Hvis lægen har mistanke om kræft i galdeblæren og galdevejene, bliver man henvist til nærmere undersøgelse på hospitalet.
Der findes forskellige metoder til at undersøge for kræft i galdegange og galdeblæren:
Scanning for kræft i galdegange eller galdeblæren
Ved mistanke om kræft i galdegange eller galdeblæren vil man ofte først få foretaget en CT-, MR- eller en EUS-scanning. Ofte vil patienten derudover få flere af de ovennævnte undersøgelser.
CT-scanning CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens indre organer. Man fotograferer en række tværsnitsbilleder i forskellige positioner. Billederne beregnes derefter ved hjælp af en computer og vises på en skærm.
Ved en CT-scanning vil lægen ofte kunne se, om der er kræft i galdegange eller galdeblæren. Billederne vil også kunne vise, om kræften er vokset ind i de omkringliggende organer. En CT-scanning kan også afbilde blodkarrene, så lægen kan se, om kræften er vokset ind i blodkarrene.
 |
Billedet viser en CT-scanning. Pilen peger på en kræft-knude i galdeblæren, der er vok-set ind i leveren. |
Man må ikke spise eller drikke i fire timer før CT-scanningen. Før undersøgelsen skal man drikke et kontraststof, så galdegangene eller galdeblæren kan ses på røntgenbillederne. Under scanningen får man lidt mere kontraststof direkte i en blodåre på armen eller hånden.
En CT-scanning gør ikke ondt. Den tager omkring 10–30 minutter. Læs mere:
CT-scanning
MR-scanning
For at vurdere om kræft i galdegange eller galdeblæren kan fjernes ved operation, kan lægen foretage en MR-scanning.
MR-scanningen kan vise, om kræften er vokset ind i det omkringliggende væv. En MR-scanning kan også afbilde blodkarrene, så lægen kan se, om kræften er vokset ind i blodkarrene.
 |
Billedet viser en MR-scanning. Pilen peger på en kræftknude i den store galdegang. Kræften
har spredt sig op i den højre og venstre galdegang med vækst ud i leveren. Galdegangene er udvidede pga. afkleming. |
I MR-scanneren ligger man i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger mod det område af kroppen, der skal undersøges og registrere ekkoet, kan en computer omdanne signalet til et præcist og detaljeret billede af kroppens indre.
En MR-scanning gør ikke ondt og tager omkring 30 minutter. Læs mere:
MR-scanning
Endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS)
Undersøgelsen foregår ved, at lægen fører en lang, tynd, bøjelig kikkert gennem munden ned til tolvfingertarmen og bugspytkirtlen. For enden af kikkerten sidder der et lille ultralydsapparat (ekkolod), som kan undersøge galdeblæren og galdegangene. Ved undersøgelsen kan lægen også tage små vævsprøver.
Ved en endoskopisk ultralydundersøgelse er det muligt se, hvor dybt kræftknuden vokser, og om den har spredt sig til omgivelserne. Læs mere
Endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS)
Endoskopisk retrograd cholangiopancreaticografi (ERCP)
ERCP er en kombineret kikkert- og røntgenundersøgelse af galdegange og udførselsgange fra bugspytkirtlen.
Før undersøgelsen skal maven kan være helt tom, så man må ikke spise eller drikke i seks timer før. For bedre at kunne slappe af får man beroligende medicin og lokalbedøvende spray i svælget. Man får ofte antibiotika før en ERCP for at forebygge infektioner.
 |
Billedet viser en ERCP. Pilen peger på en forsnævring på overgangen mellem den store galde gang (ductus hepaticus communis) og den højre og venstre galdegang. Denne tilstand kaldes Klatskin's tumor. |
Ved ERCP-undersøgelsen får man ført en tynd, bøjelig kikkert gennem munden og ned til tolvfingertarmen. Derefter sprøjter lægen et kontraststof ind i den store galdegang, der kommer fra leveren. På den måde kan lægen på røntgenbilledet se, om kræften har bredt sig hertil.
Lægen kan også tage vævsprøver, fjerne galdesten i galdeblæren og placere dræn i galdevejene ved denne undersøgelse.
ERCP-undersøgelsen foregår oftest ambulant.
Perkutan transhepatisk kolangiografi (PTC)
Ved planlægningen af operation vil lægen nogle gange have brug for at supplere ERCP-undersøgelsen med en nærmere undersøgelse af galdevejene med en metode kaldet PTC.
PTC er en røntgenundersøgelse af galdevejene, hvor man får sprøjtet kontraststof direkte ind i en galdegang i leveren.
Man må ikke spise eller drikke i seks timer før undersøgelsen, da maven skal være helt tom. For bedre at kunne slappe af mens man bliver undersøgt, får man som regel først beroligende medicin. Man får ofte antibiotika før en PTC for at forebygge infektioner.
 |
Billedet viser en PTC-røntgenundersøgelse af galdevejene. Pilen peger på en såkaldt Klatskin's tumor, der sidder ved den øverste del den store galdegang (ductus hepaticus communis). |
Efter man har fået lokalbedøvelse i huden på højre side af maveskindet, fører lægen en tynd plastikslange gennem huden og ind i leverens galdegange. Lægen sprøjter kontraststof ind gennem slangen og kan derefter se på røntgenbillederne, om knuden presser på galdegangene.
Det kan være ubehageligt at få foretaget en PTC, og derfor foregår undersøgelserne ofte i fuld bedøvelse.
Man er som regel indlagt en til to dage, når man skal have foretaget en PTC-undersøgelse.
Lægen kan også ved en PTC indsætte en stent i forsnævrede galdeveje.
Blodprøve
En blodprøve kan vise, om der er galdefarvestof ophobet i blodet. Ophobet galdefarvestof i blodet tyder på, at galden ikke udskilles. Ved hjælp af en blodprøve kan lægen også få et indtryk af, om leveren fungerer normalt. Læs mere:
Blodprøver
Kikkertoperation (laparoskopi)
Nogle gange kan lægen undersøge bughulen med en kikkert ved en såkaldt laparoskopi. En laparoskopi er en mindre operation, der foregår ved hjælp af en tynd kikkert med et kamera for enden. Kikkertoperationen bliver foretaget gennem et lille snit på forsiden af maven. Lægen kan også tage vævsprøver under operationen.
Ved moderne laparoskopi kan lægen samtidig foretage en laparoskopisk ultralydsundersøgelse (LUS). På denne måde kan lægen f.eks. kigge ind i leveren og tage vævsprøver.
 |
Kikkertoperation (laparoskopi), hvor lægen ved hjælp af en kik-kert kan se organerne efter i bughulen og foretage ultralydsscanning samt tage vævsprøver (biopsier). |
Ved en laparoskopi får man pustet gas (kultveilte) ind i bughulen, for at lægen bedre kan se. Gassen kan medføre luft og spændinger i maven.
Man kan eventuelt også få skuldersmerter, der kan vare i nogle dage. Ubehaget kan lettes ved, at man bevæger sig, så gassen slipper ud.
Man kan blive opereret for galdesten eller betændelse i galdeblæren ved hjælp af laparoskopi. Hvis lægen får mistanke om kræft ved en laparoskopi, kan det være nødvendigt at øge snittet i maven til en egentlig operation for at fjerne galdeblæren.
I forbindelse med kikkertoperationen (laparoskopi) er man indlagt i en til to dage.
Indvendig kikkertundersøgelse af galdevejene (koledokoskopi)
I udvalgte tilfælde vil lægen i forbindelse med operation foretage indvendig kikkertundersøgelse af galdevejene. Denne metode hjælper til at vurdere omfanget af kræftknuden, og det er også muligt at få taget prøver fra indersiden af galdevejene ved undersøgelsen.
Undersøgelsesoperation (laparotomi)
Hvis det ikke er muligt at stille diagnosen kræft i galdeblæren eller galdegange ved hjælp af de ovennævnte undersøgelser, kan man få foretaget en laparotomi.
En laparotomi er en operation, hvor lægen undersøger galdeblæren, galdegangene, lever og omkringliggende væv. Lægen kan også ultralydsscanne og tage vævsprøver under operationen.
Hvis der bliver fundet kræft ved en laparotomi, og der ikke er tegn på spredning, kan lægen måske fjerne kræftknuden med det samme.
Til top
Tilbage