0,1 - 0,2 procent af alle tilfælde af brystkræft i Danmark skyldes inflammatorisk brystkræft. Kvinder med inflammatorisk brystkræft er typisk yngre (mellem 40-60 år) end kvinder med andre typer brystkræft, når de får stillet diagnosen.
Sygdommen er hyppigere hos sorte kvinder.
Symptomer
Ved inflammatorisk brystkræft udvikler man som regel ikke en knude i brystet. I stedet viser sygdommen sig ved, at brystet bliver rødt, hævet og varmt. Det skyldes, at kræftcellerne blokerer lymfekarrene i huden.
Huden kan også blive rynket og nubret, som skrællen på en appelsin (peau d'orange). Årsagen er hævelse på grund af væske (ødem), der ikke bliver ført videre med lymfekarrene til blodbanen. I stedet for en knude kan man måske føle et fortykket område.
Brystet kan føles tungt, brændende, kløende eller ømt. Det kan blive større, og brystvorten kan begynde at trække sig indad.
Lymfeknuderne i armhulen eller over kravebenet kan også blive hævede.
Symptomerne udvikler sig sædvanligvis hurtigt i løbet af dage eller uger.
Billeder af tidlige symptomer på inflammatorisk brystkræft
På hjemmesiden for IBC Support kan du se en række billeder, der viser, hvordan tidlige symptomer på inflamatorisk brystkræft kan se ud.
Se fotos af inflammatorisk brystkræfttilfælde
Vær opmærksom
Inflammatorisk brystkræft kan ligne brystbetændelse (mastitis), som oftest opstår hos ammende kvinder. Inflammatorisk brystkræft giver imidlertid hverken feber som ved brystbetændelse eller forsvinder ved behandling med antibiotika.
 |
Billedet viser et fremskredent eksempel på
inflammatorisk brystkræft i højre bryst. |
Man skal gå til læge, hvis man oplever at brystet bliver:
- Mørkere i farven i retning rød til blå-lilla
- Ømt, fast og forstørret
- Varmt
- Smertefuldt
- Huden på brystet bliver rynket og nubret
- Øget tyngdefornemmelse af brystet
- Forstørrede lymfeknuder i armhulen, over eller under kravebenet
- Affladning eller indtrækning af brystvorten
Vær opmærksom
Næsten alt, der kan være symptomer på kræft, kan ligeså godt være symptomer på noget andet. Men det er vigtigt at søge læge og blive undersøgt, så man kan slippe mistanken eller blive behandlet, hvis der er tale om kræft.
Hvis man bliver behandlet med antibiotika ved mistanke om betændelse i brystet, men uden at der er effekt inden for en uge, bør man søge læge igen, da der i så fald kan være tale om inflammatorisk brystkræft.
Diagnose
Det kan være vanskeligt at stille diagnosen inflammatorisk brystkræft. Det er ikke sikkert, at man kan føle en knude, og det er ikke altid, at inflammatorisk brystkræft kan ses på mammografi. Desuden kan diagnosen blive forsinket, fordi patient og/eller læge kan tro, at det er betændelse i brystet.
Hvis lægen får mistanke om inflammatorisk brystkræft ved den kliniske undersøgelse, bliver man nærmere undersøgt med mammografi og ultralydsundersøgelse af brystet. Læs mere:
Mammografi
Ultralydsundersøgelse
Vævsprøve (biopsi)
Hvis undersøgelserne giver mistanke om kræft, eller hvis symptomerne bliver ved, tager lægen en vævsprøve (biopsi) fra brystet. Vævsprøven bliver undersøgt i mikroskop for at se, om der er kræftceller tilstede.
Man kan først få stillet diagnosen brystkræft, når en vævsprøve viser, at der er tale om kræft.
Vævsprøve (biopsi)
Undersøgelser for spredning
Hvis der er tale om kræft, er det nødvendigt at danne sig et overblik over sygdommens udbredelse for at vælge behandling. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.
For at undersøge om sygdommen har spredt sig, får man som regel røntgenfotograferet lungerne, CT-scannet brystkassen og bughulen og scannet knoglerne. Læs mere om undersøgelserne:
Røntgenundersøgelse
CT-scanning
Hurtigt voksende type brystkræft
Inflammatorisk brystkræft er en aggressiv, hurtigt voksende type brystkræft, der spreder sig lokalt fra start. Inflammatorisk brystkræft inddeles i enten stadium IIIB eller stadium IV :
- Stadium IIIB er spredt lokalt i brystet
Stadium IV har spredt sig til andre organer
Undersøgelse for brystkræft
Diagnose af brystkræft
Behandling
Behandling af inflammatorisk brystkræft består ofte af en kombination af kemoterapi, operation, strålebehandling, målrettet terapi, og/eller hormonbehandling.
Kemoterapi før operation (neoadjuvant terapi)
Man får som regel kemoterapi før operationen. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen og vil ramme de kræftceller, som via blodbanen eventuelt måtte være ført ud i kroppen. Formålet er desuden at mindske området med kræft i brystet og således gøre operationen mest effektiv. Det kaldes neoadjuvant terapi. Læs mere om behandlingen her:
Kemoterapi (neoadjuvant terapi)
Operation
Efter man har fået kemoterapi bliver man, hvis det er muligt, opereret og får fjernet hele brystet (mastektomi) og lymfeknuder i armhulen.
Strålebehandling
Efter operation får man som regel strålebehandling af brystkassen for at fjerne eventuelle efterladte kræftceller i operationsområdet.
Strålebehandling
Yderligere behandling (adjuverende behandling)
I nogle tilfælde får man yderligere behandling for at nedsætte risikoen for tilbagefald af sygdommen. Det kan være behandling med:
- Yderligere kemoterapi – ved god effekt før operationen
- Hormonbehandling (anti-østrogen) - hvis kræften er østrogenfølsom
- Målrettet terapi i form af trastuzumab (Herceptin®) – hvis kræftcellerne er HER2-positive
- Eventuelt en kombination af disse behandlinger
Brystrekonstruktion
Det er ikke altid muligt at få fortaget brystrekonstruktion efter behandling for inflammatorisk brystkræft, da følger efter strålebehandlingen kan gøre det vanskeligt.
Læs mere om:
Kemoterapi
Operation af brystkræft
Strålebehandling
Hormonbehandling af brystkræft
Kontakt lægen, hvis du har spørgsmål
Hvis man har spørgsmål og bekymringer og ønsker hjælp og vejledning, kan man spørge den behandlende læge eller sygeplejerske. Personalet kan eventuelt også sørge for aftaler med f.eks. socialrådgiver, hjemmehjælp eller fysioterapi. Det er en god ide at skrive sine spørgsmål ned i forvejen.
Forsøgsbehandling (kliniske forsøg)
Som patient kan man blive tilbudt forsøgsbehandling (kliniske forsøg). Forsøgsbehandlingen skal afklare den optimale behandlingskombination inden for den pågældende sygdom.
I mange af forsøgene sammenlignes standardbehandlingen, som er den bedste behandlingsmulighed, lægerne i dag kan tilbyde, med en ny behandling.
Hvorvidt man bliver tilbudt standardbehandlingen eller den nye behandling, bliver afgjort ved en lodtrækning. Ved lodtrækning vil der være 50 procent chance for, at man bliver tilbudt standardbehandling og 50 procent chance for at blive tilbudt den nye behandling.
Kliniske forsøg følger altid en nøje fastlagt tids- og indholdsplan - en såkaldt protokol. Man taler derfor om protokollerede forsøg. Inden man bliver spurgt, om man vil deltage, har lægen vurderet, om man opfylder betingelserne for at være med i forsøget.
Forsøgsbehandlinger afprøves internationalt, så man kan sammenligne så mange resultater som muligt.
Det er helt frivilligt, om man ønsker at deltage i en forsøgsbehandling, og man kan når som helst beslutte sig for ikke at deltage længere. Man vil i så fald få tilbudt den bedste standardbehandling, der findes.
Forsøgsbehandling (kliniske forsøg)
Prognose
Mange patienter og pårørende søger efter tal og statistikker om kræft. Specielt efterlyser mange information, der kan sige noget om chancerne for helbredelse.
Det er vigtigt at huske, at statistikker er gennemsnitlige beregninger baseret på et stort antal patienter med forskellig alder, køn, livsstil osv. Statistik kan ikke bruges til at forudsige noget om den enkeltes risiko, fordi hvert menneskes situation er helt unik.
Man kan tale med den læge, der behandler én, hvis man vil prøve at få et overblik over prognosen for netop ens egen sygdomssituation.
Inflammatorisk brystkræft har oftere spredt sig på diagnosetidspunktet, og overlevelsen er lavere sammenlignet med andre typer brystkræft. Inden for de seneste år er der dog sket en væsentlig forbedring af behandlingsresultaterne ved kombinationsbehandling med kemoterapi, operation og stråling.
Læs mere om:
Kontrol af brystkræft
Tilbagefald af brystkræft
Screening for brystkræft
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose oftest som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv for ens pårørende.
Man kan få hjælp til at tackle livet med kræft ved at kontakte en kræftrådgivning, ringe til kræftlinjen eller høre om andres erfaringer med kræft.
Til top
Tilbage