Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Undersøgelser for leverkræft

Ved mistanke om leverkræft bliver man som regel undersøgt med en blodprøve, ultralydsscanning og evt. CT- eller MR-scanning.

 

Formål med undersøgelserne

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Hvis der er mistanke om leverkræft, vil lægen først trykke på ens mave for at føle, om han kan mærke leveren, og om den er øm.
 
For at få stillet den rigtige diagnose kan man få foretaget forskellige undersøgelser: 

 
Blodprøver
Man får taget blodprøver for bl.a. at få undersøgt blodet for et protein, der hedder ’alfa-føto protein’.
 
Hvis man har leverkræft, er værdien af alfa-føto protein ofte forhøjet, men en forøgelse kan også skyldes andre sygdomme. Værdien af alfa-føto protein kan også bruges til at kontrollere virkningen af behandlingen senere hen.
 
Andre blodprøver giver lægen en række oplysninger af leverens funktion. 

 
Ultralydsscanning
Ultralydsscanning er en undersøgelse af det indre af kroppen ved hjælp af ikke-hørbare lydbølger (ultralyd). Med et ultralydsapparat kan lægen se gennem maveskindet uden at lave hul.
 
Undersøgelsen viser leverens størrelse og udseende på en skærm, og leverkræft kan ses som et område af leveren med en anderledes struktur.
 
Hvis man i forvejen har en uregelmæssig lever – f.eks. på grund af skrumpelever – kan det være svært for lægen at se, om der er kræft. Derfor kan man ikke altid få stillet diagnosen kræft i leveren alene på baggrund af en ultralydsscanning.
 
Ultralyd kan i bedste tilfælde vise knuder, der er så små som 1½-2 cm. Undersøgelsen er ikke ubehagelig, og man bruger ikke skadelige stråler.

Ultralydsscanning, her for at undersøge for leverkræft.
Ultralydsscanning. Man ligger på en seng eller et undersøgelsesleje, hvor man har blotlagt det øverste af maven. Lægen smører gelé på det sted, hvor man skal undersøges, og fører lydhovedet hen over huden. Scanningsbilledet vises på skærmen. (Modelfoto).

 
Ultralydscanning

 
CT-scanning

En CT-scanning er en speciel røntgenundersøgelse, hvor der bliver taget en serie røntgenbilleder, som herefter bliver bearbejdet af en computer. Metoden giver billeder med mange detaljer.
 
Ved en CT-scanning af leveren får man som regel et kontraststof sprøjtet ind i blodbanen inden undersøgelsen. Under selve undersøgelsen ligger man på et leje, der langsomt bevæger sig igennem scanneren, som er en stor åben ring.
 
CT-scanning kan i nogle tilfælde give en mere præcis afgrænsning af kræftens udbredelse end en ultralydsscanning, og lægen vil kunne se knuder, som er mindre. CT-scanning giver gode billeder, som lægen også senere kan bruge, når der skal planlægges operation eller anden behandling. I mange tilfælde kan CT-scanning endeligt afgøre, om der er tale om primær leverkræft.

Billedet viser resultatet fra en CT-scanning, hvor man kan se leverkræft.
CT-scanningen viser milten til højre og leveren til venstre. De lyse områder i leveren er kræft. 

 
CT-scanning

 
MR-scanning

MR-scanning ligner på mange måder CT-scanning, men ved en MR-scanning bliver udsat for et kraftigt magnetfelt i stedet for røntgenbestråling.
 
MR-scanneren er en stor magnet formet som en cylinder. Når man skal scannes, ligger man på et forskydeligt leje, og den kropsdel, der skal undersøges, køres ind i cylinderen. Det er vigtigt, at man ligger helt stille i de minutter, selve undersøgelsen tager.
 
Hvis CT-scanningen ikke giver tilstrækkelig gode billeder, kan MR-scanning nogle gange være bedre. MR kan også give bedre billeder af blodkar og galdegange, hvilke kan have betydning, når lægen skal planlægge en operation eller anden behandling. Som regel er ultralydsscanning og CT-scanning dog tilstrækkelig. 

MR-scanning 

Se film om MR-scanning - en form for scanning som et stort antal kræftpatienter oplever. 7:46 min.

Vævsprøver
Ultralydsscanning, CT- og MR-undersøgelser giver meget nøjagtige billeder af leveren. Hvis man har en knude i leveren, kan læge tage en lille vævsprøve (biopsi) fra leveren gennem en nål.
 
Ud fra scanningsbillederne kan lægen ramme knuden meget nøjagtigt, når nålen stikkes ind i leveren. Ved at undersøge vævsprøven i mikroskop, kan man se, om der er tale om kræft eller ej.

Vævsprøver

 
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst
mulige behandling.

 

Til top
Tilbage



Tekst: Mette Tandrup Hansen
Kilde: Overlæge, dr.med. Peter Ott. Dansk Lever- og Galdevejs Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 09-08-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen