling af endetarmskræft |
|
Endetarmskræft behandles primært ved at man får fjernet kræften ved en operation. I mange tilfælde får man strålebehandling og kemoterapi før operationen.
Informeret samtykke
Inden du skal behandles, vil lægen forklare dig om behandlingen, om andre behandlingsmuligheder og om risikoen ved behandlingen. Det er påbudt ved lov, at du får denne information og accepterer betingelserne før behandling. Det kaldes 'informeret samtykke', og du kan eventuelt tage dine nærmeste med på råd.
Informeret samtykke
Behandlingen af endetarmskræft er blevet forbedret meget inden for de sidste 10 år.
Det skyldes nye operationsteknikker, og at man som regel tilbyder strålebehandling og kemoterapi inden operationen. Dette gør operationen mindre omfattende og mindsker risikoen for, at sygdommen kommer tilbage.
Hvilken slags behandling du skal have, afhænger af hvor i endetarmen knuden sidder, og om den er vokset igennem tarmvæggen. Det kan lægen se ved en MR-scanning eller en ultralydsscanning af endetarmen.
Behandlingen af endetarmskræft sker i et tæt samarbejde mellem kirurg, billed-diagnostiker, patolog (som undersøger vævsprøver) og onkolog (kræftlæge) i et såkaldt multidisciplinært team. Teamet planlægger behandlingen på baggrund af de undersøgelser, du har været igennem.
Behandlingen foregår på kirurgiske afdelinger specialiseret i tarmsygdomme.
I Danmark koordineres behandlingen af endetarmskræft af Danish Colorectal Cancer Group (DCCG).
DCCG
Behandlingsmuligheder:
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, dr.med. Steffen Bülow og professor, dr.med. Anders Jakobsen, Dansk Colorectal Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 11-10-2011
Nøgleord på siden: