Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden: lymfom

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Om lymfesystemet

Hodgkin lymfom opstår i lymfeknuderne, der er en del af kroppens forsvarssystem. Lymfeknuder findes alle steder i kropppen, især ved halsen, i armhulerne og i lyskerne. 
 

Der findes over 400 lymfeknuder i kroppen, og de er indbyrdes forbundet med et karsystem, lymfekarrene.

Lymfeknuderne findes overalt i kroppen – især i større samlinger på halsen, i armhulerne og i lyskerne. Derudover findes de i mandlerne (tonsillerne), brisselen (thymus), milten, brysthulen og bughulen. Knoglemarven udgør også en del af dette system.

Lymfeknudecellerne findes desuden flere andre steder, f.eks. i blodet og tarmslimhinden. 

 
B- og T-lymfocytter

Cellerne i lymfeknuderne kaldes lymfocytter. Der findes to slags: B-lymfocytter og T-lymfocytter. Den karakteristiske celle for Hodgkin lymfom kaldes en Reed–Sternberg celle, som er en ændret B-lymfocyt. Denne celle ses ikke ved andre lymfomer.

I lymfekarrene transporteres lymfocytterne (forsvarscellerne), og lymfekarsystemet transporterer desuden overskydende væske væk fra vævene, så der ikke opstår væskeansamlinger (ødemer). 

 
Filterfunktion
Lymfeknuderne og lymfocytterne spiller en væsentlig rolle i kroppens forsvarssystem, f.eks. overfor infektioner og kræft. Lymfeknuderne fungerer som en slags filter, der kan fange f.eks. bakterier og kræftceller fra et andet organ, inden de spredes rundt i kroppen.

Denne filterfunktion forklarer, hvorfor lymfeknuder hæver ved en infektion, f.eks. hævede lymfeknuder i lysken ved en infektion i benet eller hævede lymfeknuder i armhulen ved spredning af brystkræft.

Lymfocytterne er en væsentlig del af immunforsvaret, dels fordi de danner antistoffer mod infektioner, dels fordi de bidrager til at slå fremmede celler (f.eks. bakterier eller kræftceller) ihjel.

Tværsnit af lymfeknude:

Illustration: Tværsnit af en lymfeknude Tegningen viser et tværsnit af en lymfeknude. Lymfeknuden er mellem en halv og to cm stor og virker som et filter, når lymfen løber igennem. Lymfeknuder er en del af immunforsvaret.

 
Lymfesystemet:

Illustration: Lymfesystemet i et menneske
Lymfesystemet består af lymfeknuderne og lymfekarrene. Mandlerne, polypperne, brisselen, milten og spredte områder i tarmen er også dele af immunforsvaret.

Kræft er en sygdom, der opstår i kroppens celler

Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig. 
 
Men cellerne kan begynde at dele sig for meget og danne en kræftknude. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen.

Udvikling af kræft

Til top

Tilbage



Tekst: Pernille Vigild og overlæge, dr. med. Niels Ebbe Hansen
Kilde: Overlæge, dr. med. Peter de Nully Brown, Dansk Lymfom Gruppe og Danske Multidisciplinære Cancer-Grupper (DMCG)
Illustrationer: Henning Dalhoff

Sidst ændret: 09-01-2012


Nøgleord på siden: lymfom
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen