Sitemap

Behandling af hjerneødem

Hjernesvulster medfører ofte en hævelse af hjernen, som hyppigt skyldes en vandansamling omkring svulsten. Det kaldes hjerneødem og kan føre til øget tryk inde i kraniet.

Symptomerne er hovedpine, utilpashed og kvalme. Hjerneødem kan også medføre de samme forstyrrelser af hjernens funktion, som selve hjernesvulsten.

Hjerneødem behandles med binyrebarkhormoner, såkaldte steroider (de hyppigst anvendte er Prednison, Prednisolon, Decadron® eller Medrol®).
 
Binyrebarkhormoner gives som regel som tabletter. Virkningen af medicinen indtræder efter 1-2 dages behandling, og virkningen er nogen gange næsten mirakuløs. For eksempel kan en svær halvsidig lammelse eller voldsom hovedpine forsvinde mere eller mindre.

I nogle situationer kan medicinen redde liv. Behandlingen med binyrebarkhormoner er lindrende på generende symptomer, men kan desværre ikke fjerne selve svulsten.

Læs mere om Prednison i medicinhåndbogen

Til top

Bivirkninger ved behandling af hjerneødem
Binyrebarkhormoner kan have mange bivirkninger, når medicinen gives i de mængder, som er nødvendige ved hjernesvulster. Derfor er det vigtigt, at dosis er så lav som mulig, og at behandlingen ikke gives i længere tid end nødvendigt.
 
I tilfælde af anden sygdom, især sygdomme forbundet med feber, er det vigtigt at fortælle, at man er i behandling med binyrebarkhormon, fordi hormonet kan skjule de almindelige infektionstegn. Man skal bære et kort i sin pung med oplysninger om behandlingen og den behandlende læges navn.

De fleste bivirkninger indtræder først efter nogen tids behandling (der kan gå uger, måneder eller år) og forsvinder som regel igen efter et stykke tid, efter at man er ophørt med medicinen. Bivirkninger opleves forskelligt fra patient til patient.

De fleste bivirkninger forsvinder, når man holder op med medicinen. I nogle tilfælde kan f.eks. sukkersyge og knogleforkalkning dog blive en varig bivirkning.

De bivirkninger man udsætter sig selv for ved behandling med binyrerbarkhormoner, må ses i forhold til, hvad man kan opnå ved behandlingen. Den hjælper fantastisk på nogle af svulstens symptomer, og der findes ikke andre behandlinger, der er bedre til at behandle hjerneødem.

Stop ikke med at tage medicinen

Man må ikke pludselig holde op med at tage binyrebarkhormoner, da man så kan blive alvorligt syg, fordi kroppen har vænnet sig til medicinen.

 
Bivirkninger og senfølger
Gode råd om, hvad du kan gøre for at lindre f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær og åndenød.

Kost til kræftpatienter
Læs om madens betydning under sygdom og behandling og find opskrifter på energi- og proteinrig mad til kræftpatienter. 

Kræft og seksualitet
Myter, fakta og gode råd
 
 

Til top
Tilbage



Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen og læge Elisabeth Kjems.

Kilde: Overlæge, dr.med. Michael Kosteljanetz, Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) samt overlæge, dr.med Hans Skovgaard Poulsen. ”Primære hjernetumorer hos voksne”, www.radiationbiology.dk  

Sidst ændret: 02-03-2010


 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning

Tlf.: 80 30 10 30

Åbningstider:
Hverdage: 9.00-21.00
Lør-søn: 12.00-17.00
Helligdage lukket