Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Amputation ved udbredt knoglesarkom |
|
I nogle tilfælde er knoglesarkomet så udbredt, at den tilbageværende del af det opererede ben eller en arm ikke længere kan bruges efter operationen. Hvis det er tilfældet, kan en amputation være nødvendig.
Beslutningen om amputation tages i samråd med dig, din familie og lægen. Det er vigtigt med psykologisk støtte, hvis man står overfor at skulle have fortaget en amputation. Personalet på afdelingen kan besvare spørgsmål og tilbyde støtte.
Man kan også få arrangeret at komme til at tale med én, som allerede har fået foretaget den same type operation. Spørg på afdelingen.
Bandagisten hjælper med at finde den rette protese
Både før og efter operationen kan man få gennemgået de forskellige typer proteser af en bandagist.
Efter amputationen
Efter operationen får man en bandage eller forbinding på, som skal hjælpe med at forme det amputerede området.
Et par dage efter operationen får man hjælp til at komme op igen. En fysioterapeut gennemgår, hvilke træningsøvelser man skal foretage for at holde musklerne omkring operationsstedet stærke og smidige. Dette er vigtigt, fordi det så bliver nemmere senere at komme til at bruge den kunstige arm eller ben.
Man bliver typisk udskrevet efter et par uger, når sårene er helet.
Den endelige protese er først klar efter et par måneder
Når man skal have en protese, tager en bandagist (person der laver proteser) et præcist mål af stumpen af armen eller benet, der er tilbage. På den måde kommer protesen til at passe korrekt.
Det tager flere uger at fremstille protesen. Man tager protesen i brug inden den er helt færdig, så der kan gøres justeringer undervejs. Til slut færdiggøres protesens polstring, så den kommer til at ligne et almindeligt ben.
Et aktivt liv - også med protese
Moderne teknologi har gjort det muligt, at man kan komme til at gå, løbe og dyrke sport med protese. Dog må man have fremstillet en protese til bestemte funktioner, som f.eks. løb. Man har kun krav på en gratis protese.
Fantomsmerter (smerter i en legemsdel man har mistet)
Smerter, der føles som om, de kommer fra den manglende legemsdel kaldes fantomsmerter. Fantomsmerter optræder i større eller mindre omfang hos omkring 70 pct. af alle patienter efter amputation. Smerten aftager som regel gradvist, men 5-10 pct. vedbliver at have stærke smerter.
Man kender ikke mekanismen bag udviklingen af fantomsmerter, men man ved, at der efter amputation sker en række ændringer i nervesystemet.
Livet med protese
Læs mere om behandling af fantomsmerter og livet med protese
Til top
Tilbage
Tekst: Pernille Vigild og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr. med Johnny Keller og overlæge Akmal Safwat. Dansk Sarkom Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).
Sidst ændret: 09-05-2011
Nøgleord på siden: