Sitemap
Tilføj nøgleord:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Knoglesarkomer

Knoglesarkomer er en kræfttype, der opstår i knoglerne, ofte tæt på skulder-, knæ-, eller hofteled. Knoglesarkomer kaldes også 'primær knoglekræft'. Knoglesarkomer inddeles i undertyper efter, hvor i kroppen sarkomet er opstået. Osteosarkom og Ewings sarkom er de mest almindelige sarkomtyper.
 

 

Her kan du læse en kort version af teksterne om knoglesarkomer.

 

Forekomst

Knoglesarkomer – kræft i knoglerne – er en sjælden kræfttype med ca. 50 nye tilfælde pr. år i Danmark.

Sygdommen kan forekomme i alle aldersgrupper, også hos børn.

Årsager
Årsagen til knoglesarkom er oftest ukendt. Risikoen er let øget ved visse meget sjældne arvelige sygdomme og efter tidligere strålebehandling
 
 
Symptomer
Symptomerne er vedvarende eller usædvanlige smerter i en knogle, men knoglesarkom er ikke altid ledsaget af smerter. Det første symptom på et knoglesarkom kan også være en udbuling på knoglen, der føles som en hård knude.  
 
 
Undersøgelser

Ved mistanke om knoglesarkom bliver du henvist til den lokale ortopædkirurgiske afdeling, hvor du får lavet en røntgenundersøgelse og måske en MR-scanning.

Hvis undersøgelsen tyder på et knoglesarkom, bliver du henvist til sarkomcentret i Århus eller i København. Her bliver du yderligere undersøgt med knoglescintigrafi eller PET/CT-scanning. Herefter tager lægerne en vævsprøve (biopsi) enten med en nål eller ved en lille operation. 
  
 
Diagnose

Den endelige diagnose kan først stilles, når en vævsprøve (biopsi) fra sarkomet er blevet undersøgt i mikroskop. Der findes en række forskellige undertyper af knoglesarkomer. Undertypen af knoglesarkomet kan have betydning for, hvilken behandling du bliver tilbudt. 

Gratis pjece om sarkomer

 
Behandling

Behandling af knoglesarkomer er først og fremmest operation, hvor sarkomet bliver fjernet. Børn og unge voksne har ofte en særlig sarkomtype, hvor der også gives kemoterapi og evt. strålebehandling. Hvis store dele af knoglen fjernes under operatione, er det ofte nødvendigt at få rekonstrueret knoglen og/eller leddet, når sarkomet er fjernet.

Der er mange muligheder for rekonstruktion af knoglen, så lægerne finder den bedste løsning for dig. I sjældne tilfælde kan amputation være nødvendigt. 

 
Kontrol

Efter endt behandling, bliver du tilbudt at gå til kontrol på sarkomcentret i Århus eller København. Kontrollen foregår hver 3. eller hver 6. måned i minimum fem år.

Andre kræftformer i knoglerne

Knoglesarkomer kaldes også ’primær knoglekræft’, og det er vigtigt at skelne sygdommen fra andre former for kræft i knoglerne: 

Knoglemetastaser
Knoglemetastaster er kræft, der har spredt sig til knoglerne fra et andet sted i kroppen, kaldes også ’sekundær knoglekræft’. Knoglemetastaser er langt den hyppigste form for kræft i knoglerne hos voksne.

Myelomatose
Kræft i knoglemarven.


 

Til top

Tilbage
  



Tekst: Mette Tandrup Hansen og overlæge dr.med. Niels Ebbe Hansen

Sidst ændret: 10-05-2012


Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen