Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kroniske leukæmier
Kroniske leukæmier udvikler sig med færre og mindre alvorlige symptomer, end de akutte gør.
Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Stadieinddeling
Det er vigtigt for lægen at danne sig et overblik over, hvor udbredt sygdommen er, for at kunne give den rette behandling.
Lægen anvender en klinisk stadieinddeling, som er et system, der baserer sig på de steder på kroppen, hvor man har hævede lymfeknuder (lymfeknuderegioner) og på knoglemarvsfunktionen.
Der findes forskellige systemer, men det simpleste er Binet-systemet, som inddeler i tre stadier. A, B, eller C, hvor stadium A og B afhænger af antallet af regioner med hævede lymfeknuder, og om milt eller lever er forstørret. Lymferegionerne er halsen, armhulerne og lysken. Milt og lever tæller med som hver sin region.
-
Stadium A: I dette stadie har man hævede lymfeknuder i højst to regioner eller lever- og milt forstørrelse. Lymferegionerne defineres som halsen, armhulerne og lysken.
-
Stadium B: Her har man hævede lymfeknuder eller forstørret milt eller lever i mindst tre regioner.
-
Stadium C: Her har man knoglemarvssvigt med enten blodmangel eller lavt antal af blodplader uanset om der er hævede lymfeknuder eller milt eller lever.
Stadieinddelingen siger dels noget om, hvor udbredt sygdommen er på det tidspunkt, man får stillet sin diagnose, og kan give et statistisk fingerpeg om, hvordan sygdommen vil forløbe. Hvis man kun er i stadium A eller B, er det ikke sikkert, at man behøver behandling endnu.
Stadieinddeling
Læs mere om stadieinddeling af kræftsygdomme
Undersøgelser til at vurdere risikoen for udvikling af CLL og eventuel behandling (biologisk risikovurdering)
Udover den kliniske stadieinddeling anvender lægerne også ofte avancerede laboratorieundersøgelser til at vurdere risikoen for, hvordan sygdommen vil udvikle sig, og dermed vurdere hvornår man eventuelt skal i behandling.
Leukæmicellerne undersøges for forskellige forhold i deres arvemateriale. For eksempel kan en undersøgelse af bestemte gener dele patienter med kronisk lymfatisk leukæmi op i to lige store grupper med henholdsvis lidt mere moden og lidt mere umoden undertype.
Den lidt mere modne undertype har ofte et fredeligt forløb, med intet eller kun et beskedent behov for behandling, mens den anden gruppe derimod har øget tendens til at udvikle behandlingskrævende sygdom inden for de første år efter diagnosen.
Et andet eksempel på biologisk risikovurdering er en undersøgelse for forandringer i leukæmicellernes arvemateriale (kromosomer). Visse forandringer i kromosomerne er forbundet med fredelig sygdom, andre med en mere aggressiv form. Patienter uden forandringer i kromosomerne har et sygdomsforløb, som ligger imellem de to yderpunkter.
For tiden er det ikke klart, hvordan den information, man opnår ved biologisk risikovurdering, kan anvendes til fordel for den enkelte patient. Det er derfor ikke altid, man gennemfører disse undersøgelser.
For nogle kan den biologiske risikovurdering have betydning ved forsikringsspørgsmål, hvis man er interesseret i at indgå i forsøg med afprøvning af nye behandlingsformer, eller hvis man skal tage stilling til eventuel knoglemarvstransplantation.
Forsikring ved kronisk lymfatisk leukæmi
Desværre er det sådan, at kronisk lymfatisk leukæmi specifikt er nævnt som en undtagelse for dækning i policer for kritisk sygdom.
Det skyldes, at man historisk har vidst, at mange patienter med sygdommen aldrig eller kun i ringe grad behøver behandling for sygdommen.
I dag ved vi dog, at det kun gælder for cirka halvdelen af dem, der har kronisk lymfatisk leukæmi. Den anden halvdel af patienterne udvikler i løbet af nogle år behandlingskrævende sygdom, som vil påvirke levetiden.
Et fåtal har en meget alvorlig form for kronisk lymfatisk leukæmi, som er behandlingskrævende fra starten.
Gode råd ved spørgsmål om forsikring
Tag din police med til lægen ved næste besøg. Ofte står der i den samme paragraf, som undtager kronisk lymfatisk leukæmi for dækning, at policen dækker alle alvorlige tilfælde af leukæmi.
Hvis man har kronisk lymfatisk leukæmi og kommer i intensiv kemoterapi eller bliver henvist til stamcelletransplantation, har lægerne vurderet, at der er tale om en alvorlig form for leukæmi. Biologisk risikovurdering kan også være en hjælp til at vurdere sygdommens alvor.
Du har ret til at klage over et afslag, og din læge kan måske hjælpe dig med at læse policen og sende de relevante oplysninger til selskabet. I nogle tilfælde kan en sådan klage føre til, at du får tilkendt dækning for kritisk sygdom.
Andre kan finde tryghed ved at vide, at de lever med en kronisk leukæmiform, som næppe eller aldrig kommer til at påvirke deres dagligdag væsentligt eller den forventede levetid.
For lægen kan den biologiske risikovurdering være en fordel, f.eks. når han skal vurdere, hvor hyppigt man skal gå til kontrol, eller om man kan deltage i afprøvning af nye behandlingsformer.
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Forsikring ved kritisk sygdom
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom - både for en selv og for ens pårørende.
Du kan få hjælp til at tackle livet med kræft ved at kontakte nærmeste kræftrådgivning, ringe til Kræftlinjen eller høre om andres erfaringer med kræft.
Her kan du få hjælp:
Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle om sygdommen, praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.
Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.
Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient.
Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Til top
Tilbage