Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) |
|
Hvis man er under 70 år, og kemoterapien ikke længere virker, kan man måske tilbydes en stamcelletransplantation.
Stamcelletransplantation er en form for immunterapi, hvor man erstatter patientens immunforsvar med en rask donors immunforsvar, i håbet om at dette nye immunforsvar vil opfatte leukæmicellerne som fremmede og afstøde dem.
Stamcelletransplantation fører til helbredelse i cirka halvdelen af tilfældene.
Det er dog vigtigt at overveje transplantation grundigt, da den giver livstruende bivirkninger hos cirka en ud af fem behandlede. Overvejelser om transplantation kræver derfor:
-
At sygdomsforløbet er så alvorligt og truende, at risikoen ved sygdommen klart overstiger risikoen ved transplantation.
-
At der skal være en tilgængelig søskendedonor, eller man skal have opnået Sundhedsstyrelsens tilladelse til at identificere en mulig ubeslægtet donor. Andre medlemmer af familien vil desværre ikke kunne anvendes, fordi vævstyperne ikke vil passe.
-
At sygdommen skal være inde i en stabil fase, hvor den seneste behandling (f.eks. kemoterapi) stadig har en effekt i de tre til seks måneder, det tager, før transplantationen kan nå at virke. Hvis man er for svækket, kan det nemlig være, at kroppen ikke er i stand til at klare transplantationen og drage nytte af den.
Stamcelletransplantation
Læs mere om, hvordan en stamcelletransplantation foregår.
Knoglemarvstransplantation eller stamcelletransplantation?
Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven – og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Men nu er det med vækstfaktorer muligt at trække stamcellerne ud i blodet, hvorfra man så kan ’høste’ dem. Det vil altså sige uden at have været inde i knoglemarven på hverken donor eller patient.
Mange steder bruger man derfor begrebet 'stamcelletransplantation' i stedet for knoglemarvstransplantation.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med. Christian Geisler. Dansk lymfomgruppe. Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 07-02-2012
Nøgleord på siden: