Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Behandling af tilbagefald ved kronisk myeloid leukæmi |
|
Man taler ikke om egentligt tilbagefald ved kronisk myeloid leukæmi (CML). Kronisk myeloid leukæmi er en sygdom, man har hele livet, og der kan komme symptomer igen, selvom man eventuelt er i behandling med imatinib (Glivec®) eller nilotinib (Tasigna®) og dasatinib (Sprycel®).
Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer og fortælle lægen om dem, eventuelt når man er til kontrol. Måske skal man i behandling igen.
I sjældne tilfælde kan sygdommen efter nogle år ændre karakter og opføre sig som aggressiv leukæmi. Det er en alvorlig komplikation, som kan kræve hurtig behandling med intensiv kemoterapi.
Hvis imatinib (Glivec®) ikke længere virker
Efter fem år vil cirka 20 procent af patienterne have udviklet såkaldt resistens over for imatinib. Det vil sige, at behandlingen ikke længere hjælper på sygdommen, som således igen vender tilbage. Efter cirka 8 år vil omkring 50 procent af patienterne være ophørt med imatinib – enten på grund af utilfredsstillende behandlingsresultat eller grundet bivirkninger til behandlingen.
I disse tilfælde kan i dag behandles med de nye såkaldte 2. generations tyrosinkinasehæmmere, kaldet dasatinib (Sprycel®) og nilotinib (Tasigna®).
De fleste patienter, som bliver resistente over for imatinib, kan behandles med dasatinib og nilotinib. I sjældne tilfælde, hvis resistensen skyldes en sjælden mutation, kaldet T315I, er stofferne dog virkningsløse. Her kan man i stedet behandle med en såkaldt aurorakinasehæmmer, kaldet MK-0457, eller med stoffet ponatinib (AP24534) (en tyrosinkinasehæmmer, som har en bred vifte af angrebspunkter, og som er effektiv over for alle såkaldte BCR-ABL-mutanter, herunder også T315I).
Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:
Imatinib (Glivec®)
Dasatinib (Sprycel®)
Nilotinib (Tasigna®)
Stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation)
Tidligere blev man tilbudt stamcelletransplantation fra en rask donor til især yngre patienter. Stamcelletransplantation fra en rask doner til den syge kaldes allogen knoglemarvstransplantation.
Stamcelletransplantation er stadig den eneste behandling, der kan helbrede patienter med CML, men i dag anvendes stamcelletransplantation kun i de tilfælde, hvor behandling med imatinib og 2. generations tyrosinkinasehæmmere ikke længere virker. Det skyldes, at resultaterne af behandling med medicin er så gode, og at bivirkningerne er acceptable.
Stamcelletransplantation
Hvis kræften ikke forsvinder
Har man én gang har haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Læs mere:
Hvis kræften kommer igen
At leve med uhelbredelig kræft
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og professor, dr.med. Hans Hasselbalch
Kilde: Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Sidst ændret: 19-12-2011
Nøgleord på siden: