Det er meget individuelt hvilke senfølger, der kan opstår efter sygdommen og behandling.
På denne side kan du læse mere om:
Kroppen er forandret
Angsten for tilbagefald
Familien
Træthed
Arbejde
Genoptræning med fysioterapi
RehabiliteringsCenter Dallund
Kroppen er forandret
Sygdommen og behandlingen af en hjernesvulst kan ofte betyde, at man får et ar og en smule ændret hovedfacon, som oftest ikke er synlig, når håret igen vokser ud. Har man fået strålebehandling, kan det medføre, at håret ikke vokser ud igen. Det kan være svært at acceptere, at man ikke længere har sit eget hår og fremover, måske må gå med paryk.
Epilepsi
Enkelte patienter udvikler epilepsi med epileptiske anfald i forbindelse med sygdommen. Andre kan få problemer med syn og tale. For mange vil det betyde en følelse af usikkerhed og manglende selvtillid fordi, man ikke har kontrol over sig selv og sin krop.
Medicin
Andre skal tage medicin, som kan give vægtøgning og hævelse af ansigt og fødder. Det kan have betydning for ens selvopfattelse. Man kan føle sig mindre tiltrækkende og miste selvtilliden. Medicinen kan ligeledes have konsekvenser for ens humør, som kan være svingende, og man kan føle sig rastløs. Sygdommen og behandlingen kan derfor for enkelte betyde, at de isolerer sig fra andre.
|
Gode råd
Det er vigtigt, at du forsøger at acceptere, at din krop er forandret og aldrig bliver, som den var før, du blev syg.
Ofte kan det være en hjælp at tale med et familiemedlem eller en god ven om din ændrede selvopfattelse og manglende selvtillid.
Det kan være svært at tumle med tankerne alene, men befriende at dele dem med andre. Mange vil gerne hjælpe og lytte, hvis de får chancen.
Du kan kontakte Kræftens Bekæmpelses rådgivninger for at høre om lokale muligheder for kontakt. |
Angsten for tilbagefald
Angsten for tilbagefald af hjernesvulster, vil blive forstærket i perioden lige efter behandlingen er afsluttet. Det tager tid at genvinde tilliden til den krop, der svigtede én ved at få kræft. Når det kunne ske dengang, kan det jo ske igen.
Mange bliver meget opmærksomme på kroppen og dens signaler. Får man hovedpine, bliver man forkølet eller træt, dukker angsten for tilbagefald op. Skal jeg gå til læge, fremrykke min tid på ambulatoriet eller se tiden an?
Nogle mennesker har det bedst med at gå til læge ved alle tegn på, at der er noget galt i kroppen. Andre foretrækker at betragte sig som rask og forsøger at skelne mellem "dagligdagssygdomme" og mere alvorlige sygdomme, præcis på den måde, de gjorde, før de fik kræft.
|
Gode råd
Hvis det er en hjælp for dig at tale med en læge om din bekymring, så aftal et eller flere besøg om året.
Brug også andre tidligere kræftpatienters erfaring.
Hvordan takler andre for eksempel usikkerheden og angsten for tilbagefald?
Du kan kontakte Kræftens Bekæmpelses rådgivninger for at høre om lokale muligheder for kontakt. |
Familien
Mange finder det svært at få en almindelig hverdag igen - at begynde på arbejde og at fortsætte familielivet efter det, man har været igennem. Det er ikke kun arret der skal hele, men også sjælen. Det tager tid at acceptere, at man ikke nødvendigvis kommer tilbage til "sit gamle jeg". Det er en ny situation, og alt bliver nødvendigvis ikke som før.
Kræft hos et familiemedlem rammer ikke kun den syge, men hele familien. Man kan ofte opleve, at en ægtefælle, et barn eller en anden i familien først tillader sig at reagerer, når behandlingen er afsluttet. Det er derfor ikke kun den syge, der skal vende tilbage til en normal hverdag, men hele familien.
|
Gode råd
Det kan være en god idé at prioritere familielivet, give sig tid og gøre ting sammen.
Man kan for eksempel tage på en ferierejse sammen efter, at behandlingen er afsluttet. En sådan ferie - i Danmark eller i udlandet - kan være med til at markere, at man nu går ind i en ny fase af ens liv. |
Har du vanskeligt ved at komme i gang igen, og føler du dig trist, har du muligvis brug for mere støtte end den, du kan få hos familie og venner. Tal med din læge om det eller ring til Kræftlinien, der eventuelt kan hjælpe dig videre.
Vil det ikke være en god ide at nævne forsikring vedr. livstruende sygdom her ?
Træthed
Kræftpatienter kan, når de har afsluttet deres behandling, være uendelige trætte. En træthed, der kommer bag på mange. Har man fået strålebehandling, kan nogle føle sig mere trætte efter behandlingsophør end under selve behandlingen.
|
Gode råd
Trætheden vil forsvinde med tiden, men mens den står på, kan det være en god idé, at strukturere din dagligdag og sætte dig nogle mål for, hvad du vil nå i dagens løb.
Begynd at genoptage tidligere interesser, men giv dig selv lov til at være træt og til at hvile.
Har du vanskeligt ved at komme i gang igen, og føler du dig trist, har du muligvis brug for mere støtte end den, du kan få hos familie og venner. Tal med din læge om det eller ring til Kræftlinien, der eventuelt kan hjælpe dig videre. |
Arbejde
Mange kræftpatienter har været sygemeldt fra deres arbejde, mens behandlingen stod på. Flere vil fortsat have brug for at være sygemeldt et stykke tid efter, at behandlingerne er afsluttet, for at komme til kræfter igen.
Da det drejer sig om en sygdom i hjernen er der naturligvis særlige funktioner der kan være påvirket sammenlignet med fx. kræft i en lunge eller bryst. Det kan være at hukommelsen og koncentrationsevnen er dårligere eller at personligheden har ændret sig, så du er mere irritabel eller det modsatte. Sådanne ændringer kan have betydning for ens evner til at passe sit arbejde.
Spørgsmålet om hvorvidt, man kan fortsætte på sin nuværende arbejdsplads, presser sig på. Nogle kan måske have vanskeligt ved at fortsætte i et fuldtids arbejde, eller være så medtaget af sygdommen og behandlingen, at de må forlade arbejdsmarkedet og søge pension.
Har man ingen kontakt haft med sin arbejdsplads under sygdomsforløbet eller kun lidt, skal man tage stilling til hvad, man skal sige til ens kollegaer, når man vender tilbage. Skal man lade som ingen ting, eller skal man fortælle om sygdommen.
Situationen kan være ligeså vanskelig for kollegerne. Som kræftpatient kan man føle sig svigtet og isoleret, hvis ingen nævner ens sygdom. Oftest skyldes det usikkerhed fra arbejdspladsens side og ikke mangel på omsorg og interesse. Andre oplever, at der er for megen opmærksomhed, og at der bliver taget for meget og hensyn.
|
Gode råd
Tal med din læge, hvis du er usikker på, om du kan klare dit arbejde efter behandlingen.
Tal med din arbejdsgiver om andre arbejdsopgaver, hvis du ikke kan udføre dem, du havde, før du blev syg.
Du kan eventuelt kontakte Kræftlinien, hvor du kan tale med en fysioterapeut eller en socialrådgiver, hvis du har vanskeligt ved at vende tilbage til dit tidligere arbejde.
Inden du vender tilbage til dit arbejde, er det en god idé at overveje, hvad du vil sige til dine kollegaer.
Drøft det eventuelt med din nærmeste overordnede eller en god kollega. |
Her kan du få hjælp og gode råd
Man kan få hjælp og vejledning til at komme videre efter kræftsygdommen ved f.eks. kontakte Kræftlinjen eller den lokale kræftrådgivning. Mange har også glæde af at tale med andre i samme situation.
Her kan du få hjælp:
Mød andre i samme situation:
Rehabiliteringscenter Dallund
Har man svært ved at finde den nødvendige styrke til at komme videre efter behandlingen eller lever man med mange senfølger, kan et ophold på rehabiliteringscenter Dallund være en god idé.
På Dallund tilbydes 20 kræftpatienter hver uge til et kursus, hvor forløbet tilpasses den enkeltes behov og de problemer, der måtte være efter kræftsygdommen og behandlingen.
Læs mere på Dallunds egen hjemmeside:
Om livet med en kræftsygdom
Få gode råd om livet med en kræftsygdom – både i forhold til familieliv, seksualitet, mad, motion og følelsesmæssige reaktioner. Du kan også finde gode råd ved forskellige gener, der kan opstå i forbindelse med kræftsygdommen:
Livet med kræft
Bivirkninger og senfølger
Ny hverdag efter en kræftsygdom
Rettigheder i forhold til arbejde og pension
Læs om regler i forhold til sygedagpenge og pension:
Sygdom og arbejde
Sygdom og pension
Til top
Tilbage