Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Strålebehandling af knoglesarkomer |
|
Strålebehandling bruges i nogle tilfælde både før og efter operation for knoglesarkomer. Strålebehandling bruges som eneste behandling, hvis operation ikke er mulig.
Behandling givet før en operation kaldes neo-adjuverende. Behandling givet efter en operation kaldes adjuverende.
Strålebehandling før operation (neo-adjuverende)
Strålebehandling før operation kan gøre knuden mindre, så operationen ikke bliver så omfattende. Dermed kan f.eks. armen eller benet i flere tilfælde bevares. Brugen af strålebehandling har således medvirket til, at antallet af amputationer er faldet.
Strålebehandling efter operation (adjuverende)
Efter en sarkom-operation (uden amputation) får man ofte strålebehandling for at fjerne eventuelt tilbageværende kræftceller i det opererede område. Dermed nedsættes risikoen for, at kræften kommer igen samme sted.
Strålebehandling efter operation bruges især, hvis sarkomet sidder tæt på livsvigtige organer, som store kar eller nerver, så det ikke er muligt for kirurgen at fjerne et område af rask væv udenom kræftknuden.
Du kan først få strålebehandling efter operation, når såret er helet.
- Ved Ewings sarkom både før og efter operation eller behandling med kemoterapi. Strålebehandlingen har vist sig at have god effekt.
- Som eneste behandling, hvis operation ikke er mulig (f.eks. hvis sarkomet sidder tæt ved rygraden)
- Som smertestillinde behandling af osteosarkomer
- For at nedsætte risikoen for, at et kondrosarkom eller et spindle celle sarkom kommer igen efter operation
Antallet af strålebehandlinger afhænger af sarkomtypen, og om behandlingen gives i forbindelse med operation. Som regel får man 20-25 strålebehandlinger.
Selve strålebehandlingen gør ikke ondt og tager kun få minutter hver gang.
Forberedelser inden strålebehandling
Inden strålebehandlingen skal lægen lokalisere præcist det område, der skal bestråles. Dette gøres ved hjælp af en CT-scanning.
Man får også støbt en speciel skal, så man kan ligge i nøjagtig den samme stilling ved hver behandling.
Bivirkninger ved strålebehandling
Mennesker reagerer forskelligt på strålebehandling. Nogle bliver næsten ikke generet af behandlingen, men de fleste får en rødmen af den bestrålede hud (som ved solskoldning). Nogle bliver trætte efter behandlingen.
Bivirkningerne afhænger af, hvilke områder på kroppen, der bestråles, og opstår kun i de områder, der bestråles.
Bivirkningerne kan opstå under strålebehandlingen og varer 1-2 uger efter endt behandling. I sjældnere tilfælde kan man få senfølger måneder og år efter strålebehandlingen er afsluttet.
Strålebehandling
Læs mere om hvordan strålebehandling foregår og bivirkninger og senfølger.
Til top
Tilbage
Tekst: Pernille Vigild og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr. med Johnny Keller og overlæge Akmal Safwat. Dansk Sarkom Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).
Sidst ændret: 09-05-2011
Nøgleord på siden: