Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Statistik om basalcellekræft (hudkræft)

Her kan du se statistik for, hvor mange der får basalcellekræft hvert år. Basalcellekræft indgår i gruppen almindelig hudkræft.

  

Statistik siger ikke alt om den enkeltes risiko.
 
Statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper og er et vigtigt værktøj til sundhedsplanlægning og valg af behandling. Men den enkeltes risiko for at få kræft eller chance for overleve en kræftsygdom kan afvige meget fra gennemsnittet.

Spørg din læge

!

Tal med din læge, hvis du vil vide mere om risikoen ved din egen sygdom. Chancerne for helbredelse afhænger både af, hvilken kræftsygdom det drejer sig om, hvor udbredt sygdommen er, hvilken behandling, man har fået og af ens almene helbredstilstand. 

Flere får hudkræft af typen basalcellekræft
Forekomsten af basalcellekræft er stigende med alderen fra omkring 40-års alderen. 

Antallet af nye tilfælde af basalcellekræft er stigende for både mænd og kvinder.

Der er lidt flere kvinder end mænd, der får basalcellekræft

Basalcellekræft er ikke livstruende, men er skæmmende, kommer ofte igen og skal behandles.

Danske nøgletal om basalcellekræft (indgår i gruppen almindelig hudkræft): Mænd Kvinder
Antal nye tilfælde pr. år (2006-2010)

5.082

5.616

Antal personer som lever med diagnosen ved udgangen af 2010.
(Dvs. både personer som er i behandling eller går til kontrol, og personer som er på så lang afstand af deres sygdom, at de må betragtes som raske).

47.439

57.267

Dødsfald pr. år (2006-2010)

0

0

Risiko for at udvikle sygdommen
- årlig ændring de sidste 10 år

+7,9 pct.

+8,5 pct.

 

 

Figur 1: Antallet af nye tilfælde af basalcellekræft er stigende for både mænd og kvinder. Grafen viser antallet pr. år pr. 100.000 personer i Danmark. Basalcellekræft er en del af gruppen almindelig hudkræft. 

 

 

Figur 2: Hudkræft af typen basalcellekræft forekommer med stigende hyppighed fra ca. 40-års alderen. Lidt flere mænd end kvinder får basalcellekræft.
  

Printvenlig pdf med grafer – basalcellekræft
Pdf-filen opdateres løbende med tal fra Cancerregisteret. 

Talgrundlaget for beregningerne på denne side stammer fra: 

  • Det danske Cancerregister i Sundhedsstyrelsen

  • Sundhedsstyrelsens opgørelse over dødsårsager 

  • Befolkningsoplysninger fra Danmarks Statistik

Alle disse data er bearbejdet i Kræftens Bekæmpelse. 

 
Aldersstandardiserede tal
Tallene i Figur 1 er aldersstandardiseret med World Standard Population (W). Det betyder, at tallene er korrigeret for forskelle mellem aldersfordelingen i Danmark og i verden.

Standardisering er nødvendig, for at man kan sammenligne data mellem forskellige lande, idet aldersfordelingen i de enkelte befolkninger ikke er ens og fordi risikoen for de fleste kræftformer stiger kraftigt med højere alder.

Standardisering er også nødvendig for at kunne sammenligne data fra samme land over en årrække, fordi aldersfordelingen ændrer sig, og når man ønsker at sammenligne forekomsten mellem mænd og kvinder.

Læs mere om kræft i tal

Kræft i Danmark – en opslagsbog
Bogen henvender sig til læger, sygeplejersker, journalister og studerende, der ønsker kort og præcis information om kræft i Danmark.

NORDCAN – database med kræfttal
NORDCAN er en database med detaljerede oplysninger om forekomsten af kræftsygdomme i Norden. Du kan lave udtræk fra databasen og få resultaterne præsenteret i grafer og tabeller. Tallene opdateres løbende.

Til top
Tilbage


Tekst: Mette Tandrup Hansen

Sidst ændret: 07-05-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen