Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Ny hverdag efter kræft i livmoderen

Efter behandling for kræft i livmoderen, må de fleste indstille sig på at skulle leve med senfølger efter operation og strålebehandling. Her kan du læse om de mest almindelige gener samt få gode råd til, hvad man kan gøre ved dem.

 

Hvis du er blevet opereret
Hvis man blot er blevet opereret, vil man normalt kunne vende tilbage til det liv, man havde før operationen i fuldt omfang. Det vil sige, at man kan genoptage sit arbejde (også selvom det er fysisk krævende) samt dyrke motion, sport og andre fysiske aktiviteter 4-8 uger efter operationen. 

 
Hold maven i gang med rigeligt væske og fiberrig kost
Hvis du er overvægtig, vil det også være en god idé at ændre på kosten. Enkelte kvinder udvikler arvæv (adhærencer) mellem tarmene efter en operation i bughulen. Dette kan give anledning til tarmslyngslignede symptomer (turvise mavesmerter), hvilket kan være meget generende.
 
Problemet forværres, hvis man har tendens til forstoppelse. Derfor er det vigtigt at holde maven i gang dagligt ved at drikke rigeligt og spise fiberrigt. Er dette ikke nok, kan man gøre brug af afføringsmidler, som kan købes i håndkøb på apoteket.

Kost til kræftpatienter 
Få råd til, hvad man kan spise før, under og efter behandling

Forstoppelse
Læs om, hvad du kan gøre ved forstoppelse

 
Kunstig overgangsalder

Har man ved operationen også fået fjernet æggestokkene, kommer man i overgangsalderen og kan ikke blive gravid. Det medfører, at man også vil opleve nogle af de gener, der normalt følger med overgangsalderen, nemlig hedeture, tørhed i skeden med mere.
 
Lægen vil ofte være tilbageholdende med at mindske generne med hormonbehandling med østrogen, fordi østrogen i teorien kan øge risikoen for tilbagefald af kræft i livmoderen. Der er i midlertidig ingen gode undersøgelser, som viser, at behandling med østrogen forringer overlevelsen.
 
Hvis man er radikalt opereret for kræft i livmoderen i stadium I, og generne i forbindelse med overgangsalderen forringer ens livskvalitet betydeligt, kan man derfor godt få hormonbehandling med østrogen.

Soja (planteøstrogener)
Tal altid med lægen først, hvis du overvejer at tage kosttilskud eller naturlægemidler mod gener i overgangsalderen.

 
Risiko for hævede ben – lymfødem
Hvis man har fået fjernet lymfeknuder i bækkenet i forbindelse med operationen, kan man i sjældne tilfælde opleve generende hævelse i et eller begge ben i månederne efter operationen. Dette kan blive et kronisk problem.
 
Hævelsen kaldes lymfødem og skyldes, at lymfevæsken fra benet eller benene ikke i tilstrækkelig grad har kunnet finde nye lymfebaner som erstatning for dem, som blev fjernet ved operationen eller skadet af strålebehandling.
 
Hvis man udvikler en tendens til hævede ben, er det vigtigt at sidde med benene oppe, f.eks. når man sidder og læser eller ser tv. Din praktiserende læge kan henvise til en fysioterapeut med speciale i behandling af lymfødem, så man kan få speciel lymødembehandling og en støttestrømpe.

Lymfødem
Læs mere om lymfødem og få råd om, hvad du kan gøre.

Til top 

 
Manglende seksuel lyst
Det hyppigste seksuelle problem efter behandling for livmoderkræft er manglende lyst til seksuelt samliv. Nogle kvinder oplever også, at deres partner mister lysten.
 
Det kræver åbenhed, parathed og tålmodighed at gå i gang med samlivet efter operationen, men med tiden lykkes det for de fleste at få et velfungerende seksualliv.
 
Har man vedvarende problemer, er det vigtigt at erkende det og søge hjælp hos egen læge eller på sygehuset, hvor man går til kontrol. Nogle har også glæde af at søge hjælp på en sexologisk klinik eller hos en psykolog. 

 
Samtale med sexolog – også for din partner
På de fleste afdelinger kan man efter operation for kræft i livmoderen blive tilbudt samtale med en sexolog. Hvis du tager imod tilbuddet, kan det være en god idé, at din partner også deltager i samtale.

Seksualitet – efter kræft

Læs om nogle af de problemer, der kan opstå i dit sexliv, når behandlingen er overstået. Få gode råd om sex og kærlighed, hvis du er i parforhold, om seksuelle problemer og gode øvelser for bækkenbund og underliv.

Seksualitet – i tiden efter kræft

Bog: Underlivskræft – om håb, frygt og livsmod 
Bogen er udgivet af patientforeningen for Kvinder med Kræft i Underlivet (KIU) – specielt det sidste kapitel handler om, hvordan samliv og sexliv kan overleve alvorlig sygdom.


Strålebehandling:

Undgå at skedens slimhinder vokser sammen
Hvis man ikke har seksuelt samliv, kan slimhinderne vokse sammen, hvis man har fået strålebehandling. Vokser slimhinderne sammen, bliver skeden kort og snæver, og den kan være svær at få åbnet igen.
 
Sammenvoksningerne forhindres bedst ved at have samleje en til to gange om ugen. I stedet kan man på hospitalsafdelingen få udleveret en stav (en Hegar), som man fører ind i skeden ud igen med det samme. Bruger man glasstaven jævnligt, kan man nedbryde sammenvoksningerne, inden de bliver for svære. 

 
Hjælp fra fysioterapeut til at træne blærefunktion
En fysioterapeut kan hjælpe med øvelser til at træne blærefunktionen op også eventuelle smerter ved seksuelt samvær. 

Genoptræning
Hvis du har behov for det, har du ret til en genoptræningsplan efter kræftbehandlingen. Du skal have den, inden du bliver udskrevet.

 
Diarré og blødning fra tarmen

Strålebehandling kan i nogle tilfælde medføre, at man får vedvarende tarmproblemer i form af diarré eller eventuelt blødninger fra tarmen.
 
Diarré kan lindres med stoppende midler, mens blødning fra tarmen kan behandles med indhældning af steroid (binyrebarkhormon) i tarmen og med blødgørende afføringsmidler. 

Diarré og tarmproblemer
Læs mere og få idéer til, hvad du kan gøre for at håndtere

Til top 

Træthed

En del kræftpatienter oplever i perioder at være meget trætte. Det kan skyldes selve sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med træthed bedst muligt:

Træthed

Ny hverdag efter kræft
At gennemgå en behandling for kræft er en voldsom oplevelse, og de fleste må erkende, at fremtiden måske ser anderledes ud, end man havde forestillet sig.

Det kan være en udfordring at få en almindelig hverdag til at fungere igen og fortsætte med familie- og arbejdsliv efter alt det, man har været igennem.

Mange ser frem til, at livet igen bliver, som før kræftsygdommen ramte. Men mange oplever, at tiden ikke kan spoles tilbage, og at hverdagen ikke ligner sig selv. Det tager tid at acceptere, at det er en ny situation, og at man ikke nødvendigvis kommer tilbage til sit 'gamle jeg'.

Men selvom livet ikke bliver som før, kan det sagtens blive et godt liv fyldt med glæde og gode oplevelser.

 
En ændret krop
Efter sygdommen og behandlingen skal du måske til at lære at leve med en ændret krop, f.eks. hvis du har været igennem en større operation, eller hvis du har fået strålebehandling på underlivet.

Det kan også være, at kroppen tilsyneladende er uændret, men at din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. Mange oplever desuden en ekstra motivation for at begynde at dyrke motion og spise sundt efter at have været gennem et kræftforløb.

Kroppen efter kræft
Få gode råd om genoptræning og senfølger og find ud af, hvad du selv kan gøre i forhold til kost, motion og seksualitet efter kræft. 

 
Psykiske reaktioner
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig, og du egentlig forventede, at det hele skulle være overstået. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet.

Psyken efter kræft
Læs om naturlige reaktioner, angst, depression og få inspiration til, hvordan du og dine pårørende kan fortsætte jeres liv sammen.

 
Tilbage til arbejdet?
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden – og måske også et godt stykke tid efter, at behandlingerne er afsluttet. Men hvornår er du selv klar til at begynde igen? Og hvor meget skal du fortælle dine kolleger om sygdommen? Der er flere muligheder for at vende tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Det er også en god idé at få lavet særlige aftaler med arbejdsgiveren om arbejdsopgaver og arbejdstid i opstartsperioden. 

Arbejdslivet efter kræft
Læs mere om at vende tilbage til arbejdet og få konkrete råd til, hvordan du kan hjælpe dig selv til at få en god start.

Arbejde og pension
Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension. Læs her om forskellige muligheder for pension. 

 
Rehabiliteringscenter Dallund 
Har du brug for inspiration og ny energi til at komme videre efter behandlingen, eller lever du med mange senfølger, kan et ophold på Rehabiliteringscenter Dallund være en god idé.

Hver uge tilbyder Dallund 20 kræftpatienter et kursus, hvor forløbet tilpasses den enkelte og de problemer, der måtte være efter kræftsygdommen og behandlingen. 

Rehabiliteringscenter Dallund
Se kursusplan og læs om, hvordan du kan komme på Dallund.

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Kræftlinjen
Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. Ring på tlf. 80 30 10 30. Åbent hverdage fra 9.00-21.00, weekender 12.00-17.00. Helligdage lukket.

Rådgivning
Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud. 

Kalender
Se hvad der sker i din lokale kræftrådgivning.

Mød andre i samme situation: 

KIU – Kvinder med Kræft i Underlivet
Patientforening

Cancerforum.dk
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.

Til top
Tilbage


Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, overlæge dr.med. Ole Mogensen. Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Odense Universitetshospital. Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 09-05-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen