Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Biologiske fakta om hjernen |
|
Hjernens funktion er at styre kroppen. Den kontrollerer og regulerer kroppens funktioner og bearbejder og lagrer indtryk og erfaringer.
Hjernen ligger inden i kraniet og består af:
- Storhjernen (cerebrum)
- Lillehjernen (cerebellum)
- Hjernestammen (medulla oblongata)
Storhjernen
Storhjernen vejer cirka 1300-1500 gram og har form som en valnød. Hver halvdel inddeles i pandelappen, isselappen, nakkelappen og tindingelappen, som hver især huser og styrer hjernens forskellige funktioner. Storhjernen er bestemmende for personlighed, hukommelse og sprog.
Lillehjernen
Lillehjernen ligger bagtil under storhjernen. Lillehjernen styrer koordinering af bevægelser og kroppens balanceevne.
Hjernens højre og venstre side
Hjernens højre side styrer venstre side af kroppen, hvad angår bevægelse (motorik), følesans og syn og omvendt.
Hjernestammen
Hjernestammen forbinder hjernen med rygmarven. Den starter tæt på hypofysen i bunden af hjernen og udgør fortsættelsen nedadtil mod rygmarven. Her styres blandt andet hjerteslag og vejrtrækning.
Hypofysen
Hypofysen ligger på hjernens underside tæt på synsnerven. Hypofysen regulerer en række af kroppens kirtler, og danner desuden flere hormoner.
Hjernehinderne
Hjernen er omgivet af hinder (meninges), der fungerer som beskyttelse for hjernen. Hjernen er også omgivet af et støddæmpende lag væske (cerebrospinalvæsken), som dannes i hjernens hulrum (ventrikler). Hvis afløbet af denne væske blokeres, kan der opstå vand i hovedet (hydrocefalus).
Kræft er en sygdom, der opstår i kroppens celler
Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig.
Men cellerne kan begynde at dele sig for meget og danne en kræftknude. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen.
Udvikling af kræft
Til top
Tilbage
Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen og læge Elisabeth Kjems.
Kilde: Overlæge, dr.med. Michael Konsteljanetz, Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).
Sidst ændret: 11-07-2011
Nøgleord på siden:
hjernens funktioner