Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kræft i svælget opstår bag næsen og mundhulen. Det latinske ord for svælg er pharynx.
Forekomst
Der ses omkring 350 nye tilfælde af kræft i svælget om året i Danmark.
Kræft i svælget ses oftest hos mennesker mellem 55 – 65 år. Kræftsygdommen ses næsten tre gange hyppigere hos mænd sammenlignet med kvinder.
Her kan du læse en kort version af teksterne om kræft i svælget.
Årsager
Tobak er den største risikofaktor for kræft i svælget, men alkohol øger også risikoen, især i kombination med tobak. Kræft i svælget kan også skyldes udsættelse for Human Papillomavirus (HPV) eller træstøv fra hårde træsorter (f.eks. eg, teak, palisander).
Symptomer
De mest almindelige symptomer på kræft i svælget er et sår, der ikke vil hele, eller en enkeltsidig mellemørebetændelse hos voksne, som ikke skyldes en infektion.
Undersøgelser og diagnose
Ved mistanke om kræft i svælget får man først foretaget en kikkertundersøgelse af halsen (en såkaldt laryngoskopi eller en fiberskopi). Samtidig med kikkertundersøgelsen kan lægen tage en vævsprøve (biopsi), der kan vise, om der er kræftceller til stede.
Ultralyds-, CT-, PET/CT- og MR-scanninger kan vise, om kræften eventuelt har spredt sig uden for svælget.
Behandling
Kræft i svælget behandles primært med strålebehandling. Kun undtagelsesvis kan en operation komme på tale som den primære behandling.
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA) og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 10-05-2012
Nøgleord på siden:
mandler,
næse,
spiserør