Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Stomi

Når man bliver opereret for endetarmskræft, er det ikke altid muligt at få syet tarmens ender sammen under operationen. Det kan derfor blive nødvendigt at få anlagt en stomi, som er en kunstig tarmåbning på maven, hvor igennem man tømmer sin afføring ud i en pose.

Anni Nielsen lever et aktivt liv, selvom hun har fået stomi. 7:33 min.

 

Ved operation for kræft i tyktarmen eller endetarmen kan det være nødvendigt at anlægge en stomi – enten for at sikre at alt kræftvæv bliver fjernet (såkaldt radikal operation) – eller til beskyttelse af en sammensyning af tarmen efter fjernelse af en kræftknude.
 
En stomi er en åbning skabt ved en operation fra et område inde i kroppen til kroppens yderside.


Ileostomi
Ved en ileostomi føres tyndtarmen ud gennem bugvæggen til en stomi, hvor igennem man tømmer sin afføring ud i en pose.

 
Kolostomi
Ved en kolostomi er tyktarmen ført ud gennem bugvæggen til stomi, hvor igennem man tømmer sin afføring ud i en pose.
 
Både ileostomier og kolostomier kan være midlertidige eller permanente.

 
Afmærkning af stomi før operationen
Hvis lægen før operationen skønner, at det kan blive nødvendigt at lave en stomi, er det vigtigt på forhånd at afmærke placeringen på maven. Dette gør man for at opnå det bedste resultat.
 
Afmærkningen bør foretages af en specialuddannet stomisygeplejerske eller en kirurg. Stomiafmærkningen skal tegnes ind, mens du er i stående, liggende og siddende stilling.


Ved placering af stomi, er det vigtigt at tage hensyn til: 

  • Hvilken del af tarmen, der skal opereres

  • Ribbenskant, hoftekam, navle, hudfolder og eventuelle ar

  • Områder, hvor tøj, bælter og bukselinning kan genere

  • Om posen sidder i vejen ved fysisk aktivitet og sport

  • At man selv let skal kunne både se og nå posen

Personalet tager så vidt muligt hensyn til dine ønsker til placeringen af stomien og kan fortælle om de praktiske udfordringer, som er forbundet med at have midlertidig og permanent stomi

 
Midlertidig stomi
For at undgå komplikationer efter operationen – især at sammensyningen bliver utæt – vil man nogle gange få en midlertidig stomi. Det giver tarmen ro til at hele.

Denne stomi får man som regel fjernet to til tre måneder senere ved en mindre operation, hvor tarmen syes sammen igen.

Illustration: Tarmen, hvor det syge stykke er fjernet
Tegningen herover viser tarmen, hvor det syge stykke er fjernet. Der, hvor tarmen er skåret over, kan man se ind på den røde slimhinde. Det er det stykke tarm, der føres ud gennem maveskindet som en midlertidig stomi. Den nederste del af tarmen er lukket af.

Illustration: Tarmen, efter den er syet sammen efter en periode med midlertidig stomi
Tegningen viser tarmen, efter den er syet sammen efter en periode med midlertidig stomi.

Midlertidig kolostomi
En midlertidig kolostomi anlægges især ved en akut operation for stop i tyktarmen pga en svulst eller ved hul på tarmen. Årsagen er, at det efter fjernelse af svulsten er for risikabelt at sy tarmenderne sammen, fordi der vil være en stor risiko for utæthed af sammensyningen. I en del tilfælde kan tarmen lægges tilbage ved en ny operation 3-6 måneder senere.

 
Midlertidig ileostomi
En midlertidig ileostomi anlægges ofte ved operation for endetarmskræft. Efter fjernelse af kræftknuden med sammensyning af tarmenderne er der en risiko for utæthed af sammensyningen, hvis der straks kommer afføring ned forbi den. Derfor ”afbrydes” afføringens vej ned gennem tarmen ved at den nederste del af tyndtarmen føres ud på maven som en ileostomi. Afføringen udtømmes i en pose, og derfor kommer der ikke afføring ned til den nye sammensyning i endetarmen. Ileostomien vil oftest blive lukket ved en fornyet lille operation omkring 3 måneder senere.

 
Akut stomi
Man får ofte akut stomi, hvis man bliver akut opereret for tarmkræft. Akut operation er nødvendig i de tilfælde, hvor der går hul i tarmen, så der opstår bughindebetændelse, eller hvor kræftknuden har givet tarmslyng, og det ikke lykkes at oplægge et plastikrør (stent) for at genskabe passagen.

Begge tilstande er livsfarlige og kræver, at man bliver opereret med det samme.
  
Akut stomi er ofte midlertidig og kan som regel fjernes ved en ny operation tre til seks måneder senere. Ved denne mindre operation får man tarmen opereret på plads igen, så afføringen igen kan komme ud gennem endetarmen.

Læs mere om akut operation ved tarmstop

  
Permanent stomi
En permanent stomi vil sige for resten af livet. Man får en permanent stomi, hvis det ikke er muligt at fjerne kræftknuden – uden en for stor risiko for lokalt tilbagefald af kræften, eller hvis kirurgen skønner, at der er særlig stor risiko for utæthed efter sammensyning af tarmens ender.

Skal man have en permanent stomi, får man fjernet hele endetarmen og lukkemusklen ved operationen. Der hvor tarmen er skåret over, kan man se ind på den røde slimhinde, der føres ud gennem maveskindet.
 
En blivende kolostomi anlægges, når det ved operation for endetarmskræft viser sig nødvendigt at fjerne lukkemusklen for at få fjernet alt kræftvæv, eller der er ringe mulighed for en acceptabel afføringsfunktion efter operationen.

En blivende ileostomi anlægges efter fjernelse af hele tyktarmen og endetarmen. 
  
En permanent stomi er en sikker løsning – især hos ældre svækkede personer med andre alvorlige sygdomme.   

Foto: Et stykke tarm, der føres ud gennem maveskindet som stomi Foto: Stomipose 
Der hvor tarmen er skåret over, kan man se ind på den røde slimhinde. Det er dette stykke tarm, der føres ud gennem maveskindet som stomi. Sådan ser en stomipose ud.

 

Om at leve med en stomi

Ny hverdag efter endetarmskræft
Hvis du har fået stomi, skal du vænne dig til stomien – uanset om den er midlertidig eller permanent. Læs mere om at leve med en stomi.
 

Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, dr.med. Steffen Bülow og professor, dr.med. Anders Jakobsen, Dansk Colorectal Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Illustrationer: Lotte Clevin
Fotos: Coloplast

Sidst ændret: 11-10-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen