Kræftsygdomme

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Når man har kronisk myeloid leukæmi, bliver man tilbudt at møde til kontrol på hospitalet. Man går til kontrol for at få undersøgt, om den dosis medicin, man får, er rigtig.

Med kronisk myeloid leukæmi vil man typisk skulle gå til kontrol resten af livet. Man skal i begyndelsen gå til kontrol cirka en gang om måneden. Senere eventuelt med nogle måneders mellemrum.

Hvad sker der ved kontrolbesøg?
Ved kontrolbesøgene taler man med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for komplikationer, og for om der er tegn på, at sygdommen har udviklet sig. Man får også taget en blodprøve.
 
Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen kan ændre behandlingen, hvis det er muligt.
 
Lægen kan forsøge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Lægen kan også justere på medicinen, hvis der er behov for det.
 
Hvis der er tegn på, at sygdommen forværres, kan man få foretaget en ny knoglemarvsundersøgelse med kromosombestemmelse, fordi der ved forværring eventuelt kan opstå nye kromosomdefekter. 
 
Det kan være vigtigt at fange tidlige tegn på udvikling i sygdommen, fordi der kan blive tale om at skifte behandling og i visse tilfælde at overveje stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation). 

Spørgsmål til lægen
Kontrolbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen. 

Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler
Man kan også få at vide, hvor man kan få gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler.

Vurdering af behandling
Ved kontrolbesøget har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis man har fået en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det ligeledes vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer.

En kvinde fortæller:

Man synes, at når man er i behandling, så sker der noget. Der kæmpes for, at kræften skal forsvinde. Men så er det, den svære tid kommer: Ventetid på kontrol. Jeg tror altid, det vil være svært.

Jeg skal selv til kontrol nu – og så kommer perioden for mig, hvor jeg føler, at jeg har alle mulige symptomer.

 
Hvor foregår kontrollen?
Kontrollen foregår på hæmatologisk afdeling på sygehuset.
Kontrollen foregår oftest ambulant, hvilket vil sige, at man ikke skal indlægges. 

Behandling af bivirkninger eller gener
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Man kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.
 
Hvis man har problemer efter afsluttet behandling, kan man få gode råd om f. eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, samt blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.

Læs mere:

At være i kontrolforløb 
Læs om at gå til kontrol og få gode råd om genoptræning, motion, kost, seksualitet og senfølger efter kræft.

Arbejde og pension
Læs om sygedagpenge og pension samt om mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på forskellige vilkår.

Til top
Tilbage

Tekst: Ida Nymand Ammundsen og professor, dr.med. Hans Hasselbalch
Kilde: Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Kræftformer › Kræftsygdomme › Kronisk myeloid leukæmi › Kontrol og tilbagefald › Kontrol