Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kemoembolisering som behandling af leverkræft |
|
Hvis du har primær leverkræft, som ikke har spredt sig uden for leveren, kan du muligvis få behandling med kemoembolisering. Ved kemoembolisering bliver kemoterapien sprøjtet direkte ind i leveren via de blodkar, der forsyner kræftcellerne med blod.
Kun primær leverkræft, ikke ved spredning til leveren
Den følgende information drejer sig om primær leverkræft, dvs. kræft opstået i leveren. Informationen drejer sig ikke om kræft, der har spredt sig til leveren fra et andet sted i kroppen (levermetastaser).
I mange tilfælde kan kemoembolisering bremse kræften i leveren. I få tilfælde kan behandlingen fjerne sygdommen i kortere eller længere tid eller forbedre situationen, så operation bliver mulig.
Du kan tilbydes behandling hvis:
- Du har primær leverkræft (hepatocellulært carcinom)
- Specialister i leverkræft vurderer, at hverken levertransplantation, operation eller anden lokal behandling er mulig og/eller ikke vil gavne dig
- Du har en acceptabel leverfunktion
- Du er selvhjulpen og oppegående
Du kan ikke tilbydes behandling hvis:
- Kræften har spredt sig til andre organer end leveren
- Du har blodprop eller indvækst af kræft i blodåren, der fører blod fra tarmen til leveren (vena portae)
- Du har hjertesvigt (nedsat pumpefunktion)
- Du har svært nedsat leverfunktion
Sådan foregår kemoembolisering
Kemoembolisering vil sige, at lægen blokerer de blodkar (”embolisering”), der forsyner kræftknuden med blod og samtidig sprøjter kemoterapi (”kemo”) ind i kræftknuden. Dette kan gøres enten med små plastikkugler med kemoterapi eller med kemoterapi blandet i en olieopløsning. Hvilken af disse metoder, der bruges, afhænger af lægens skøn.
Det er nødvendigt at være indlagt i nogle dage under behandlingen.
Via et tyndt kateter i lysken får du sprøjtet behandlingen direkte ind i det kræftramte område i leveren. Når lægen lukker blodtilførslen til kræftknuden og samtidig anvender kemoterapi, bliver kræftcellerne slået ihjel.
Fordelen er, at det kræftramte område i leveren får fuld dosis kemoterapi, mens resten af kroppen kun udsættes for mindre mængder kemoterapi.
Efter behandlingen
Efter behandlingen skal du blive liggende i sengen, indtil lægen har sikret sig, at det ikke bløder fra lysken.
Levertallene kan stige, da både kræftvæv og noget af det omliggende raske levervæv bliver slået ihjel. Du kan blive udskrevet i løbet af nogle få dage, når levertallene igen er faldende.
Efter behandlingen får du foretaget en CT-scanning, som lægen bruger til at vurdere, om behandlingen har virket.
Hvis behandlingen virker, kan du få yderligere behandlinger efter to til tre måneder.
Bivirkninger til behandlingen
Det skal understreges, at de angivne bivirkninger er mulige bivirkninger og man ikke nødvendigvis får alle bivirkningerne. De fleste bivirkninger optræder 7-14 dage efter behandling, hvor mange føler sig meget trætte og kan have feber op til 38.0°C.
Almindelige bivirkninger:
- Kvalme
- Influenzalignende symptomer
- Feber
- Træthed i en til to uger
- Smerter i leveren.
Sjældne bivirkninger:
- Infektion
- Leversvigt
- Blodpropper i leveren eller andre organer
- Blødning
- Hårtab
- Påvirkning af hjertets pumpefunktion
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Her kan du få behandlingen
Omkologisk afdeling på Herlev Hospital og Medicinsk afdeling V, Århus Universitetshospital.
Kontakt din læge på sygehuset, hvis du vil vide mere
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med din læge på sygehuset. Lægen kan undersøge nærmere, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Læs mere:
Kemoembolisering af hepatocellulær carcinom
Information fortrinsvis til læger og andre faggrupper i sundhedsvæsnet.
Til top
Tilbage
Tekst: Mette Tandrup Hansen
Kilde: Overlæge, dr.med. Peter Ott. Dansk Lever- og Galdevejs Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 22-02-2011
Nøgleord på siden: