Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Symptomer på kræft i livmoderen |
|
Uventet blødning fra skeden er det mest almindelige symptom på livmoderkræft. Blødningen kan i starten være vandig og blodtilblandet og siden mere blodig. Sygdommen giver sjældent smerter.
Kræft i livmoderen opdages ofte i et tidligt stadium, fordi den giver blødning i utide.
Som regel opstår kræft i livmoderen efter overgangsalderen, men man kan også få det omkring tidspunktet for overgangsalderens start.
Sygdommen er meget sjælden før 40-års alderen.
Hvis du har følgende symptomer, bør du blive undersøgt:
- Blodigt udflåd fra skeden
- Uregelmæssige blødninger før overgangsalderen, eller hvis du er i hormonbehandling
- Blødning/pletblødning efter overgangsalderen
Alle kvinder efter overgangsalderen bør være opmærksomme på blødninger fra underlivet. Dog undtaget hvis blødningerne er fremkaldt af hormonbehandling (sekvensbehandling).
Desuden bør man overveje at få en gynækologisk undersøgelse, hvis man har smerter i underlivet eller vandladningsbesvær.
Symptomerne er ikke nødvendigvis tegn på kræft i livmoderslimhinden. Næsten alt, der kan være symptomer på kræft, kan ligeså godt være symptomer på noget andet. Men det er vigtigt at søge læge og blive undersøgt, så man kan slippe mistanken eller blive behandlet, hvis der er tale om kræft.
Gå til lægen, hvis du har symptomer
Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Symptomer på kræft
Til top
Tilbage
Nøgleord på siden: