Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kronisk lymfatisk leukæmi |
|
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er en kræftsygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller. CLL rammer udviklingen af de hvide blodceller, der hedder lymfocytter.
Forekomst
CLL opstår hos cirka 300 personer om året i Danmark. CLL ses især hos ældre fra ca. 50-års alderen. Sygdommen er lidt hyppigere hos mænd end hos kvinder.
Lymfocytterne har betydning for immunforsvaret, og derfor giver CLL ofte tendens til infektioner.
Årsager
Man kender ikke årsagen til kronisk lymfatisk leukæmi.
Symptomer
Symptomerne udvikler sig typisk langsomt og er sjældent særligt karakteristiske. De hyppigste symptomer er træthed, nattesved og vægttab.
På grund af det svækkede immunforsvar er der øget risiko for infektioner især lungebetændelse. Da symptomerne kan være beskedne, eventuelt mangle, opdages sygdommen nogle gange tilfældigt i forbindelse med en blodprøve taget i en anden anledning.
Undersøgelse og diagnose
Lægen undersøger for hævede lymfeknuder på halsen, i armhulerne eller i lysken samt om milten og leveren er forstørret. Derudover får man taget en blodprøve, der typisk viser et forhøjet antal lymfocytter.
Der kan også være behov for en knoglemarvsundersøgelse, især hvis der er blodmangel eller nedsat mængde blodplader. Ofte foretager lægen også en specialundersøgelse for de såkaldte leukæmimarkører (specielle proteiner på celleoverfladen) og en kromosomundersøgelse.
En røntgenundersøgelse af brysthulen og en ultralyds- eller CT-scanning af bughulen kan vise, om der er forstørrede lymfeknuder, lever eller milt.
Undersøgelserne danner baggrund for en stadieinddeling af sygdommen, der sammen med symptomerne er afgørende for, at man kan få tilbudt den bedst egnede behandling.
Behandling
Behandlingen afhænger af symptomerne og stadieinddelingen. Hvis man har CLL uden symptomer og hvis sygdommen er på et lavt stadie er behandling ikke nødvendig.
Hvis der er behov for behandling, anvendes kemoterapi, der ofte kombineres med antistofbehandling rettet mod lymfocytterne. I nogle tilfælde kan stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) blive aktuelt.
Da CLL ikke kan helbredes, er det nødvendigt at gå til livslang kontrol.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med. Christian Geisler. Dansk lymfomgruppe. Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 07-02-2012
Nøgleord på siden:
levetid,
tlgl