Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kemoterapi

Behandlingen for kronisk lymfatisk leukæmi vil næsten altid bestå af kemoterapi. Alt efter symptomernes sværhedsgrad og ens almene tilstand får man enten enkeltstof- eller kombinationsbehandling.

 

Alt efter symptomernes sværhedsgrad og ens almene tilstand får man enten enkeltstof- eller kombinationsbehandling.

 
Kemoterapi med et enkelt stof (enkeltstofbehandling)

Nogle mennesker med kronisk lymfatisk leukæmi behøver kun helt mild behandling (enkeltstofbehandling med Leukeran®, som er i tabletform), eksempelvis hvis man ikke har så mange og så svære symptomer. Man får som regel fire til seks måneders behandling, hvorefter man blot går til til kontrol så længe sygdommen holder sig i ro. 

Et andet eksempel på enkeltstofbehandling er Bendamustin (Levact®), som gives som indsprøjtning et par dage dage om måneden, også i fire-seks måneder.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Chlorambucil (Leukeran®)

Bendamustin (Levact®)

  
Bivirkninger ved enkeltstofbehandling
Ved enkeltstofbehandling får man sjældent bivirkninger, og den egner sig derfor godt til ældre eller til personer med svækket almentilstand. 

 
Kemoterapi med flere stoffer (kombinationsbehandling)
Kombinationsbehandling betyder, at man får kemoterapi med to eller flere forskellige stoffer (f.eks. Fludarabin (Fludara®)) og Cyklofosfamid (Sendoxan®)).

Kombinationsbehandling er mere intensiv end enkeltstofbehandling, og giver også en bedre effekt med fuld kontrol over sygdommen hos de fleste, men medfører også hyppigere bivirkninger, der gør, at kombinationsbehandling ikke tåles af ældre eller svækkede personer. 
 
Man får som regel kombinationsbehandling, hvis man har flere forskellige og svære symptomer. Som regel vil kombinationsbehandlingen blive ledsaget af antistofbehandling.
 
Man får normalt behandling tre dage om måneden i fire-seks måneder, hvorefter man går til kontrol i en periode uden behandling. Man er normalt ikke indlagt, når man bliver behandlet.

Antistoffer
Læs mere om behandling med antistoffer ved CLL


Bivirkninger ved kombinationsbehandling
Bivirkninger ved kombinationsbehandling kan især være blodmangel, tendens til blødning og infektioner, fordi medicinen påvirker produktionen af normale celler i knoglemarven og derved svækker immunforsvaret. Derfor bliver man nøje observeret under behandlingen.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Fludarabin (Fludara®)

Cyklofosfamid (Sendoxan®)


Understøttende behandling i forbindelse med kemoterapi
Når man får kemoterapi, vil der i en periode næsten ikke dannes normale blodlegemer, fordi den normale bloddannelse i knoglemarven er hæmmet.

Det kan derfor blive nødvendigt, at man får transfusioner med røde blodlegemer, når blodmanglen bliver for voldsom. Det kan ved blødninger også være nødvendigt, at man får blodplader. Blodet fra begge slags transfusioner stammer fra normale donorer, der løbende bliver testet for både HIV-smitte og andre sygdomsfremkaldende virus.
 
I den periode hvor man bliver behandlet med kemoterapi, er man særlig modtagelig over for betændelser. Får man feber i denne periode, vil man derfor ofte få behandling med antibiotika.
 
For at få den hæmmede bloddannelse hurtigere i gang efter kemoterapi, kan det være nødvendigt, at man får såkaldte vækstfaktorer. Vækstfaktorerne bruges til at stimulere produktionen af hvide blodlegemer, og styrker dermed immunforsvaret.

Hvad er kemoterapi?

Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen. 

Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.

Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.

Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får.

Kemoterapi


Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med. Christian Geisler. Dansk lymfomgruppe. Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 07-02-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen