Kræftsygdomme

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Knoglesarkomer sidder ofte nær skulder-, knæ- eller hofteled. Derfor er det ofte nødvendigt at få foretaget en rekonstruktion af knoglen og/eller leddet, når sarkomet er fjernet.
 

Tal med ortopædkirurgen om dine ønsker og muligheder for rekonstruktion. I nogle tilfælde kan man blot undvære den fjernede del af knoglen. I andre tilfælde kan man få indopereret en specialdesignet protese, der kan fungere som et kunstigt led (alloplastik). 

 
Forskellige typer af ledproteser
Der findes forskellige former for ledproteser, der kan erstatte f.eks. skulder-, knæ- eller hofteled. Proteserne er lavet af metal og ligner lidt de proteser, der bruges ved operationer for slidgigt.

På billedet kan man se en rekonstruktion af et knæled med en indvendig knæprotese (endoprotese).

Kunstigt knæled
Med et kunstigt knæ kan man gå og svømme, men ikke løbe eller dyrke kontaktsport af fare for at beskadige det kunstige led. Hos nogle kan det kunstige knæled løsne sig eller give smerter. I så fald kan man få udskiftet knæet efter et par år. 

Omkring 15 pct. af alle med kunstigt knæ bliver opereret igen indenfor ti år, fordi det kunstige bliver slidt.

 
Kunstigt hofteled
Udskiftning af en hofte forløber som regel uden problemer. Nogle ældre mennesker vælger at bruge stok efter operationen for at føle sig mere sikre.

Hos omkring ti pct. kan det indenfor ti år blive nødvendigt at få udskiftet hoften, hvis den kunstige hofte løsner sig. 

 
Kunstigt skulderled
Med en kunstig skulder kan man som regel frit bevæge armen under skulderniveau, men ikke løfte den over skulderhøjde. Til gengæld plejer der ikke at opstå problemer med et kunstigt skulderled, som kan holde i mange år uden problemer. 

 
Komplikationer ved rekonstruering af led
Infektion er den hyppigste komplikation, der kan opstå i forbindelse med ledproteser. I så fald er det nødvendigt at få fjernet protesen og få en kraftig kur med antibiotika, før det er muligt at få indsat et nyt led.

Protesen kan i nogle tilfælde gå løs afhængig af, hvor meget protesen belastes. Har du en knæ- eller hofteprotese, bør du derfor undgå belastninger som f.eks. løb og hop. Du rådes også til ikke at gå for langt per dag, så protesen ikke belastes for meget. 

 
Stift led som rekonstruktion  
Hvis det ikke er muligt at få et kunstigt led, kan man få leddet erstattet af en metalskinne. Leddet vil efter denne type operation blive stift. 

 
Knogletransplantation som rekonstruktion 
Rekonstruktionen kan også laves ved hjælp af en knogletransplantation, hvor et lige stykke knogle kan blive erstattet med et stykke knogle taget fra et andet sted.

 
Man kan få knogletransplantation med to typer knoglevæv: 

• Autograft: Knogle fra egen krop (tages ofte fra den øverste del af bækkenet)
   
• Allograft: Donor-knogle fra knoglebank (taget ved indsættelse af kunstigt hofteled)

I Danmark bruger lægen ofte knogle fra en knoglebank. Knoglerne opbevares ved minus 80 grader, og alt væv bliver testet for smitsomme sygdomme.

Risikoen for infektion og henfald af knoglen er de største problemer i forbindelse med en knogletransplantation.

Til top

Tilbage

Tekst: Pernille Vigild og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr. med Johnny Keller og overlæge Akmal Safwat. Dansk Sarkom Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Kræftformer › Kræftsygdomme › Knoglesarkomer › Behandling › Operation og rekonstruktion › Rekonstruktion af knogler og led