Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Undersøgelser ved kronisk lymfatisk leukæmi

Diagnosen på kronisk lymfatisk leukæmi kan for det meste stilles alene baseret på blodprøver og undersøgelse for hævede lymfeknuder.

 

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Mens andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Nogle lymfeknuder kan lægen undersøge ved at føle på halsen, i armhuler og lysken. Andre lymfeknuder ligger dybere og kan først vurderes efter en røntgenundersøgelse, ultralydsscanning eller CT-scanning.

Blodprøverne sendes til en speciallæge (patolog), som undersøger blodet nærmere for leukæmiceller med mikroskop og andre teknikker for at stille en korrekt diagnose.

 
Knoglemarvsundersøgelse
Man vil normalt også få foretaget en knoglemarvsundersøgelse, specielt hvis man har symptomer på knoglemarvssvigt, eller hvis man skal i gang med behandling.

Knoglemarvsundersøgelse  lyder meget dramatisk - men er det ikke. Se film om undersøgelsen. 6:06 min.

En knoglemarvsundersøgelse tages fra bagerste hoftekam. Ved hjælp af en nål tager lægen en vævsprøve (biopsi) ud fra knoglemarven. Man er lokalbedøvet under knoglemarvsundersøgelsen.
Ubehaget kan sammenlignes med en tandbehandling, hvor der bliver boret i en tand.
 
Vævsprøven bliver så undersøgt i mikroskop, og ventetiden på svar er ofte 5-7 dage.

Knoglemarvsundersøgelse

 
Røntgenundersøgelse
Man får taget røntgenbilleder af hjerte og lunger i forbindelse med, at diagnosen skal stilles, for at man kan få undersøgt, om man har forstørrede lymfeknuder i brysthulen.

Røntgenundersøgelse

 
Ultralydsscanning

Man skal måske have foretaget en ultralydsscanning af organerne i bughulen. Ultralydsscanning er en hurtig og smertefri undersøgelse uden bivirkninger eller skadelig stråling. Ultralydsscanningen giver lægen mulighed for at vurdere, om lymfeknuder, milt og lever er forstørrede.Man behøver ikke at blive indlagt i forbindelse med ultralydsscanningen, og man får svar med det samme.

Ultralydsscanning

 
CT-scanning

I nogle tilfælde skal man også igennem en CT-scanning. CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver meget detaljerede billeder af kroppens indre organer. En CT-scanning giver lægen mulighed for at vurdere, om lymfeknuder, milt og lever er forstørrede. CT-scanningen gør ikke ondt og varer fra 5 til 45 minutter afhængig af scannertype og problemstilling.

CT-scanning

På baggrund af alle undersøgelser kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med. Christian Geisler. Dansk lymfomgruppe. Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 07-02-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen