Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Undersøgelser og diagnose ved hudlymfomer

Diagnosen hudlymfomer kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Der findes flere forskellige typer af lymfomer i huden. Den mest almindelige form er ’Mycosis fungoides’, som udgør knap 50 procent af alle hudlymfomer.

  

For at få stillet diagnosen, er det nødvendigt, at man får taget en eller flere prøver (biopsier) af det mistænkte hudområde. Først bliver man lokalbedøvet, hvorefter lægen tager hudprøven ved hjælp af et lille bor.
 
Hudprøven bliver derefter undersøgt i mikroskop, så lægen kan se om der er kræftceller til stede.
 
Selvom der er mistanke om lymfom i huden, kan hudprøven i begyndelsen ofte ikke med sikkerhed påvise den præcise diagnose. Derfor skal man ofte have taget gentagne hudprøver over en lang periode, inden man kan få en endelig diagnose.

 
Diagnosen hudlymfom omfatter følgende undersøgelser: 

  • En hudprøve for at lægen kan stille diagnose hudlymfom og fastlægge, hvilken undertype det drejer sig om. 
     
  • Stadieinddeling af sygdommen, hvor lægen undersøger, hvor udbredt sygdommen er, og sikrer sig, at lymfomet i huden ikke er spredning fra et lymfom lokaliseret et andet sted i kroppen.

Læs også:

Diagnose af Non-Hodgkin lymfom

 
Forskellige typer hudlymfomer
Hudlymfomer udvikler sig fra lymfeknudesystemets celler, lymfocytterne. Ved lymfomer i huden findes de syge lymfocytter overvejende i huden og ikke i lymfeknuderne, sådan som det er tilfældet ved de fleste typer af lymfekræft.
 
Lymfomer kan udgå fra B- eller T-lymfocytter. Hudlymfomer udgår hyppigst fra T-lymfocytter.
 
Der findes flere forskellige typer af lymfomer i huden. Den mest almindelige form er ’Mycosis fungoides’, som udgør knap 50 procent af alle hudlymfomer.

Andre typer hudlymfomer er:

Lymfomer fra T-lymfocytter: 

  • lymfomatoid papulose 

  • primær kutan anaplastisk stor celle lymfom 

  • Sezarys syndrom

Lymfomer fra B-lymfocytter:

  • primært kutan follikel celle center lymfom

  • primær kutan marginal zone B celle lymfom

  • primær kutan diffuse stor B celle lymfom, leg type  

Forsikring ved kritisk sygdom

Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:

Forsikring ved kritisk sygdom

Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden. 
 

Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan evt. kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.

Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan evt. deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.

Her kan du få hjælp:

Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.

Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.

Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient. 

Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.

 
Til top

Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, ph.d. Lone Skov, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 12-04-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen