Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Behandling af tilbagefald ved knoglesarkomer

Risikoen for, at knoglesarkomer vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået. Læs her om symtomer på tilbagefald og mulighederne for behandling, hvis knoglesarkomer kommer igen.
 

Risiko for tilbagefald

Risikoen for tilbagefald er størst indenfor de første år efter endt behandling.
 
Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at der kommer tilbagefald.

Hvis knoglesarkomet kommer igen, kan det ske enten som et lokalt tilbagefald eller i form af metastaser.

Man kalder det lokalt tilbagefald, hvis kræften kommer igen i samme område, som sygdommen opstod.

Metastaser betyder, at sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen.

Hvis knoglesarkomer spreder sig, sker det oftest ved, at kræften spreder sig med blodbanen til lungerne og knoglerne. Kræftcellerne kan dog også føres ud i kroppen via lymfekarrene til lymfeknuderne. 

I enkelte tilfælde har sarkomet allerede spredt sig, når sygdommen bliver opdaget.  

Der er forskellige muligheder for behandling.
 

Gå til lægen , hvis du får symptomer på tilbagefald:

! 
Det er vigtigt at kontakte lægen - også mellem kontrollerne - hvis du oplever symptomer som:
 
  • Hoste
  • Åndenød
  • Smerter
  • Vægttab uden grund
  • Almen utilpashed

Hvis du opdager, at kræftknuden er kommet igen mellem kontrolbesøgene, så skal du henvende dig til det sarkomcenter, hvor du går til kontrol.

 
Behandling af tilbagefald

Hvis man får tilbagefald på operationsstedet, kan man i nogle tilfælde blive behandlet med operation og/eller strålebehandling.

Hvis sygdommen spreder sig til andre organer, kan man i nogle tilfælde få kemoterapi, eventuelt efterfulgt af operation og/eller strålebehandling

Det er dog som hovedregel ikke muligt at få ydre strålebehandling to gange på det samme område, hvis man har fået den maksimale dosis ved første strålebehandling

 
Kemoterapi ved tilbagefald af knoglesarkom 
Ved tilbagefald kan kemoterapi holde sygdommen i ro i et stykke tid. Kemoterapien både lindrer symptomer og er livsforlængende.

 
Strålebehandling ved tilbagefald af knoglesarkom 
Strålebehandling bruges hovedsaglig som lindrende behandling, hvis man smerter på grund af knoglemetastaser. 

Har men gener fra hjernemetastaser, kan strålebehandling dog også være en effektiv behandlingsmulighed. Som regel får man blot en til fire strålebehandlinger med minimale bivirkningerne til følge. 

 
Operation af lungemetastaser
Hvis sygdommen har spredt sig til lungerne, er det i nogle tilfælde muligt at fjerne metastasen ved operation afhængig af, hvilken type knoglesarkom man har.

Muligheden for operation af lungemetastaser afhænger af:

  • Om det primære knoglesarkom er under kontrol 
  • Om der er tegn på metastaser andre steder i kroppen 
  • Antallet af metastaser i lungerne 
  • Ens lungefunktion

 
Udtømning af væske fra lungehinden (pleuracentese)

Hvis knoglesarkomet spreder sig til lungerne, kan der opstå en væskeansamling mellem lungehinderne (pleuraekssudat). Symptomerne er åndenød, hoste, smerter eller trykken i brystet.

Lægen undersøger, om der er væskeansamling, ved at lytte på lungerne eller ved hjælp af et røntgenbillede af lungerne.
 
Væsken mellem lungehinderne kan tømmes ud. Først bliver man lokalbedøvet, og man skal sidde op, når væsken tømmes ud. Derefter trækker lægen væsken ud med en kanyle. Lægen benytter måske ultralyd imens, for at se præcis hvor væskeansamlingen er.

I sjældne tilfælde har man hyppigt behov for at få tømt væske ud af lungehinderne. I de tilfælde overvejer lægen at klæbe lungehinderne sammen (pleurodese).

Til top

 
Smerterlindrende behandling ved spredning

Hvis knoglesarkomet spreder sig, kan man få smerter. Smertebehandling er i dag meget effektiv og foregår ofte i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt fysioterapeut. 

Hvis du har udtalte smerter, kan det blive aktuelt at blive tilknyttet en smerteklinik. 

Hvis knoglesarkomet er udbredt, kan behandling med prednison (binyrebarkhormon) virke smertelindrende samt forbedre appetit og den almene helbredstilstand.  

Kom smerten i forkøbet

Det kan være nødvendigt at tage smertelindrende medicin – også når man ikke føler smerte. Det er nemlig vigtigt at komme smerten i forkøbet for at kunne være tryg.

Mange ønsker kun at tage medicin, når det gør ondt, men ved kronisk smerte, som der her er tale om, er en fast dosering af smertemedicin ofte nødvendig.

 
Smertebehandlingen skal justeres løbende
Behandlingen kræver justering med jævne mellemrum, og det er en fordel, at det er den samme læge, der ordinerer medicinen.

Det kan være en god idé løbende at have en ny aftale til en bestemt tid, og aftale med sin læge hvilke tegn, man skal reagere på.

Smertebehandlingen kan eventuelt justeres pr. telefon enten med patienten selv, pårørende eller med hjemmesygeplejersken. 
 
Smertebehandling 
Læs mere om smertebehandling generelt

 
Behandling af metastaser
Kræft kan sprede sig til andre steder i kroppen. Når en kræftsygdom spreder sig, kaldes det metastaser. Læs om behandling af metastaser her:

Levermetastaser
Kræft der har spredt sig til leveren 

Lungemetastaser
Kræft der har spredt sig til lungerne

Hjernemetastaser
Kræft der har spredt sig til hjernen

Knoglemetastaser
Kræft der har spredt sig til knoglerne 

Hvis kræften ikke forsvinder

Har man én gang har haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende. 
 
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.  
 
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
 
Læs mere: 

Hvis kræften kommer igen

At leve med uhelbredelig kræft

 
Til top

Tilbage 



Tekst: Pernille Vigild og læge Elisabeth Kjems

Kilde: Overlæge dr. med Johnny Keller og overlæge Akmal Safwat. Dansk Sarkom Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).

Sidst ændret: 09-05-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen