Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Symptomer, undersøgelser og diagnose ved kræft i galdeblære og galdegange |
|
Her kan du læse kort om symptomer, undersøgelser og diagnose i forbindelse med kræft i galdeblære og galdegange.
Symptomer
Symptomer på kræft i galdeblæren er ofte ikke særlig karakteristiske, men kan være pludselige smerter, der kommer i anfald opadtil i højre side af maven samt kvalme, manglende appetit, vægttab og feber. Gulsot kan være symptom på kræft i galdegangene.
Symptomer på kræft i galdeblære og galdegange
Undersøgelser
Ved mistanke om kræft i galdeblære og galdegange vil man hyppigst blive undersøgt med CT-scanning og blodprøver. I nogle tilfælde bliver man også undersøgt med en kombineret kikkert- og røntgenundersøgelse eller en kombineret kikkert- og ultralydsundersøgelse (EUS). En undersøgende operation kan også komme på tale.
Undersøgelser ved kræft i galdeblære og galdegange
Diagnose
Man kan først få stillet diagnosen kræft i galdeblæren eller galdegangene, hvis en vævsprøve (biopsi) viser, at der er kræftceller til stede. Sygdommen inddeles i stadier alt efter, hvor meget kræftcellerne eventuelt har spredt sig.
I nogle tilfælde, hvor lægen ud fra billederne kan se, at operation er nødvendig, kan lægen dog vælge at fjerne kræftknuden i galdevejene ved operation uden først at have taget en vævsprøve.
Diagnose på kræft i galdeblære og galdegange
Tidsfrister for undersøgelser og behandling
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.
Pakkeforløb for kræft
Læs mere om, hvad et pakkeforløb er.
Beskrivelser af pakkeforløb
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde det pakkeforløb, der gælder for din sygdom.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen. Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG), Dansk Gruppe for Øvre Gastrointestinale Tumorer og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).
Sidst ændret: 26-04-2012
Nøgleord på siden: