Træthed
En del kræftpatienter oplever i perioder at være meget trætte. Det kan skyldes selve sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med træthed bedst muligt:
Træthed
At gennemgå en behandling for kræft er en voldsom oplevelse, og de fleste må erkende, at fremtiden måske ser anderledes ud, end man havde forestillet sig.
Det kan være en udfordring at få en almindelig hverdag til at fungere igen og fortsætte med familie- og arbejdsliv efter alt det, man har været igennem.
Mange ser frem til, at livet igen bliver som før, kræftsygdommen ramte. Men mange oplever, at tiden ikke kan spoles tilbage, og at hverdagen ikke ligner sig selv. Det tager tid at acceptere, at det er en ny situation, og at man ikke nødvendigvis kommer tilbage til sit 'gamle jeg'.
Men selvom livet ikke bliver som før, kan det sagtens blive et godt liv fyldt med glæde og gode oplevelser.
Efter behandling for kræft i svælget må de fleste leve med bivirkninger, hvad enten de har fået strålebehandling, er blevet opereret eller måske begge dele. Det er ikke alle, der oplever at få alle bivirkningerne.
Sene bivirkninger og senfølger efter strålebehandling af hoved-halsområdet
Bivirkninger kaldes sene, hvis de først opstår efter behandlingen er afsluttet. Denne type gener kan være til stede i måneder eller år. Sene bivirkninger kan i nogle tilfælde blive permanente, kaldet senfølger. Læs mere om sene bivirkninger og senfølger efter strålebehandling af hoved-halsområdet:
Sene bivirkninger og senfølger efter strålebehandling af hoved-halsområdet
Komplikationer og senfølger til operation for kræft i svælget
- Mundtørhed
- Lymfødem af halsen
- Vanskelighed med at tale
- Eventuelt kosmetiske gener
Mundtørhed
Når spytkirtlen er fjernet, får man delvis mundtørhed. Mundtørheden er livslang.
Gode råd ved mundtørhed
Lymfødem af halsen
Hvis man også har fået fjernet lymfeknuder på halsen, kan lymfeafløbet være nedsat, og hævelsen kan vare ved i lang tid. Dette kaldes lymfødem.
Gode råd ved lymfødem
Vanskelighed med tale
Hvis det er blevet vanskeligt at tale efter operation, kan man have gavn af en henvisning til en logopæd til stemmetræning. Ved meget store indgreb involverende mundbund eller muskulaturen kan evnen til at tygge og synke i sjældne tilfælde forandres.
Hvis man vil i kontakt med en logopæd, kan man enten blive henvist af den afdeling, hvor man går til kontrol, eller man kan selv henvende sig på et taleinstitut eller kommunikationscenter.
DTHS er en landsdækkende sammenslutning for tale-, høre- og synsinstitutioner, der arbejder med rehabilitering af borgere med tale-, høre- og synsproblemer.
Hjemmeside for Det fælles forum for tale-, høre- og synsinstitutioner
(Se under 'Institutionsliste’)
I nogle tilfælde kan en ergoterapeut ved hjælp af øvelser og taletræning afhjælpe problemer med at synke, spise og tale. Det kan imidlertid være vanskeligt at finde en ergoterapeut med special viden inden for taletræning.
Det betragtes ofte som almen genoptræning, som hører under kommunerne, og mange kommuner har desværre ikke ergoterapeuter med den nødvendige viden, men heldigvis er der flere og flere kommunalt ansatte ergoterapeuter, der efteruddanner sig i netop denne problemstilling. I de nyreviderede pakkeforløb arbejdes der for, at ergoterapi i form af taletræning skal betragtes som en specialiseret genoptræning, og dermed foregå på sygehusene. I pakkeforløbet for din sygdom kan du læse mere om rettigheder for genoptræning:
Pakkeforløb
Her kan du få gode generelle råd om at vende tilbage til hverdagen efter kræft:
En ændret krop
Efter sygdom og behandling skal du måske til at lære at leve med en ændret krop, f.eks. hvis du har været igennem en større operation. Det kan også være, at kroppen tilsyneladende er uændret, men at din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. Mange oplever desuden en ekstra motivation for at begynde at dyrke motion og spise sundt efter at have været gennem et kræftforløb.
Kroppen efter kræft
Få gode råd om genoptræning og senfølger og find ud af, hvad du selv kan gøre i forhold til kost, motion og seksualitet efter kræft.
Psykiske reaktioner
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig, og du egentlig forventede, at det hele skulle være overstået. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet.
Psyken efter kræft
Læs om naturlige reaktioner, angst, depression og få inspiration til, hvordan du og dine pårørende kan fortsætte jeres liv sammen.
Tilbage til arbejdet?
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden – og måske også et godt stykke tid efter, at behandlingerne er afsluttet. Men hvornår er du klar til at begynde igen? Hvor meget skal du fortælle dine kolleger om sygdommen? Der er flere muligheder for at vende tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Det er også en god idé at få lavet særlige aftaler med arbejdsgiveren om arbejdsopgaver og arbejdstid i opstartsperioden.
Arbejdslivet efter kræft
Læs mere om at vende tilbage til arbejdet og få konkrete råd til, hvordan du kan hjælpe dig selv til at få en god start.
Arbejde og pension
Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension. Læs her om forskellige muligheder for pension.
Rehabiliteringscenter Dallund
Har du brug for inspiration og ny energi til at komme videre efter behandlingen eller lever du med mange senfølger, kan et ophold på Rehabiliteringscenter Dallund være en god idé.
Hver uge tilbyder Dallund 20 kræftpatienter et kursus, hvor forløbet tilpasses den enkelte og de problemer, der måtte være efter kræftsygdommen og behandlingen.
Rehabiliteringscenter Dallund
Se kursusplan og læs om, hvordan du kan komme på Dallund.
Til top
Tilbage