Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Symptomer, undersøgelser og diagnose ved endetarmskræft |
|
Her kan du læse kort om symptomer, undersøgelser og diagnose ved kræft i endetarmen.
Symptomer
De mest almindelige symptomer på kræft i endetarmen er blodig eller slimet afføring. Vedvarende ændringer i afføringsvaner og eventuelle smerter eller besvær med at tømme tarmen kan også være tegn på endetarmskræft. Hvis du har symptomer fra tarmen, bør du kontakte lægen for at blive undersøgt nærmere.
Symptomer ved endetarmskræft
Undersøgelser
Første led i undersøgelserne vil være en kikkertundersøgelse af tarmen, hvor lægen også kan tage vævsprøver fra en eventuel knude. Er der tale om kræft, vil man blive yderligere undersøgt ved hjælp af forskellige scanninger, der kan vise, om sygdommen har bredt sig til andre dele af kroppen.
Undersøgelser ved endetarmskræft
Diagnose og stadieinddeling
Man kan først få stillet diagnosen endetarmskræft, hvis en vævsprøve (biopsi) viser, at der er kræftceller til stede. Sygdommen inddeles i stadier alt efter, hvor meget kræftcellerne eventuelt har spredt sig.
Diagnose og stadieinddeling af endetarmskræft
Tidsfrister for undersøgelser og behandling
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.
Pakkeforløb for kræft
Læs mere om, hvad et pakkeforløb er.
Beskrivelser af pakkeforløb
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde det pakkeforløb, der gælder for din sygdom.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, dr.med. Steffen Bülow og professor, dr.med. Anders Jakobsen, Dansk Colorectal Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 26-04-2012
Nøgleord på siden: