Ved diagnosen kræft i hjernen har mange faktorer betydning for det videre forløb, blandt andet almen tilstand, alder, svulstens størrelse, hvor den sidder og om behandling er mulig samt kræftcellernes aggressivitet og molekylære ændringer.
Hjernesvulster spreder sig sjældent uden for hjernen, da hjernen har en særlig barriere ud mod blodbanen.
Lægen vil ved at sammenholde alle svar fra undersøgelserne kunne vælge den bedst egnede behandling sammen med patienten.
Symptomer
Hvis man får symptomer på en hjernesvulst, bør man opsøge sin læge.
Får lægen mistanke om, at det kan dreje sig om kræft, bliver man henvist til nærmere undersøgelse.
Undersøgelser
Ved mistanke om en hjernesvulst bliver man henvist til en neurologisk afdeling. Her får man foretaget en neurologisk undersøgelse og en CT- eller MR-scanning.
Hvis undersøgelserne tyder på, at der er tale om en hjernesvulst, bliver man henvist til neurokirurgisk afdeling. Her får man foretaget endnu en MR-scanning og eventuelt en PET-scanning.
Primære og sekundære hjernesvulster
En hjernesvulst kan være primær eller sekundær. Denne tekst handler kun om primære hjernesvulster.
Primære hjernesvulster udgår fra væv inden for kraniet (hjernen, hjernehinder, hjernenerver og hypofysen).
Sekundære hjernesvulster (metastaser) består af kræftceller, der har spredt sig til hjernen fra en kræftknude et andet sted i kroppen.
Læs mere om hjernemetastaser
Pakkeforløb for hjersvulster
Ved begrundet mistanke om hjernesvulster bliver man henvist til nærmere undersøgelse på neurologisk afdeling. Her kan du læse mere om pakkeforløb for hjernesvulster.
Pakkeforløb for hjernesvulster
Pjece fra Sundhedsstyrelsen
Pakkeforløb
Hvad er pakkeforløb for kræft?
Operation og vævsprøve (biopsi)
Da en svulst i hjernen skal behandles uanset om den er god- eller ondartet er det ofte først under operationen af svulsten, at lægen tager en vævsprøve.
Hvis det ikke er muligt at operere, kan lægen tage en vævsprøve fra svulsten under vejledning af en CT- eller MR-scannings undersøgelse. Lægen tager vævsprøven med en nål gennem et lille hul boret i kraniet (stereotaktisk biopsi).
Typer af hjernesvulster
De fleste hjernesvulster inddeles både efter type og graden af kræft cellernes aggressivitet. Begge dele har betydning for, hvilken behandling der er bedst.
Der findes mange forskellige typer hjernesvulster. Svulsterne kan udgå fra selve hjernevævet og befinder sig dermed inde i hjernen, mens andre – f.eks. de som udgår fra hinderne – vokser uden på hjernen.
Hjernesvulster navngives efter det væv, de er udgået fra. For eksempel er gliomer de svulster, der udgår fra hjernens støttevæv (glia), og meningeomer de svulster, der udgår fra hjernens hinder (meninges).
Gliomer (herunder glioblastom)
De hyppigste svulster i hjernen udgår fra hjernens støttevæv, der hedder glia, og de kaldes derfor gliomer.
I daglig tale anvendes ordet gliomer mest om astrocytomer og oligodendrogliomer. Gliomer udgør over halvdelen af alle hjernesvulster, og mindst halvdelen er ondartede.
Gliomer inddeles i fire grader afhængigt af, hvor hurtigt kræftcellerne deler sig, og hvor aggressive de ser ud i mikroskop. Graden kan give en ide om, hvor hurtigt svulsten vil udvikle sig.
- Grad I og II er mindst ondartet og gror langsomt (grad I og II kaldes lav-grads gliomer)
- Grad III og IV er mest ondartet og gror hurtigst. (grad III og IV høj-grads gliomer- Glioblastoma multiforme). Kun disse to grader kaldes kræft.
Disse hjernesvulster hører til de mest ondartede, det vil sige hurtigvoksende hjerensvulster.
Glioblastoma multiforme kaldes oftest blot glioblastom.
Denne type ses lidt hyppigere hos mænd end kvinder og optræder oftest i 40-70 års alderen. Høj-gradsgliomer vokser aggressivt og kan sprede sig inden for centralnervesystemet.
 |
 |
Billedet viser en CT-
scanning uden
kontrastvæske af et
glioblastom. |
Billedet viser en CT-
scanning med
kontrastvæske af den
samme patient |
Til top
Astrocytomer, oligodendrogliomer og ependymomer
Disse typer hjernesvulster kan ikke altid skelnes fra hinanden på CT- eller MR-scanning.
Astrocytomer er den hyppigste type. Gliomer udvikler sig nogle gange med årene til en ondartet (malign) svulst. Dette kaldes 'malign degeneration'. Man ved ikke præcist hvor hyppigt dette sker.
Oligodendrogliomer og ependymomer er ret sjældne og vokser normalt langsommere end astrocytomer. Oligodendrogliomer og ependymomer kan i sjældne tilfælde være ondartede.
Ependymomer sidder i hjernehulrummene (ventriklerne) og har tendens til at sprede sig via væsken i hjernes hulrum. På den måde kan kræften sprede sig til andre steder i centralnervesystemet, ofte til rygmarvskanalen.
Disse typer ses hos yngre mennesker mellem 25 og 40 år.
 |
Billedet viser en MR-
scanning af et astrocytom.
Svulsten er markeret med
et kryds |
Medulloblastom (hyppigst børn)
Denne type hjernesvulst behandles ikke dette afsnit.
Læs mere om kræft i hjernen hos børn
Meningeomer
Meningeomer udgår fra hjernens hinder og kan derfor sidde alle de steder, hvor der er hinder i hjernen. Meningeomer sidder uden på hjernen og trykker på hjernen, fordi kraniet ikke kan give sig. De kan langsomt vokse ind i kraniets knogler og eventuelt også gennem kraniet.
Denne type ses som den eneste langt hyppigere hos kvinder end hos mænd og optræder oftest i 50-70 års alderen.
  |
|
Billederne viser henholdsvis en vandret og lodret
MR-skanning af et meningeom fra den samme patient.
Selv om svulsten var temmelig stor, kunne den fjernes helt, og patienten blev helbredt. |
|
Neurinom (Schwannom)
Disse svulster sidder altid på nerverne - oftest hørenerven - og er næsten altid godartede.
Hypofyseadenom
Hypofysesvulster udgår fra hypofysens celler og er i over 99 procent af tilfældene godartede.
Hyppigheden af de mest almindelige typer hjernesvulster
| Glioblastoma multiforme |
20-25% |
| Astrocytomer |
20% |
| Ependymom |
3-5% |
| Oligodendrogliom |
2-5% |
| Medulloblastom (hyppigst børn) |
2-5% |
| Meningeom |
15-20% |
| Neurinom (Schwannom) |
6-8% |
| Hypofyseadenom |
6-8% |
| Andre |
8-10% |
Graden af aggressivitet
Ved at undersøge vævsprøven i mikroskop, kan lægen konstatere, hvilken type hjernesvulst der er tale om, og hvor ondartede cellerne i svulsten er (malignitetsgrad).
Malignitetsgraden inddeles som regel i fire grader:
- Grad I og II er 'lav grad'
- Grad III og IV er 'høj grad'
Svulster med høj grad er ondartede (maligne) svulster. Tidligere kaldte man svulster med lav grad for godartede (benigne). Det er man imidlertid ved at gå væk fra, da det kan give indtryk af, at svulsten kan fjernes, og det er desværre ikke altid tilfældet, hvis den sidder et sted, der er umuligt at operere.
Godartede og ondartede hjernesvulster
En hjernesvulst kan være godartet (benign) eller ondartet (malign). Det er kun de ondartede, der kaldes kræft, men da både symptomer på og behandling af begge typer svulster har meget til fælles, bliver begge typer omtalt samlet her.
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Forsikring ved kritisk sygdom
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan evt. kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan evt. deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.
Her kan du få hjælp:
Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.
Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.
Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient.
Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Til top
Tilbage