Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Knoglesarkomer kan være vanskelige at diagnosticere, fordi de ofte også kan tolkes som godartede forandringer i skelettet. Hvis lægen har mistanke om et sarkom, bliver du henvist til nærmere undersøgelser på et sarkomcenter.
Der er findes sarkomcentre på universitetshospitalet i Århus og på Rigshospitalet i København.
Undersøgelser ved knoglesarkomer
Fordi knoglesarkomer er svære at diagnosticere skal du som regel igennem en række undersøgelser. Nogle af undersøgelserne har til formål at klarlægge, hvor kræften er placeret og præcis hvilken type, der er tale om.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, om sygdommen har spredt til andre dele af kroppen.
Godartet eller ondartet?
Godartede forandringer i skelettet kan være vanskelige at skelne fra ondartede knoglesarkomer.
Derfor er det nødvendigt med en række undersøgelser for at lægen kan afgøre, om det drejer sig om en godartet knogletumor eller et sarkom.
Godartede knogletumorer som f.eks. cyster (hulrum) og omdannelse af knoglen til bindevæv er ikke farlige. De kan dog give problemer, hvis de bliver så store, at der er risiko for, at knoglerne brækker. Andre godartede knuder, som f.eks. kæmpecelletumorer, kan ødelægge knoglen, hvis de ikke behandles tidligt.
 |
| Billedet viser en godartet cyste (hulrum) i en overarmsknogle. |
 |
| Billedet viser et ondartet knoglesarkom på en lårbensknogle. Knoglesarkomet er det hvide felt på midten af lårbensknoglen. |
Undersøgelser for at finde ud af, om der er tale om et knoglesarkom:
Almindelig helbredsundersøgelse
På sarkomcentret starter lægen med at foretage en såkaldt almen helbredsundersøgelse og tage blodprøver. Blodprøven kan ikke afsløre, om der er tale om et sarkom, men den kan udelukke at der er tale om andre sygdomme. Læs mere om almen helbredsundersøgelse:
Almindelig lægeundersøgelse
Røntgenundersøgelse eller CT-scanning
Ved mistanke om et knoglesarkom får du først taget et røntgenbillede eller bliver CT-scannet. CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver meget detaljerede billeder af kroppens indre organer.
Ud fra røntgenbilledet eller scanningsbilledet kan lægen ofte vurdere, om knuden ser godartet ud, eller om det ligner et knoglesarkom. Det er desuden muligt at se, hvilket område af knoglen, der er angrebet.
Du kan læse mere om røntgenundersøgelser og CT-scanning her:
Røntgen
CT-scanning
MR-scanning af området med knuden før behandling
MR-scanningen kan give et præcist billede af, hvor stor knuden er, og hvor den sidder. På scanningen ser man et osteogent sarkom til venstre i underbenet. |
En
MR-scanning er den mest effektive metode til at give et billede af sarkomet og dens udbredelse.
En MR-scanning kan nogle gange også bruges til at afgøre, om det er kræft eller en mere godartet lidelse.
Scanningsbillederne giver lægen vigtige oplysninger om, hvilken slags knude, der kan være tale om, dens størrelse og placering samt hvor det bedst kan lade sig gøre at tage en vævsprøve.
Du bliver derfor altid MR-scannet før en vævsprøvetagning og operation.
MR-scanningen kan også vise sygdommens udbredning i knoglemarven og de nærliggende bløddele. Graden af spredning er afgørende for, om operation er mulig, og hvordan operationen skal udføres.
MR-scanning
Læs mere om hvordan en MR-scanning foregår.
 |
| Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min. |
PET/CT-scanning af knuden PET/CT-scanning er en kombination af en CT-scanning (røntgen) og en PET-scanning, hvor man ved hjælp af et radioaktivt sporstof kan se kræftcellers aktivitet i kroppen. En PET/CT-scanning kan derfor give lægen oplysninger om, hvor den aktive del af sarkomet sidder.
Metoden supplerer de øvrige undersøgelser, men er i mange tilfælde ikke nødvendig.
PET/CT-scanning
Læs mere om hvordan en PET/CT-scanning foregår
Vævsprøve (biopsi)
Man kan først få stillet diagnosen knoglesarkom, når en vævsprøve (biopsi) af knuden er undersøgt i mikroskop, og resultatet (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.
Det er vigtigt, at man får foretaget MR-scanning, inden man får taget en vævsprøve. Ellers kan reaktionerne i vævet efter vævsprøvetagningen ligne kræft på billederne og derfor gøre dem vanskelige for lægen at vurdere korrekt.
Nogle gange er det nødvendigt med en mindre operation, for at lægen kan tage en prøve af vævet.
I andre tilfælde kan man nøjes med en lokalbedøvelse, hvis lægen kan tage vævsprøven ved hjælp af en såkaldt grovnål. Vævsprøven bliver derefter sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop.
Vævsprøver skal tages på et af sarkomcentrene
Ved mistanke om sarkom bør vævsprøven altid tages på det sarkomcenter, der skal foretage behandlingen.
Det tager 1-2 uger, før du får svar på vævsprøverne
Vævsprøverne bliver sendt til et laboratorium, hvor de bliver undersøgt i mikroskop.
Der går op til to uger, før man får svar, da vævet skal forarbejdes på forskellig måde, inden det kan undersøges i mikroskopet.
Inden undersøgelsen skal kalken fjernes fra knoglevævet, hvorefter vævet bliver farvet for at gøre de enkelte strukturer i knoglen tydelige. Ved at studere kræftcellerne i mikroskop kan lægen skelne mellem forskellige typer knoglekræft.
Det kan være svært at bedømme sarkomer, fordi der findes mange slags. Det er dog vigtigt at slå fast, præcist hvilken type sarkom, der er tale om, da det har betydning for valg af behandling.
Vævsprøve (biopsi)
Undersøgelser for om knoglesarkomet har spredt sig:
- Røntgenundersøgelse for spredning til lungerne
- Ultralydsscanning eller CT-scanning for spredning til lymfebanerne
- Knoglescintigrafi
Hvis du har fået konstateret et knoglesarkom, foretager lægen flere undersøgelser, der kan afgøre om kræften eventuelt har spredt sig til andre områder i kroppen.
Røntgenundersøgelse for spredning til lungerne
Hvis et sarkom spreder sig, sker det overvejende via blodbanen og da oftest til lungerne. Derfor får man som regel foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne, eventuelt suppleret med en CT-scanning.
Røntgenundersøgelse
Ultralyd eller CT-scanning for spredning til lymfebanerne
Visse knoglesarkomer (f.eks. Ewings sarkom) kan desuden sprede sig via lymfebanerne.
Derfor får man undersøgt de lokale lymfeknuder med ultralyd eller CT-scanning og få taget vævsprøver af lymfeknuder.
CT-scanning
Ultralydsscanning
Knoglescintigrafi kan vise, om der er spredning til skelettet
En knoglescintigrafi kan vise de steder i skelettet, hvor der er ændringer i knogleomsætningen, hvilket kan være tegn på knoglekræft eller knoglemetastaser.
Knoglescintigrafien er meget følsom og viser alle forandringer i knoglerne. Både godartede forandringer som f.eks. slidgigt og ondartede forandringer som knoglesarkomer og knoglemetastaser.
Metoden er derfor god til at udpege de steder i kroppen, hvor der kunne være kræft, men den siger ikke noget om, hvad ændringerne skyldes.
Hvis undersøgelsen viser, at der er forandringer i knogleomsætningen, skal man derfor igennem andre undersøgelser f.eks. røntgen, før den endelige årsag til ændringerne kan fastslås.
Knoglescintigrafi
Ved hjælp af alle undersøgelserne kan lægerne stille den endelige diagnose, bedømme sygdommens spredning og derved have et solidt grundlag for at vælge den bedste behandling for dig.
Til top
Tilbage