Kræftsygdomme

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Hvis ens læge har mistanke om kronisk myeloid leukæmi (CML), vil man i første omgang få taget en blodprøve.

Ved CML vil blodprøven vise et stærkt forhøjet antal hvide blodlegemer (af typen neutrofile granulocytter), ofte forhøjede blodplader og eventuelt blodmangel. Hvis blodprøven bekræfter mistanken om kronisk myeloid leukæmi, får man foretaget en knoglemarvsundersøgelse.

Knoglemarvsundersøgelse  lyder meget dramatisk – men er det ikke. Se film om undersøgelsen. 6:06 min.

  
Knoglemarvsundersøgelse
En knoglemarvsundersøgelse tages fra bagerste hoftekam. Ved hjælp af en nål tager lægen en vævsprøve (biopsi) ud fra knoglemarven. Undersøgelsen foretages i lokalbedøvelse. Ubehaget kan sammenlignes med en tandbehandling, hvor der bliver boret i en tand. 

Knoglemarv og blod undersøges i mikroskop, og cellerne undersøges for Philadelphia kromosom og for andre kromosomforandringer. Ventetiden på svar er som regel fem til syv dage. Læs mere:

Knoglemarvsundersøgelse

Philadelphia kromosom under Om blodet og knoglemarven  

Ultralydsscanning

Tilbage

Tekst: Ida Nymand Ammundsen og professor, dr.med. Hans Hasselbalch
Kilde: Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Kræftformer › Kræftsygdomme › Kronisk myeloid leukæmi › Symptomer, undersøgelser og diagnose › Undersøgelser