Får ens egen læge mistanke om, at det kan dreje sig om kræft, bliver man henvist til nærmere undersøgelse på hospitalet. Hvis undersøgelserne viser en knude, får man taget en vævsprøve (biopsi) af den, som bliver sendt til nærmere undersøgelse under mikroskop.
Vævsprøve (biopsi)
Når lægen skal tage en vævsprøve i galdegange eller galdeblæren, får man først lagt lokalbedøvelse i huden på maveskindet. Derefter tager lægen med en tynd nål en vævsprøve fra det mistænkte område. Lægen bruger samtidig CT-scanning eller ultralyd for at sikre sig, at vævsprøven bliver taget det helt rigtige sted.
Derefter bliver vævsprøvens celler undersøgt under mikroskop. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller tilstede, og i så fald hvilken type kræft det drejer sig om (patologisvaret).
I nogle tilfælde, hvor lægen ud fra billederne kan se, at operation er nødvendig, kan lægen dog vælge at operere uden først at have taget en vævsprøve.
Biopsi (vævsprøve)
Stadieinddeling af sygdommen
Hvis der er tale om kræft, danner lægen sig et overblik over sygdommens karakter og udbredelse. Dette kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.
Man bliver scannet, for at lægen kan måle størrelsen af kræftknuden og undersøge, om der er tegn på, at sygdommen har spredt sig til andre organer.
En kræftknude kan sprede sig fra det sted i kroppen, hvor den oprindelig er opstået via lymfebanerne eller blodbanen til andre dele af kroppen. Spredning via lymfebanerne sker til lymfeknuderne i nærheden af galdeblæren og galdegangene.
Undersøgelser til at stadieinddele kræft i galdegange eller galdeblæren
Der er forskellige formål med undersøgelserne.
Nogle undersøgelser har til formål at finde årsagen til symptomerne og kortlægge nøjagtig, hvor kræften befinder sig, så man kan planlægge at fjerne den bedst muligt ved operationen.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, om kræften er begyndt at vokse ind i vævet omkring kræftknuden, eller om kræften har spredt sig til andre organer. Samtidig siger stadiet noget om sandsynligheden for helbredelse.
Alle undersøgelser hjælper lægerne til at stille diagnosen og fastslå, hvilket stadie sygdommen befinder sig på. På den måde kan lægerne vælge den optimale behandling.
Undersøgelser for kræft i galdegange eller galdeblæren
Systemer til stadieinddeling
Der findes flere systemer til stadieinddeling. TNM systemet er det mest brugte og bruges også ved kræft i galdevejene. Det kategoriserer knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen. Læs mere om, hvordan man bestemmer, hvilket stadie sygdommen er i.
Læs mere om systemer til stadieinddeling
Man opdeler kræft i galdeblæren og galdegangene i fire stadier
Stadiet afhænger af, hvor stor kræftknuden er, og hvor meget den har spredt sig til lymfeknuder (lymfeknude-metastaser) og andre organer (metastaser).
Sygdomsforløbet afhænger blandt andet af, hvilket stadie og hvilken behandling man får, men også af ens almene helbredstilstand
Stadieinddeling af kræft i galdeblære:
- Stadium 1: Kræften er afgrænset til galdeblærevæggen.
- Stadium 2: Kræften er vokset gennem galdeblærevæggen, men har ikke spredt sig.
- Stadium 3: Der er spredning (metastaser) til de nærmeste lymfeknuder eller til leveren, maven, tyk- eller tyndtarmen.
- Stadium 4: Der er udtalt spredning til to eller flere nærliggende organer eller spredning til andre steder i kroppen (fjernmetastaser) – oftest lever eller lunger.
Stadieinddeling af kræft i galdegange:
- Stadium 1A: Kræften er afgrænset til væggen i galdegangen.
- Stadium 1B: Kræften er vokset igennem væggen i galdegangen, men har ikke spredt sig.
- Stadium 2A: Der er spredning (metastaser) til leveren, bugspytkirtlen, galdeblæren eller til nærliggende blodkar.
- Stadium 2B: Der er spredning til de nærmeste lymfeknuder.
- Stadium 3: Der er spredning til de store blodkar til leveren, maven, tyk- eller tyndtarmen, bugvæggen eller fjerntliggende lymfeknuder i bughulen.
- Stadium 4: Der er spredning til andre steder i kroppen (fjernmetastaser) – oftest lungerne.
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Forsikring ved kritisk sygdom
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan eventuelt kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan eventuelt deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.
Her kan du få hjælp:
Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.
Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.
Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient.
Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Til top
Tilbage