Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Vaccination mod livmoderhalskræft |
|
Her kan du læse mere om vaccination for livmoderhalskræft. Livmoderhalskræft skyldes en kronisk infektion med Human Papillomavirus (HPV).
HPV-infektion kan ikke behandles, men forebygges med vaccine
Der findes ingen behandling for HPV-infektion, men der er nu udviklet en vaccine mod HPV. Vaccinen blev godkendt til brug i Danmark i efteråret 2006.
Der findes to vacciner mod HPV-type 16 og 18, som er årsag til cirka 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Den vaccine, der i øjeblikket anvendes i børnevaccinationsprogrammet i Danmark, beskytter mod infektioner forårsaget af HPV-type 6, 11, 16 og 18. som kan give livmoderhalskræft og kønsvorter.
Bliver man vaccineret, producerer man antistoffer mod de fire nævnte HPV-typer. Det vil sige, at man bliver immun over for dem. For at få gavn af vaccinen skal man helst have den, før man bliver udsat for smitte med Human Papillomvirus – det vil sige helst inden man har haft seksuel debut.
Vaccination kan dog også være relevant for piger og kvinder, der har haft seksuel debut. En helt ny undersøgelse har vist, at 85 procent af kvinder i alderen 15-26 år vil have gavn af vaccination. Dertil kommer, at selv om man har været smittet med én af de fire HPV typer (6, 11, 16, og 18), yder vaccinen fortsat beskyttelse mod de resterende HPV typer.
Da vaccinen kun beskytter mod 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft er det vigtigt at følge celleprøvekontroller fra livmoderhalsen (screening), selv om man er vaccineret.
Hvem får vaccinen?
I foråret 2008 blev det besluttet at HPV-vaccinen skal gives til piger i 12-års alderen. Vaccinationsprogram startede den 1. januar 2009, hvorefter de 12-årige piger, dvs. piger født i 1996 og senere, tilbydes gratis vaccination.
De lidt ældre piger, der er født i 1993, 1994 og 1995, er blevet vaccineret gratis frem til udgangen af 2010. Regeringen har nu besluttet i løbet af 2012 at udvide vaccinationsprogrammet til at omfatte alle kvinder op til 26 år. Kvinder over 26 år, som ønsker vaccinatino, skal selv betale for vaccinen, men sygeforsikringen Danmark dækker en del af udgiften.
HPV-vaccinen kan ikke forårsage de sygdomme, den beskytter imod.
Forebyg kræft: Bliv vaccineret
Læs mere om at blive vaccineret i mod HPV
Vidunderlivet.dk
Med kampagnen Vidunderlivet sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på forebyggelse af livmoderhalskræft
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, ph.d. Connie Palle, Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe og Database, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
Sidst ændret: 22-03-2012
Nøgleord på siden: