Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kræft i galdeblære og galdegange |
|
Galden dannes i leveren, og via et netværk af galdegange kan galden opsamles i galdeblæren og ledes ud i tolvfingertarmen. Der kan opstå kræft i både galdeblæren og galdegangene.
Her kan du læse et kort resumé af teksterne om kræft i galdeblæren og galdegangene
Forekomst af kræft i galdeblæren og galdegangene
Kræft i galdeblære og galdegange opstår hos cirka 200 personer om året i Danmark.
Sygdommen ses lidt hyppigere hos kvinder end mænd med en stigende forekomst fra 50-års alderen.
Årsagen er ukendt
Årsagen til sygdommen er ukendt, men den forekommer lidt hyppigere hos patienter med sygdomme, der har blokeret galdeafløbet (f.eks. galdesten).
Symptomer
De hyppigste symptomer er smerter i maven under højre ribbensrand, kvalme, nedsat appetit og vægttab. Gulsot kan også være et symptom på kræft i galdeblære og galdegange.
Undersøgelse og diagnose
Ved mistanke om kræft i galdeblæren og galdegange får man foretaget en række scanninger (ultralydsscanning, CT- og MR-scanning).
I nogle tilfælde bliver man også undersøgt med en kombineret kikkert- og røntgenundersøgelse af galdevejene.
I forbindelse med scanningerne tages en vævsprøve, som i de fleste situationer er nødvendig for at stille diagnosen. I nogle tilfælde hvor lægen ud fra billederne kan se, at operation er nødvendig, kan lægen dog vælge at operere uden først at have taget en vævsprøve.
Undersøgelserne danner grundlag for en stadieinddeling af sygdommen, der har betydning for valg af behandling.
Behandling
Kræft i galdeblære og galdegange behandles ved at fjerne kræftknuden ved operation. Operationens omfang afhænger af stadieinddelingen.
I nogle tilfælde er det ikke muligt at operere. I så fald kan der lægges en såkaldt stent, der udvider galdevejene, så der ikke opstår gulsot. Kemoterapi kan også være en mulighed.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen. Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG), Dansk Gruppe for Øvre Gastrointestinale Tumorer og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).
Sidst ændret: 19-04-2012
Nøgleord på siden:
tyndtarmen