Kræftsygdomme

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) opdages ofte tilfældigt i forbindelse med, at man bliver undersøgt og behandlet for helt andre sygdomme.

Ofte har man ingen symptomer på CLL på det tidspunkt, sygdommen bliver opdaget.

Symptomerne skyldes:

• mængden af leukæmiceller i kroppen 
• leukæmicellernes evne til at formere sig hurtigt 
• tab af normal knoglemarvsfunktion 
• ændringer i immunsystemets funktion

Symptomerne kan variere i styrke
Det er meget forskelligt, hvor kraftige symptomerne er. Mange kan leve i årevis med sygdommen helt uden symptomer. Andre udvikler hurtigt alvorlige symptomer.

Træthed er det mest almindelige symptom
Det mest almindelige symptom på kronisk lymfatisk leukæmi er træthed, der gør, at man har svært ved at overkomme helt almindelige ting i hverdagen. 
 
Andre symptomer kan være:

• feber
• nattesved
• vægttab
• hævede lymfeknuder
• forstørret lever eller milt, som kan give en fornemmelse af trykken i maven på grund af størrelsen, tryk på andre væv eller væskeansamling.

Sygdommen kan derudover hæmme den normale knoglemarvsfunktion, hvilket kan medføre:

• åndenød (symptomer på blodmangel)
• hovedpine (symptomer på blodmangel)
• blødning i huden og forlænget blødningstid (mangel på blodplader)
• øget tendens til infektioner (mangel på normale hvide blodlegemer)

Nedsat immunforsvar
Mange med CLL udvikler nedsat immunforsvar, hvor man mangler evnen til at danne beskyttende antistoffer. Dette kan medføre en øget risiko for luftvejsinfektioner eller feber, med hyppigere behov for antibiotika.

 
Autoimmunitet
Kroppens immunforsvar er beregnet til at reagere på udefra kommende angreb, eksempelvis fra bakterier og virus. Immunforsvaret reagerer, fordi det kan genkende virus og bakterier som "fremmede". Det gør immunforsvaret, fordi de indtrængende celler har en særlig struktur på celleoverfladen (antigener).

Selvom kroppens egne celler også har antigener på overfladen genkender immunforsvaret disse celler som "egne" og angriber dem derfor ikke. 

Ved autoimmunitet fungerer denne genkendelsesmekanisme ikke altid, og immunforsvaret kan derfor angribe kroppens egne celler. Hvis for eksempel kroppens røde blodlegemer angribes, kan det føre til mangel på røde blodlegemer, (kaldes også blodmangel eller anæmi).

Gå til lægen, hvis du har symptomer

Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
 
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.

Symptomer på kræft

Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med. Christian Geisler. Dansk lymfomgruppe. Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Kræftformer › Kræftsygdomme › Kronisk lymfatisk leukæmi › Symptomer, undersøgelser og diagnose › Symptomer