Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Lindrende behandling af kræft i galdeblære og galdegange |
|
Kræft i galdeblære og galdegange er en alvorlig sygdom, da det ofte viser sig, at al kræften ikke kan fjernes ved operation, eller at sygdommen har spredt sig. Det er dog ofte muligt at få foretaget en operation, som gør, at man får det bedre, og som lindrer de gener, man har som følge af sygdommen.
Ved en lindrende operation får man ofte fjernet galdeblæren for at undgå, at man får galdeblærebetændelse.
I andre tilfælde kan det være nødvendigt at få skabt passage i galdegangene, så galden kan passere for at forhindre gulsot.
Lindrende behandling af gulsot
Gulsot kan behandles ved hjælp af:
By-pass operation i galdegangen
Ved en by-pass operation i galdegangen får man skabt en ny passage for galden. I visse tilfælde kan man ved en by-pass operation få ophævet blokaden af galdegangen, så galden igen kan løbe fra leveren til tyndtarmen. Ved operationen bliver galdeblæren (eller galdegangene) forbundet med tyndtarmen.
Får man opkastninger på grund af blokade af tolvfingertarmen, kan man ved operation få forbundet tyndtarmen med mavesækken for at lede uden om tolvfingertarmen.
En anden mulighed er, at man får lagt et bøjeligt metalnet (stent) igennem det snævre område i tolvfingertarmen.
 |
|
En stent er et lille rør, der kan indsættes i f.eks. en galdegang, bronkierne, tyktarmen eller et kar for at holde strukturen åben. Ved kræft kan en stent skabe passage, hvis kræften blokerer. |
Anlæggelse af stent i galdegange under ERCP-undersøgelse
Man kan få lagt stenten ind i galdegangen ved hjælp af en kombineret kikkert- og røntgenundersøgelse (ERCP), hvor man får sprøjtet kontraststof ind i galdegangen.
Anlæggelse af stent under PTC-undersøgelse
Ved en PTC røntgenundersøgelse fører lægen en midlertidig ledetråd (guidewire) forbi det snævre sted i galdegangen, og derefter kan stenten ledes på plads. Nogle gange får man også lagt et midlertidigt dræn (kateter) i galdegangen, som dræner galde ud i en pose på maven. Drænet får man sædvanligvis fjernet efter nogle få dage.
Man får antibiotika før og efter PTC for at forhindre infektion, og det er almindeligt at være indlagt et par dage.
Læs mere om ERCP og PCT i afsnittet om undersøgelser
Fotodynamisk terapi (PDT) af galdevejene
Nogle patienter kan få forbedret livskvalitet og forlænget overlevelse ved at få fotodynamisk terapi. Fotodynamisk terapi er en form for laserbehandling.
Ved fotodynamisk terapi får man først en indsprøjtning med et stof, som optages af kræftcellerne i løbet af 24-48 timer. Herefter får man en kikkert (et gastroskop) ført gennem munden ned til galdevejene. Igennem kikkerten kan læge belyse kræftknuden med en bestemt form for laserlys. Når stoffet, som kræftcellerne har optaget, rammes af laserlyset, bliver kræftcellerne brændt væk.
Effekten af behandlingen varer ca. et halvt år, og behandlingen bør derfor gentages to gange om året.
Behandling af smerter
Hvis man har smerter og kvalme, kan man få lindrende medicin.
Har man moderate smerter, får man paracetamol, mens man ved stærkere smerter får morfinpræparater.
Smertebehandling
Gode råd ved kvalme
Til top
Tilbage
Tekst: Læge Elisabeth Kjems og Mette Tandrup Hansen
Kilde: Overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen - Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG), Dansk Gruppe for Øvre Gastrointestinale Tumorer og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).
Tegning: Lotte Clevin
Sidst ændret: 17-08-2011
Nøgleord på siden: