Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Årsager til hjernesvulster |
|
I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til hjernesvulster, men hyppigheden stiger med alderen.
Hjernesvulster er relativt sjældne og udgør cirka fem procent af alle kræftsygdomme.
Sygdommen rammer cirka 1000 mennesker om året i Danmark.
Arvelige former for hjernesvulster er meget sjældne, men der findes særlige arvelige sygdomme, hvor der forekommer hjernesvulster.
Her kan du læse mere om to arvelige sygdomme; Von Hippel-Lindau sygdom og neurofibromatose (Von Recklinghausens sygdom).
Von Hippel-Lindau sygdom
Von Hippel-Lindau sygdom er en arvelig sygdom, som medfører en øget risiko for at udvikle cyster og knuder i forskellige organer, hyppigst i lillehjernen, rygmarven, øjnene, nyrerne og binyrerne.
Symptomerne afhænger af, hvor knuderne og cysterne sidder, men kan være hovedpine, opkastning, dobbeltsyn eller besvær med at styre arme og ben. Sygdommen medfører en øget risiko for at udvikle kræft i nyrene. Det er muligt at spore familiemedlemmer, som også kan blive ramt og dermed følge dem med henblik på at opdage sygdomsudbrud, inden det giver symptomer.
Neurofibromatose (von Recklinghausens sygdom)
Neurofibromatose er en arvelig sygdom, som kan vise sig ved store lysebrune pletter på huden og ved knuder langs nerverne i underhuden og andre steder i kroppen - herunder knuder på hørenerven.
Røntgenstråler og hjernesvulster
Man ved, at røntgenstråler kan medføre hjernesvulster. Derudover har højspændingsledninger og mobiltelefoner været diskuteret meget, men der er endnu ikke undersøgelser, som viser, at disse kan fremkalde hjernesvulster.
Kræftens Bekæmpelse har lavet en stor undersøgelse af sammenhængen mellem brug af mobiltelefoner og forekomsten af hjernesvulster. Undersøgelsen viste ikke en større forekomst af hjernesvulster hos personer, som taler i mobiltelefon i sammenligning med resten af befolkningen.
Mobiltelefoner er muligvis kræftfremkaldende
Mobiltelefoni er kommet i kategori 2B som muligvis kræftfremkaldende for mennesker efter det internationale kræftforskningsagentur IARC for første gang har vurderet al relevant forskning af elektromagnetisk stråling fra f.eks. mobiltelefoner. Det betyder, at man ikke kan afvise mistanken.
Mobiltelefoni vurderes som muligvis kræftfremkaldende, fordi der blandt en lang række undersøgelser, også er resultater, som tyder på en øget risiko for de to former for hjernekræft, der hedder gliom og akusticusneurinom.
Det anbefales derfor at benytte håndfrit sæt, når man snakker i mobiltelefon, fordi det nedsætter påvirkningen fra den elektromagnetisk stråling omkring mobiltelefonen. Det gælder specielt børn og unge, da der endnu ikke foreligger specifikke undersøgelser for denne aldersgruppe.
Derfor:
• Brug headset
• Børn bør ikke bruge mobiltelefoner uden headset
• Brug kun mobiltelefonen til nødvendige beskeder
• Skriv sms’er i stedet for at tale i mobiltelefon
IARC understreger, at der skal mere forskning til, før man kan sige, om mobiltelefoni skal rykkes op i kategori 1 (kræftfremkaldende) eller 2A (sandsynligvis kræftfremkaldende). Eller måske ned i kategorien ’sandsynligvis ikke kræftfremkaldende’.
Der er nye store undersøgelser på vej for at be- eller afkræfte mistanken til mobiltelefoner.
Læs IARC's pressemeddelelse
Kromosomforandringer
Man har i de senere år fundet ud af, at kræftceller i hjernen har kromosomforandringer, som formentlig har betydning for udviklingen af kræft. Hvornår disse forandringer opstår, ved man ikke.
Nogle af disse ændringer kan have betydning for valg af behandling og sygdommens forløb. Der er højst sandsynligt tale om forandringer, der opstår senere i livet, men som betyder, at cellerne begynder at vokse på en forkert måde.
Til top
Tilbage
Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen og læge Elisabeth Kjems.
Kilde: Overlæge, dr.med. Michael Konsteljanetz, Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).
Sidst ændret: 07-06-2011
Nøgleord på siden: