Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Formålet med operationen kan være at:
Man kan ikke altid på forhånd vide, om der tale om en svulst eller om der er tale om følger efter en hjerneblødning eller en byld på hjernen. Hvis det er muligt, fjerner lægen svulsten ved operationen.
Hvor vidt det er muligt at fjerne svulsten afhænger af en række faktorer, blandt andet af:
En svulst, som sidder dybt i hjernen, kan som regel ikke fjernes.
Hvis svulsten ikke kan fjernes helt, kan lægen enten nøjes med tage en vævsprøve (biopsi) eller fjerne så meget af svulsten som muligt.
Hjerneoperationer foretages kun på neurokirurgisk afdeling på universitetshospitalerne i Glostrup, Odense, Ålborg, Århus og Rigshospitalet.
Informeret samtykke før du skal opereres
Inden man bliver opereret, skal lægen blandt andet forklare, hvad der skal ske og hvilke risici, der er ved operationen. Det er påbudt ved lov, at man skal have denne information, og som patient accepterer man betingelserne ved at afgive informeret samtykke.
Til top
Selve operationen
De fleste operationer for hjernesvulster foretages i fuld bedøvelse (anæstesi), men det er også muligt at operere i lokalbedøvelse.
Under operationen er patientens hoved ofte spændt fast i en holder. Det er nødvendigt at barbere håret væk i det område, hvor der skal opereres. Kraniet åbnes dér, hvor svulsten er, med en elektrisk eller trykluftdreven fræser. Kirurgen saver et lille låg ud af kraniet og åbner hjernehinden.
Svulsten kan fjernes på forskellige måder. Nogle svulster kan fjernes med ultralyd, som ødelægger svulsten, hvilket er meget skånsom metode.
Efter operationen kan kranielappen sættes på igen på flere forskellige måder: med tråd, med små metalskinner og skruer eller med titanium-klemmer. Selv om delene er af metal, vil de ikke få betydning for en senere MR-scanning eller en metal-detektor. Huden lukkes med tråd eller hæfteklammer.
For at kirurgen bedre kan orientere sig under operationen benyttes nogen gange en såkaldt neuronavigation. Den fungerer ligesom en GPS.
Det betyder, at kirurgen bruger en elektronisk pegepind, som er koblet til en computer, hvor patientens CT- eller MR-scanning er lagt ind på forhånd. Med pegepinden kan kirurgen se, hvor i hjernen han arbejder, og det er derfor muligt at operere med stor nøjagtighed.
Komplikationer ved operation
Ved alle operationer er der risiko for komplikationer. En operation i hjernen er speciel, fordi man ikke uden videre kan få fjernet dele af hjernen, da alle dele af hjernen har en funktion.
Ved enhver hjerneoperation er der en vis risiko for at hjernes funktion kan blive påvirket, og nogle områder i hjernen er vigtigere end andre.
Skader på hjernen
Hjernen kan også tage skade, hvis der under eller efter operationen opstår en blødning, væskeansamling (ødem) eller kredsløbsforstyrrelser i hjernen. Det kan medføre f.eks. en lammelse, epilepsi, tale- eller synsforstyrrelser. Skaden viser sig ofte lige efter operationen og kan heldigvis i nogle tilfælde genoptrænes.
Betændelse
Andre komplikationer kan være betændelse i operationssåret eller i hjernehinden, som er en slags meningitis. Betændelse kan ofte behandles med antibiotika, men nogle gange er det nødvendigt at operere igen.
Kirurgen kan ofte før operationen vurdere, hvor stor risikoen er for komplikationer. Komplikationernes art og omfang afhænger af svulstens placering, størrelse og type. Der er også andre faktorer, der øger risikoen for komplikationer:
Der er ikke bestemte aldersgrænser for, hvem der kan blive opereret. Det afhænger af, hvad lægen skønner, at der kan opnås ved en operation.
De fleste operationer kan heldigvis gennemføres med få eller slet ingen komplikationer.
Efter operationen
De fleste bliver forbavset over, hvor mange patienter der har det godt efter en hjerneoperation. Mange patienter vågner hurtigt op efter operationen, fordi moderne narkosemidler er skånsomme og ret hurtigt forsvinder ud af kroppen, og mange kommer op allerede dagen efter operationen, når dræn og eventuelle drop er fjernet. De fleste oplever med det samme en bedring af deres tilstand, fordi trykket i hovedet er taget af.
Nogle patienter har det dog dårligt efter en langvarig og kompliceret operation, og enkelte har behov for at ligge i respirator lige efter operationen.
Patienter med ondartede hjernesvulster, som skal have efterbehandling, skal tilbydes strålebehandling eller kemoterapi senest to uger efter operationen.
Kræft og seksualitet
Myter, fakta og gode råd
Til top
Tilbage