Hudkræft er en hyppig kræftform i Danmark og udgør et voksende helbredsproblem.
Hudkræft skyldes i langt overvejende grad, at huden udsættes for ultraviolette stråler fra sollys. Sygdommen opstår derfor især på de områder af kroppen, som udsættes for sol – eksempelvis hænder og ansigt.
Sollys øger risikoen for hudkræft
Solens ultraviolette stråler øger risikoen for at udvikle både basalcellekræft og pladecellekræft. De fleste patienter med hudkræft er ældre mennesker, som har været udsat for store mængder sollys livet igennem. Inden for de sidste år er der dog specielt set en stigning af basalcelelkræft hos kvinder under 40 år.
Afgørende for udvikling af basalcellekræft er:
- Solskoldninger i barndommen og tidlige ungdom
- Den samlede mængde sollys, som man har været udsat for
Afgørende for udvikling af pladecellekræft er:
- Den samlede mængde sollys, som man har været udsat for
Personer med lys hudfarve er mest udsatte
Hudkræft ses for det meste hos personer med lys hud, da mennesker med lys hudfarve, typisk blonde eller rødhårede, er mere udsatte. Hudkræft rammer oftere mennesker med keltisk oprindelse.
Hudens pigmentering – det vil sige mængden af melanin (det brune farvestof i huden) – virker beskyttende. Derfor opstår hudkræft stort set ikke hos mennesker med mørk hud.
Solarier og højfjeldssol øger også risikoen for hudkræft
Solarier og højfjeldssol øger risikoen for både pladecellekræft og for basalcellekræft, sammenlignet med risikoen hos mennesker, der ikke tager kunstig sol.
Risikoen er større, jo yngre man er, når man begynder at tage kunstig sol.
Kræft på læberne skyldes sol og rygning
Sollys spiller formentlig også en rolle for udvikling af kræft på læberne. Rygning har sandsynligvis også en betydning for udviklingen af pladecellekræft på læben.
Piberygning kan give kræft på underlæben, og kræftknuden kommer ofte på det sted, hvor piben plejer at sidde.
Faktorer der øger risikoen for hudkræft
Sol (ultraviolette stråler)
Solarier og højfjeldssol
Ioniserende stråling (røntgen og gamma)
Tjære, sod og visse industrielle olier, bl.a. skifferolie
PUVA-behandling (kur med psoralen og ultraviolet lys brugt til blandt andet behandling af psoriasis)
Kunstig undertrykkelse af immunforsvaret med stoffet azathioprin, f.eks. ved leddegigt, visse former for kronisk leverbetændelse og efter organtransplantation
Kroniske sår
Arsenik og andre uorganiske arsenforbindelser
Hudkræft hos organtransplanterede
Hvem har øget risiko for hudkræft?
Mennesker med lys hud med tendens til fregner og til at blive solskoldede
Patienter med arvelige sygdomme som xeroderma pigmentosum, albinisme og Gorlins syndrom
Patienter med den arvelige sygdom Multiple Self Healing Squamous Epithelioma (Ferguson Smith syndrom) har øget risiko for pladecellekræft
Patienter med forstadier til hudkræft (solkeratoser og Bowens sygdom)
Der er desuden væsentlig mistanke om øget risiko for hudkræft ved udsættelse for:
- Visse typer HIV (human immundefekt virus)
- Merkel cellevirus (Merkel celle karcinom)
- Sennepsgas – krigsgas anvendt især under 1. Verdenskrig, fremkalder store, væskefyldte blærer på hud, øjne og slimhinder
- Petroleumsraffinering
Kost og alkohol
Der er ikke nogen kostfaktorer, som menes hverken at øge eller mindske risikoen for hudkræft.
Fysisk aktivitet
Der er ikke noget der tyder på, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og hudkræft.
Rygning
Der er ingen direkte sammenhæng mellem hudkræft og rygning.
Overvægt
Overvægt øger ikke risikoen for at udvikle hudkræft.
Gode råd til forebyggelse af hudkræft
Den vigtigste årsag til udvikling af hudkræft er sollys. Forebyggelse af hudkræft går derfor ud på at undgå sollys:
- Undgå solen midt på dagen mellem kl. 12 og 15
- Skygge, tøj og hat giver den bedste beskyttelse mod solen
- Brug solcreme, hvor anden beskyttelse mod solen ikke er mulig
- Solcremen skal have både UVA- og UVB-blokker og helst mindst faktor 15. Man skal bruge solcreme, fordi det er sandsynligt, at den beskytter mod basalcellekræft og pladecellekræft
- Beskyt børn mod solens stråler: Halvdelen af den sol, man får livet igennem, får man i barndommen
- Undgå solarier og højfjeldssol
Læs mere om, hvordan du beskytter dig mod solen:
www.skrunedforsolen.dk
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, ph.d. Lone Skov, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Professor, ph.d. Anne-Marie Gerdes
Seniorforsker, cand.pharm., ph.d. Johnni Hansen
Postdoc Louise Hansen
Sidst ændret: 11-02-2013