Det er som regel den afdeling, hvor du er blevet behandlet, som sørger for, at du får en protese.
Ifølge servicelovens § 97, har du ret til få bevilget én protese og reparation/ udskiftning i fornødent omfang. Proteser betales af kommunen uafhængigt af ens indtægt.
En bandagist laver protesen
Når man skal have en protese, tager en bandagist (en der fremstiller proteser) præcise mål af stumpen af arm eller ben, så protesen kommer til at passe korrekt. Det kan tage flere uger at fremstille protesen.
I ventetiden er det muligt at låne en midlertidig protese, så du kan komme i gang med genoptræningen.
Justering af protese sker hos bandagist
Du skal løbende have protesen rettet til. Det foregår ikke på sarkomcentrene, men hos en bandagist, hvor du selv kan henvende dig direkte.
Her kan du få gode råd om de problemer, man kan have med protesen samt blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Lån bogen 'Lykken på ét ben' på biblioteket
'Lykken på ét ben' er skrevet af Helle Løwe Fischer, der fik amputeret benet pga. Ewings sarkom.
Hjælpemiddelbasen
Hjælpemiddelbasen indeholder oplysninger om hjælpemidler til hverdagen og danske forhandlere af hjælpemidler. Læs mere her:
Hjælpemiddelbasen
Proteser til børn og teenagere
Hvis et barn eller en teenager har fået en knogleprotese indopereret i en arm eller ben, er det nødvendigt, at protesen kan øges i takt med, at barnet vokser.
Nogle typer proteser øges ved en mindre ekstraoperation, mens andre kan forlænges, uden at det er nødvendigt med en operation. Forlængelsen kan gentages i små step, så det er uden væsentlige gener for barnet.
Youth Amutee eZine (YAZ) - Amputee Coalition of America
Amerikansk hjemmeside for unge amputerede
Kroniske smerter efter amputation
I nogle tilfælde kan en amputation resultere i kroniske smerter. Man ved ikke prcæis hvorfor, men overskæringen af små nerver og små forskydninger i vævet samt et lidt ændret muskeltræk efter operationen kan være en medvirkende årsag.
Hos de fleste mennesker vil der ske en tilpasning, men enkelte patienter kan efterhånden udvikle kroniske smerter. Det er mest udtalt ved meget omfattende operationer og er et særlig kendt fænomen efter amputation (fantomsmerter). Kroniske smerter kan være vanskelige at behandle.
Fantomsmerter (smerter fra en legemsdel man har mistet)
Smerter, der føles som om, de kommer fra den manglende legemsdel kaldes fantomsmerter. Fantomsmerter optræder i større eller mindre omfang hos omkring 70 pct. af alle patienter efter amputation.
Smerten aftager som regel gradvist, men 5-10 pct. af alle amputerede bliver ved med at have stærke smerter.
Man kender ikke mekanismen bag udviklingen af fantomsmerter, men man ved, at der efter amputation sker en række ændringer i nervesystemet.
Behandling af fantomsmerter
Fantomsmerter er vanskelige at behandle. Flere typer medicin virker mod fantomsmerter, men effekten hos den enkelte patient varierer. Den smertestillende medicinske behandling må derfor tilpasses den enkelte.
’Spinal cord-stimulation’ er mulig behandling af fantomsmerter
Elektrisk stimulation af rygmarven kan være en mulig behandling, men metoden er ikke standard behandling i Danmark.
Stimulationen kommer fra en pulsgenerator, der er indopereret under huden, ud til en eller flere elektroder i rygmarven. Man kan så med en fjernbetjening selv tænde og slukke for stimulationen og ændre intensiteten. Det er ukendt, hvorfor spinal cord-stimulation kan hjælpe på fantomsmerter. Læs mere her:
Elektroniske impulser til at dulme fantomsmerter
Artikel fra 'Ingeniøren’
Forskning i fantomsmerter
Aalborg Universitet
Radioudsendelse om fantomsmerter
’Apropos’ på P1
Til top
Tilbage