Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kemoembolisering af lokaliseret hepatocellulær carcinom

Information fortrinsvis til læger og andre faggrupper i sundhedsvæsnet.

 
Kemoembolisering udføres ved at injicere doxorubicin-loaded DC-beads eller doxyrubicin opløst i Lipiodol selektivt i segmentale eller subsegmentale leverarterier, alternativt i henholdsvis den højre- eller venstre a. hepatica.
 
Hepatisk angiografi udføres for at definere størrelse og lokalisation af levertumorerne.
 
Ved 1-3 angiografisk veldefinerede tumorer udføres embolisationen ved superselektiv katerisering af fødearterierne. Ved multiple tumorer eller diffus tumorinvolvering, udføres lobær embolisering, som i tilfælde af bilobær sygdom kan gentages i modsatte side af leveren efter 4 uger.
 
Mindre randomiserede undersøgelser og en meta-analyse med forholdsvis få patienter tyder på, at kemoembolisering kan øge overlevelsen ved lokaliseret hepatocellulært carcinom.

Kriterier for behandling: 

  • Histologisk verificeret hepatocellulært carcinom eller betydelig forhøjet alfa-føtoprotein med typiske billeddiagnostiske forandringer. 
  • Åbentstående vena portae. 
  • Ingen ekstrahepatisk sygdom og ingen mulighed for levertransplantation, leverresektion eller radiofrekvensablation. Vurderingen bør foretages ved multidisciplinær leverkonference (se nedenfor) med mindre, der er sikre tegn på fjernmestasering inklusiv ekstrahepatisk sygdom. 
  • Child- Pugh score A - B (se nedenfor). 
  • Performance status = 0 – 2. 
  • Leucocytter > 3,0, trombocytter > 100, Hgb. > 6,0. 
  • Hjertepumpefunktion: ejection fraction > 50 pct.

Retningslinjerne er vejledende. Patienter som ikke opfylder ovennævnte kriterier kan henvises med henblik på individuel vurdering.

Child-Pugh score
Child-Pugh-score anvendes til vurdering af leverfunktion og sværhedsgraden af skrumpelever (cirrose). 

Child-Pugh-scoren er summen af point:
5-6 point = gruppe A
7-9 point = gruppe B
10-15 point = gruppe C. 

  1. Encefalopatigrad (Levercoma): ingen = 1 point, grad 1-2 = 2 point, grad 3-4 = 3 point 
  2. Ascites (væske i bughulen): ingen = 1 point, let = 2 point, moderat =3 point 
  3. S-Bilirubin: < 34 μmol/l = 1 point, 34-51 μmol/l = 2 point, > 51 μmol/l = 3 point 
  4. S-Albumin: > 515 μmol/l = 1 point, 412-515 μmol/l = 2 point, < 412 μmol/l = 3 point 
  5. Koagulationsfaktor II,VII,X (PP): > 0,52 = 1 point, 0,46-0,52 = 2 point, < 0,46 = 3 point

Multidiciplinær leverkonference
Møde med deltagelse af kirurger, røntgenlæge, leverspecialister og kræftspecialister, hvor sygehistorie og scanningsbilleder på henviste patienter fremlægges med henblik på at lægge individuelle behandlingsplaner, herunder især tage stilling til, om en patient kan tilbydes lokalbehandling. Hvis der er spredning uden for leveren, kan lokal behandling ikke foretages.
 
Alle patienter med primær leverkræft bør vurderes i regionens multidisciplinære leverkræft team med henblik på et behandlingstilbud.

Videnskabelige artikler: 

Læs også:



Tekst: Mette Tandrup Hansen
Kilde: Overlæge, ph.d. Morten Mau Sørensen

Sidst ændret: 04-11-2009


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen