Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Det er vigtigt, at man får behandlet solkeratoser og Bowens sygdom, da de kan udvikle sig til pladecellekræft.
Alle, der har forstadier til hudkræft, kan blive helbredt.
Solkeratoser viser sig som en lille rød skællende plet, og opstår ofte i hårbunden hos mænd med kun lidt hår.
Bowens sygdom opstår på hud, der udsat for sol, og viser sig som en brun-rød velafgrænset skællende plet, der kan mistolkes som eksem.
Frysning – behandling af solkeratoser og Bowens sygdom
Man kan få fjernet solkeratoser og Bowens sygdom ved, at lægen fryser området på huden med flydende kvælstof.
Efter behandlingen kan man få blærer og sår på det behandlede område, men huden heler i løbet af to-tre uger. Frysning efterlader ofte et hvidt mærke.
Afskrabning (curettage) – behandling af solkeratoser og Bowens sygdom
Skal man behandles med afskrabning, får man lokalbedøvelse på huden, hvorefter lægen skraber det syge væv af med et skarpt instrument. Efter afskrabningen får man brændt overfladen af huden med en lille glødetråd for at stoppe blødningen og for at sikre, at alle de syge celler er ødelagt.
Lysterapi (fotodynamisk terapi) – behandling af solkeratoser og Bowens sygdom
Lysterapi eller fotodynamisk terapi består af en speciel creme og lyspåvirkning. Fordelen er, at man ikke får ar på huden, som efter operation.
Fotodynamisk terapi virker ved, at cremen trænger ned i huden og specielt ind i de syge celler. Cremen gør cellerne meget følsomme for lys. Når hudområdet bliver belyst, bliver stofferne i cremen aktiveret og ødelægger cellerne.
Behandlingen foregår ved, at man først får smurt det syge område af huden ind i creme. Efter ca. tre timer bliver hudområdet belyst med rødt lys i ca. 10-15 minutter. Nogle steder anvendes naturligt sollys. Hvis solkeratoserne eller Bowens sygdom sidder på huden i ansigtet, får man øjnene dækket til under belysningen.
Bivirkninger ved lysterapi (fotodynamisk terapi)
Den største bivirkning ved fotodynamisk terapi er smerter, mens lysbehandlingen står på. Smerterne holder ofte op, når behandlingen stoppes, men for omkring fem procent er smerterne dog så stærke, at behandlingen ikke kan gennemføres.
Efter behandlingen bliver man rød i det behandlede hudområde. I enkelte tilfælde får man også et sår, som dog heler i løbet af en til to uger.
Det behandlede hudområde er følsomt over for lys i cirka et døgn efter behandling med fotodynamisk terapi.
Til top
Behandling med creme, hvis man har mange solkeratoser
Hvis man har mange solkeratoser, kan man også blive behandlet med forskellige cremer – imiquimod (Aldara®), diclofenac (Solaraze®) samt en creme, som indeholder en cellegift, der fjerner de syge celler.
Cremebehandling af solkeratoser (imiquimod – Aldara®)
Imiquimod (Aldara®) er en creme, der stimulerer immunforsvaret i huden, som så kan angribe og ødelægge solkeratoserne. Fordelen er, at man kan behandle sig selv derhjemme, når diagnosen er stillet.
Den almindeligste bivirkning er kløe, svie eller smerter. Under behandlingen og indtil huden er helet, er det almindeligt, at man har rød og skorpedækket hud. Generne svinder dog som regel efter behandlingen.
Da cremen imiquimod er en forholdsvis ny behandling, ved man endnu ikke, hvor effektiv den er på lang sigt.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Imiquimod
Gelbehandling af solkeratoser (diclofenac – Solaraze®)
Diclofenac er en gel som kan anvendes til overfladiske solkeratoser. Virkningen kendes ikke.
Fordelen er, at man kan behandle sig selv derhjemme, når diagnosen er stillet. Man smører en smule Diclofenac gel – på størrelse med en ært – på solkeratoserne to gange dagligt i to til tre måneder.
Behandlingen virker på en ud af cirka tre patienter, men man ved endnu ikke, hvor effektiv behandlingen er på lang sigt.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Diclofenac
Undgå sol og solarier, mens du er i behandling
For al behandling af hudkræft gælder det, at den behandlede hudoverflade skal beskyttes mod sollys, mens behandlingen står på. Man må derfor ikke bruge solarium og skal undgå sollys så meget som muligt.
Til top Tilbage