Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Undersøgelser ved hudkræft |
|
Ved mistanke om hudkræft får man huden grundigt undersøgt, og lægen tager måske også en vævsprøve.
Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Hvis der er mistanke om hudkræft, vil lægen spørge, om hvilke ændringer man har bemærket i huden, og hvor længe de har været observeret. Her er ens personlige beskrivelse af, hvordan huden har ændret sig, og hvordan forløbet har været, meget vigtig.
Diagnosen stilles ved, at lægen undersøger forandringen på huden grundigt f.eks. med en lup under stærkt lys.
To former for vævsprøvetagning
Der er to forskellige måder at tage en vævsprøve af huden på – en såkaldt stansebiopsi eller fjernelse af hele knuden med det samme.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt det er hudkræft, kan lægen tage en vævsprøve (stanse-biopsi) og sende vævsprøven til mikroskopisk undersøgelse. Først bliver man lokalbedøvet, hvorefter lægen forsigtigt presser en lille skarpslebet cylinder ned i huden. På den måde får lægen en hudprøve, som kan undersøges nærmere i mikroskop.
Hvis lægen har en stærk mistanke om, at det drejer sig om hudkræft, kan han også vælge at fjerne hele knuden med det samme enten ved at skrabe eller skære knuden væk og sende den til undersøgelse.
Ved begge former for vævsprøver, går der cirka en uge, før man får svar på prøven (patologisvaret).
Læs mere om vævsprøver
Undersøgelse af forstørrede lymfeknuder
Har lægen mistanke om pladecellekræft, får man også undersøgt, om man har forstørrede lymfeknuder.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, ph.d. Lone Skov, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 07-04-2011
Nøgleord på siden: